Is this, what you want?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2013
  • Opdateret: 23 jan. 2014
  • Status: Igang
Lucy lever nu fint, men hun kan så nemt lukke den grå mur omkring hende, og lukke alle ude, men så kommer soldater-drengen og laver om på det hele, eller bliver det ham og hende, hun lukker muren imellem? Og hvad gør man når man er 18 år, mens kæresten er i krig som han måske ikke vender levende hjemfra?
Nysgerrig?! Så læs!

6Likes
11Kommentarer
616Visninger
AA

2. Who do I try to cheat?

*Lucys synsvinkel*

 

Da jeg stod udenfor hoveddøren og skulle til at tage ned i håndtaget, stoppede jeg. Jeg ved ikke hvorfor. Mine tanker blev bare ved med at køre rundt om Jake. Den hotte marinesoldat, med de farveskiftende øjne. Kan var så speciel. Svær at beskrive. Mine fingre var nærmest blå. Det var iskoldt, og pludselig mærkede jeg noget hvidt, koldt på min næse. Jeg gjorde mig skeløjet, så jeg kumme se, hvad det var. En snefnug. Jeg kiggede op. Tusindevis af snefnug, kom dalende ned om mig. Jeg følte mig som en isdronning. Men hvide fine fnug i håret, begyndte jeg at lave piruetter. Jeg forstillede mig så i en sal, men masser af mennesker der klappede af mig. Jeg var iført et hvidt strutskørt og ultra, og jeg mener ultra tynde nylon strømpebukser, der fik mine ben til at se tynde og lange ud. Og balletskoende... De var så vidunderlieg, at de fik mig  til at svæve. I elegante spring, hoppede jeg  rundt   på scenen. 

 

Og nu bøjede jeg mig ned i knæ, og gjorde klar til mit finale spring, hele dansens højdepunkt. Jeg satte af med en fantastisk kraft, og jeg fløj hen over publikummets hoveder, men ét ben, strukket ligeud, og det andet tilbage. Jeg fløj hen over en lille nuttet dreng, der kiggede på mine ben, og råbte "Ad!", og pegede på mig. Jeg sendte ham dræberblikket. Tak... tak, lille dreng, fordi du ødelagde mit moment.. Må du have en fortsat dårlig dag...! Det hele foregik i slowmotion. Og da jeg vendte mit forreste ben nedad, og mit bagerste opad, begyndte jeg at svæve nedad. Men det gik pludselig for hurtigt.   ALT for hurtigt! Jeg fumlede med armene og hvinede.

 

"Skat, hvor længe har du tænkt dig at stå deru-". Da jeg landede, sagde det knæk. Altså som i "knæk" -a lá en-kongle-der-brækker-knæk. 

Det var min mor. Hun havde kommet til at smadre hoveddøren ind stakkels lille mig, med den lille sårede balletnæse.

 

PUF

 

Så blev den tanke ødelagt. Jeg lå på jorden, udenfor hoveddøren, der var åben. Jeg tog mig til næsen. Det var den der havde sagt knæk.  der var blod. Masser af blog. "-de", sagde min mor, og stirrede forskrækket på mig. Hun tog hånden op til sin mund og gispede. "Lille skat! åååh! Undskyld!", hun satte jeg hurtigt på hug foran mig og aede mit hår. Og så gik det til skadestuen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...