Is this, what you want?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2013
  • Opdateret: 23 jan. 2014
  • Status: Igang
Lucy lever nu fint, men hun kan så nemt lukke den grå mur omkring hende, og lukke alle ude, men så kommer soldater-drengen og laver om på det hele, eller bliver det ham og hende, hun lukker muren imellem? Og hvad gør man når man er 18 år, mens kæresten er i krig som han måske ikke vender levende hjemfra?
Nysgerrig?! Så læs!

6Likes
11Kommentarer
614Visninger
AA

11. Where where you?

Nej.

Det kunne ikke være sandt!

Nej!

NEJ!

NEJ!

NEJNEJNEJNEJNEJ!!!!!!!!!!

 

Det måtte være en drøm!

Nej! 

Et marridt!

Men jeg kan ikke huske jeg gik i seng?

det her skete bare ikke!

Hvad havde jeg gjort, siden jeg fortjente at se ind i hans øjne?

det kunne have været hvilke som helst øjne, men hvorfor, hvorfor, Jakes øjne?

Hans øjne fortjente slet ikke at blive kigget ind i af mig!

Mine øjne var for seje til hans! Mine øjne var bare blå!....

.............

.....................

.................................

Okay, det er ret professionelt med farveskiftende øjne, men mine slår klart hans!

Er i med mig?

..............

..............

.....................

Nej... Okay... Tak..

 

Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. 

Her stod jeg, ude på Dageløkke.

Jake står foran mig, men sin hånd på min skulder.

 

Jeg tog et skridt tilbage.

Ikke for tæt.

Se, men ikke røre.

Idioter som ham, fortjente ikke at se på et så gudesmukt ansigt som jeg har!

Jeps.. Storhedsvanvittighed til mig!

Vent.. det var kun enevældskonger der fik storhedsvanvittighed... Jeg var ikke en konge..

Jeg var en dronning!

Kys mine fødder,

Jake, ned på knæ, og nej du skal ikke give mig en ring, du skulle knæle og kysse mine fødder...!

havde du givet mig en ring, havde jeg stoppet den op i din næse.

Desuden.. havde jeg ikke storhedvanvittighed..

Jeg havde bare meget højt selvværd.... 

det var da ikke skidt.. <33333333333333333333333

 

Jake kiggede underligt på mig, med det der hvad-er-der-galt-med-dig-blik.

Næh nej bassemand.

du bliver ikke væk fra en aftale, og kommer tilbage igen med det der blik. Her går min grænse. 

 

"Hvad?", sagde jeg surt og sendte ham et koldt blik. Iskoldt blik. Isdronning, du ved vel. 

Kys mine fødder.

 

"Hvad mener du med 'hvad'?", han grinte kort, men hans smil var falmet lidt.

Det kunne han ikke mene. Lade som om at han ikke kunne huske vores aftale.

Idiot.

Kys mine fødder.

Nej...!

Det fortjener du ikke engang! 

"Det tror jeg godt du ved", sagde jeg. Jeg gad ikke at se på hans øjne mere. de var grimme.

Ad,

Pudr, badr, bladr!

Jeg vendte mig om. Begyndte at gå, ligeså stille.

 

Han begyndte at løbe/gå efter mig. "Luce? Hvad er der galt med dig? Hvorfor er du sådan? Før var du så sød og sjov og de-", sagde han. 

"Aha! Var jeg?! Var det før eller efter du havde brændt mig fuldkommen af?...!", sagde jeg, og vendte mig surt om mod ham. Mit had til ham var virkelig stort. Jeg havde lyst til at smadre ham ned med et eller andet. Min stemme dirrede. Jeg ville ikke græde overfor Jake. Han fortjente ikke at se mig græde. Faktisk fortjente han intet! Han stoppede op, og kiggede forbløffet på mig.

 

"Men Luce...Du..Du..", sagde han, men vidste ikke hvordan han skulle forklare sætningen.

"Jeg hvad?!", jeg var sur! Jeg sparkede i jorden som en hest. Og så stejlede jeg og sparkede ned på jorden, hvorefter jeg hoppede ovenpå ham.

Ej...

Det skete aldrig.. 

(Desværre...)

Heldigvis.  

 

 "Du har misforstået det hele! Jeg..!... Det...! Det var aldrig min mening at brænde dig af! Men da jeg kom hjem om aftenen skulle jeg til et akut-militær-møde, med mit krigshold næste dag, og som jeg ikke havde dit nr., og heller ikke vidste hvor du boede, kunne jeg ikke give dig besked!", hans stemme var lidt høj i starten, men dæmpede sig, jo længere han var med at være færdig med at tale.

Misforstået... Jeg dumme idiot. det er typisk mig! 

 

"ÅÅH! Hvor er jeg  glad(!) for at høre det! Jeg troede lige at du ikke havde lyst til at se mig mere, og jeg har ædt mig mæt i is, i sorg og...", jeg stoppede mig selv. Men jeg omfavnede ham kort og sukkede glad. 

"haha, is? er det din træste mad? Nå. Men nu, samme tid i morgen?", sagde han.

Og denne gang var jeg sikker. "Ja", og jeg grinte. "Super! Forresten, her er Emma. Hun kan ikke holde sig fra mig!", han grinte og rækkede mig Emma. "Tak!", sagde jeg og gik hjem. Jubiiiii! can't wait to tomorrow! <3333333333333333333333333

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Så mødte hun Jake. Hvad sker der mon til deres date i morgen? Bliver det sjovt? Hvad skulle Jake mon til et militær-møde? Tak for læsning. Ikke så mange endnu, men tak alligevel...  =)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...