Is this, what you want?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2013
  • Opdateret: 23 jan. 2014
  • Status: Igang
Lucy lever nu fint, men hun kan så nemt lukke den grå mur omkring hende, og lukke alle ude, men så kommer soldater-drengen og laver om på det hele, eller bliver det ham og hende, hun lukker muren imellem? Og hvad gør man når man er 18 år, mens kæresten er i krig som han måske ikke vender levende hjemfra?
Nysgerrig?! Så læs!

6Likes
11Kommentarer
626Visninger
AA

5. The world's best mom ever...

Om aftenen da jeg kom hjem igen, og skulle til at trække ned i håndtaget, tænkte jeg på Jake.. Min hotte soldat... hans øjne d...

Nej! Stop, Lucy! du kommer bare til skade igen..! Folk har ret... Kærlighed gør ondt.

Jeg trak ned i håndtaget og da jeg kom ind i gangen, stod min mor i dørkammen og så meget sur ud. Hun havde armene over kors og hendes blik var indstillet på det skræmmende blik hun har... Jeg kalder det: "Det skræmmende blik min mor har"... Det siger sig selv.. Måske skulle jeg ændre navnet tiiiilll.. hmm... Aha! Blikket det lød godt. Sådan, det lå lige på tungen og smagte.. vent .. ord kan ikke smage... altså på en måde jo. Jeg har selv læst i en bog, hvordan en pige taler bittert til en dreng... så jo.. Det kan man godt. 

"Hvad ?", spurgte jeg og  rev min jakke op. det var sådan nogle klik-klik knapper, og jeg elskede at rive den op på den der sexede måde. kan i forestille mig være stripper? stå der på scenen og s...

stop! Luce... hvad går der af mig?? Lad vær med at forstille jer det.. ikke noget kønt syn.. (!)

Min mor gik hen mod mig. "Du ved godt hvad du har gjort, det er derfor du er nervøs nu", hun kiggede skarpt på mig. Jeg bakkede et par skridt tilbage. "Hvorfor gør du sådan nogle ting-", sagde hun. Hun var vist blevet sur over at jeg bare havde smækket døren i fjæset på hende.. "-Når du ved jeg hader det? !", hun hævede stemmen. "Vi har taget denne her snak, så mange gange! hvornår forstår du det? !", hun hævede stemmen mere og mere. nu kom det. hele balladen. jeg vidste godt jeg havde jokket i spinaten. nu måtte jeg tage min straf. "Du v ed jeg hader når du-", hjælp mig! "-ikke tager nok tøj på, når det er så koldt!", sagde hun. Jeg kiggede forbavset på hende. var det bare det? pyha.. troede lige at jeg ville blive slagtet over at jeg bare var smuttet tidligere. "Vil du gerne blive syg? er det dét du gerne vil? nej det tror jeg næppe. næste gang så tag nok med til på", og så gik hun. jeg stod mundlam i gangen. wow.. pyhaaa.. 

Jeg kom ind i stuen, hvor min mor sad i en af vores hyggestole og læste. "hvad lavede du så skat?", spurgte hun. hun var allerede glad igen. woow... min mor er vist ikke færdig med puberteten.. hun har de sygeste humørsvingninger(!)

jeg satte mig ved siden af hende. hvordan skulle jeg dog forklare det.

"Hvad ville du gøre hvis jeg kom hjem en dag og fortalte dig at jeg havde mistet min mødom? ville du blev sur eller skuffet, hvis jeg var i den her alder?", jeg kiggede på hende. min stemme var lav, og forsigtig, men hun hørte skam hvert et ord. så tog hun sine briller af. det var et hint til at hun skulle igang med en seriøs snak. 

"Lille skat, nej selvfølgelig ville jeg da ikke blive skuffet og da slet ikke sur. Jeg ville blive skuffet hvis du kom hjem en dag, fortalte mig at du havde mistet din mødom og havde fortrudt det, eller ikke var klar", sagde hun. hun var verdens bedste mor! "Jeg villle aldrig blive sur på dig, hvis du følte du var klar og det var det rette og at du var tryg. men hvorfor spørger du?", sagde hun igen. Jeg satte mig langsomt ned. Måske skulle jeg bare starte med starten. Jeg mener.. det ville være skørt at starte med slutningen "Ja og sådan endte det", jeg starter med starten. og så fortalte jeg hende det hele. med soldatet og den gode fe og Emma og Dageløkke og i morgen, hvor jeg skulle ses med Jake igen... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...