Is this, what you want?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2013
  • Opdateret: 23 jan. 2014
  • Status: Igang
Lucy lever nu fint, men hun kan så nemt lukke den grå mur omkring hende, og lukke alle ude, men så kommer soldater-drengen og laver om på det hele, eller bliver det ham og hende, hun lukker muren imellem? Og hvad gør man når man er 18 år, mens kæresten er i krig som han måske ikke vender levende hjemfra?
Nysgerrig?! Så læs!

6Likes
11Kommentarer
617Visninger
AA

9. The dream

Ude på Dageløkke blæste det ikke...

eller jov. 

på en måde.. Det blæste lidt, men ikke sådan at jeg følte mig som en model med vind i håret, ligefrem.. -.-'

 

Jeg havde også taget Emma med. Emma skulle med fra nu af, og til den sidste gang jeg gik på Dageløkke. 

Hun var der den første gang jeg mødte Jake, ikke fordi hun så skal være der, sidste gang jeg vil se Jake...  Eller.. altså, det var hun jo på en måde,..., jeg regnede ikke med at se Jake igen. Jeg var jo kommet videre, det tror jeg vist jeg fik understreget nok... 

og dog... alligevel ikke nok, for jeg tænker stadig enormt meget på ham.

NEJ

stop

med hvad?

med at indrømme det

indrømme hvad?.. (er lost)

med at indrømme at du tænker på ham, det gør du ikke. du tænker ikke på ham, du hader ham!

gør jeg? nårh jo..

 

Men ... Emma. Hun var med første gang jeg så Jake, og på derfor er hun jo blevet en del af hele dramaet, hun skulle gå igennem det. hun sad i min mors seng, mens jeg vrælede øjnene ud af hovedet, og snottede i noget billigt toiletpapir, og gnaskede i et kødben.

hun og skal være med til at føle smerten, jeg bærer

være med til at opleve glæden

være med til at se solen stå op, over Dageløkke, den mindesfulde mark

være med til -WOW er det bare mig, eller bliver jeg lissom en ret poetisk digter nu?-

være med til at skide på Jake og -ej..., det blev for meget ... ved det-

 

Jeg tror bare jeg holder mig langt væk fra lidenskab, digte og poesi... det er ikke mig.

Mon Jake er til poesi?

er han typen der går hjem og skriver hvilken følelsesmæssig dag den mon har været?

typen der synger serenader for smukke ung-mø-jomfruer, han kom til at såre?

ligesom mig?

NEJNEJ stop!!!! hvor er den store røde stop knap, på mig, henne?

jeg har dog en grænse over hvor meget Jake må være i mine tanker, og den står HER

han skal lade mig være!

 

VÅGN OP

jeg stod stadig ude på marken

igen havde jeg ladet mine tanker gå amok 

jeg tror bare jeg går hjem.

 

 

derhjemme åd jeg lidt nudler og gik i seng.

 

jeg nåede lige af falde i søvn, men hørte noget der blev kastet mod ,min rude. jeg stod søvnigt op. gabte og strankte mig. klokken var midnat. typisk. jeg gik hen til vinduet, og åbnede det. og der. dernede stod han. jake. med en guitar. han begyndte at synge. men jeg stoppede ham, ewfter jeg syntes han havde sunget nok. så råbte jeg et eller andet jeg ikke selv forstod, men ud af vinduet kastede jeg mit lange "Rapunzel-hår" ned til ham. inden han tog fat om det og klatrede op, smed han sin kappe, med den store hætte der fik ham til at ligne "Manden med leen".. han havde bare ikke nogle le.. nårh men han smed kappen og stod nu i sin soldater uniform, og man kunne se hans pistol i hans bælte og så tog han fat i mit hår og kravlede op. da han var kommet helt op til vinduet, og skulle til at svinge sit ene ben, ind på mit gulv stoppede jeg ham. "vent", sagde jeg med en stemme der kunne have fortryllet enhver. jeg aede ham på kinden, og kyssede ham ned af halsen. fik jeg underskrevet, at han stadig han og dinglede i mit hår? ud for at virkelig højt tårn? jeg lod mine hænder glide hele vejen ned at hans uniform, helt ned til hans bælte. "Rapunzel...", sagde han, på den måde, at jeg kunne høre at han nød det. "Vi kan fortsætte inde på dit værelse.. lader du mig ikke komme ind? jeg har fået krampe i armene..", sagde han. jeg kunne se at han anstrengte sig for at holde sig oppe. synd, at vi aldrig vil fortsætte. ævbæv jake. jeg trak hans pistol op ad hans bælte, i en hurtig bevægelse, strakte armene og sigtede. "Rapunzel, hva..-", han gispede og fik et bange undtryk i ansigtet. "Hvad jeg laver? jaaa.. jeg skubber mig bare væk fra hvad der er dårligt for mig.. eller rettere.. jeg SKYDER mig væk fra hvad der er skidt for mig... og mit navn, er Lucy", og så skød jeg. der lød en BANG og jeg ramte ham i hjertet, og han slap frustreret mit hår, og faldt ned på jorden, hele vejen ned, fra et tårn der var ca. 3 etager højt. overlevede han? nej. jeg tog pistolen op til munden, du ved, lige under hagen og pustede røgen væk. jeg var Lucy. IKKE Rapunzel. jeg tog en kniv og skar min lange hår af, så jeg lignede mig selv igen. jeg bakkede jeg dansende nogle skridt tilbage og sang "Who run the World?", idét der kom et orkester op ad gulvet og sang "Girls", og jeg sang Beyonce's sang og dansede hele natten, og Emma? ja hun sad og gnaskede kødben.

 

PUF

 

Vågen.. efter en virkelig underlig drøm. hvis jeg virkelig var kommet så(!!!) meget videre over Jake, at jeg skød ham med hans egen pistol, hvorfor blev jeg så ved med at tænke på ham.. og drømme(?!) om ham?... !!!

 

 

__________________________________________________________________________

 

 

Hej Venner! Hvad syntes i så om drømmen? er Lucy virkelig kommet over Jake? hvad skete der enlig med Jake, hvorfor kom han aldrig? tror i han har droppet hende for sjov? at hun bare var et af hans ofre? eller har hun misforstået det hele?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...