Is this, what you want?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2013
  • Opdateret: 23 jan. 2014
  • Status: Igang
Lucy lever nu fint, men hun kan så nemt lukke den grå mur omkring hende, og lukke alle ude, men så kommer soldater-drengen og laver om på det hele, eller bliver det ham og hende, hun lukker muren imellem? Og hvad gør man når man er 18 år, mens kæresten er i krig som han måske ikke vender levende hjemfra?
Nysgerrig?! Så læs!

6Likes
11Kommentarer
646Visninger
AA

3. Nose pain, evil doctors and the Fairy Godmother...

Jeg kiggede på min mobil igen. Jeg tror det var 17. gang, jeg havde gjord det, her til aften. Klokken var 10.16 ... gaaab.. Men skadestuen gik i slowmotion. Alt gik bare så møg (Lorte, fukcing, røv) langsomt! Jeg havde siddet her, i den samme stol, i så lang tid, at det føltes som om jeg havde fået tryksår på røven..  (Hvis du er i tvivl om hvad tryksår er, er det sådan noget man får, hvis man har ligget ned i SINDSYGT lang tid, uden at rokke sig ud af stedet. Man får sådan noget slaske-hud under lårene og på røven, og den blev helt blå og gul og rød og grøn og lilla og... hey.. appropos farver... Nøøjhh mand! Jeg savnede  Jake! Min supermand! Men det var ham det fik mig til at brække næsen. det var hans flotte farveskiftende øjnes skyld, at jeg var faldet i staver og min mor havde brækket min næse ved at smadre døren op i mit fjæs. 

 

jeg kommer altid til at tænke på noget andet, end hvad jeg enlig var igang med. Jeg talte om det der med tryksår.. hvilket minder mig om Million Dollars Baby, som er en vildt god film! Det handler om en boxer-inde (?) whatever... Nåh men hun bliver lam under en kamp, og får tryksår under lårene, da lå på hospitalet, og så måtte de skærer hendes ben af, og hun gad ikke at leve og så endte det med at hun døde fordi hun bad træneren om at trække stikket ud, til respiratoren og så hun døde.. ja jeg sys nu heller ikke helt om slutningen.. hvis jeg var hende, ville jeg ikke ha givet op. Jeg ville have kaldt på min gudmor, den gode fe, og lade hende svinge sin lille lyserøde tryllestav, med en stjerne øverst og... vent.. Er en tryllestav lyserød? det er den da ikke i Askepot... Og der er heller ingen stjerne på toppen.. nej der en det bare en hvid/sølvstav. Jeg sys' den minder mere om en dirigent-stav end en tryllestav.. Men nok om det.. Nåh, men den gode fe skulle så svinge sin fine dirigent-stav og.. ej.. jeg kunne lige forstille mig den gode fe i dirigenet-tøj.. og stå og dirigerer et helt orkester.. nøøøøjj manner! men.. hun skulle fjerne mine tryksår og give mig evnen til at bevæge mig og så ville jeg smadre hver en modstander i gulvet... mwuhahaha,... ej hvor er jeg enlig ond... apropos det der med at være lam... Jeg har en onkel der er lam... .. Men kan i forestille jer det? Mig der står på en scene, og hvor dommeren løftede min arm op, og sagde.. "Lucy Parker?, det er din tur nu". Jeg kiggede forbavset på dommeren, hvis ansigt nu ændrede sig til en sygeplejerskes ansigt, hvilket ikke var et kønt syn... ! Jeg vågnede op. Igen var jeg faldet i staver, og nu stod sygeplejsken og kiggede på mig. Hun havde VILDT meget makeup på.. man kunne se at hendes øjnbryn var plukket fuldstændigt af, og var tegnet på med en tusch-eyeliner, det så hæsligt ud... jaer, jeg er måske ikke selv den bedste til det der med makeup, men jeg ved da, at det der ikke var den vildeste makeover. Hun kiggede på mig. "Skat, det er din tur", sagde min mor og puffede til mig. Jeg rejste mig op og gik ind til lægen.  næsen var stoppet med at bløde, men nu så den helt skæv og klam ud. den lignede slet ikke min fine ballet næse mere. "Det ser slemt ud. Men bare rolig. Vi retter den ud nu", sagde læger uden nogen pause, og med ét var han oppe og holdt min næse "Men-", sagde jeg, men han afbryd. "Bare rolig, det gør ikke ondt. Jeg gør det på 3. 1...knæk... 2....3...", sagde han. den møgunge. Han løj. jeg kiggede mistroisk på ham og sendte ham dræberblikket. jeg skulle til at råbe, at næste gang, så vær lige ordenlig, men han afbrød igen med et "næste", der lissom sendte mig ud. 

 

Jeg gad ikke at være på den dumme skadestue mere. De var alle sammen onde og dumme mod mig.. Lille stakkels mig, med min fine næse, der nu gjorde helvedes ondt...

jeg satte mig ind i bilen og  begyndte at tælle stjernerne, men mine øjne faldt bare i. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...