Is this, what you want?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2013
  • Opdateret: 23 jan. 2014
  • Status: Igang
Lucy lever nu fint, men hun kan så nemt lukke den grå mur omkring hende, og lukke alle ude, men så kommer soldater-drengen og laver om på det hele, eller bliver det ham og hende, hun lukker muren imellem? Og hvad gør man når man er 18 år, mens kæresten er i krig som han måske ikke vender levende hjemfra?
Nysgerrig?! Så læs!

6Likes
11Kommentarer
623Visninger
AA

7. He never came... :'(

Det var idag! jeg kunne slet ikke vente! Jeg var så spændt på hvordan det hele dog ville foregå! Ville der blive akavet stilhed? det var noget af det værste. Kender I det, hvor man er sammen med en ven, eller veninde, eller måske en dreng/pige man kan lide, og det er bare VILDT akavet, for man ved ikke hvad man skal lave, og så er der dét man kalder 'larmende stilhed'.. Og så sidder man bare der, "ja.. vejret er dejligt hvar'?", og så sidder den anden: "det regner...", og så sidder man bare og får røde kinder... Det har jeg prøvet.. Det var det man kaldet akavet. 

Det er lidt svært med drenge. Men skal ikke være for vild, og for meget oppe at køre, men man skal heller ikke være sådan en kedelig én, en bænkevarmer.. Man skal heller ikke være desperat, eller klæbende, men dog heller ikke en der ikke gider at være sammen med kæresten. Men skal heller ikke være nem at score, men heller ikke for kostbar. 

Men jeg.. jeg skulle bare være mig selv. Det er hende, han skulle kunne lide. 

Hvad skulle jeg mon have på? Jeg tror.. Hm.. Ej NU ved jeg det!

Jeg tog et par militærbukser på, en hvid top, med at grå cardigan, og et stort grå, tube-tørklæde og et par bodo-røde (ved ikke hvordan man staver det) converse!

Jeg gik i bad, på med tøjet, og en lag mascara på. så var jeg klar. Og klokken var lidt i 13.00, så afsted med det samme. Emsen kom med mig. Og så gik vi.

 

ude på Dageløkke var han ikke kommet endnu. Det havde jeg sådan set heller ikke regnet med. Men jeg begyndte bare at gå tur med Emma, det kunne jeg jo ligeså godt, nu vi alligevel var her.

 

Men tiden gik. Jeg havde nu ventet i 2 og en halv time. Hvornår kom han? Havde han mon skiftet mening? Havde han mon syntes jeg var blevet for skør? Jeg kunne jo ikke sige til ham at det var fordi jeg var forelsket i ham. Så ville han tro jeg var endnu mere skør. det kunne vi ikke have. Måske syntes han, at det ville være pinligt at se mig igen, efter han havde sagt at jeg var smuk og unik. Det ville bare være underligt, fordi han havde jo selv spurgt om jeg havde lyst til at ses i morgen. 

Det var nu gået 3 timer. Kl. var 15.00, og jeg ved, at jeg stod på marken igår, før kl. 15.00. Havde han droppet mig? Udnyttet mig? For at se om jeg var nem? For at få mig til at blive ked af det? Hvorfor ville han dog gøre det? Hvad havde jeg gjort mod ham? Jeg havde ikke mere at vente på. Det var koldt, og det begyndte igen at sne. Men denne gang var det ikke sne, der fik mig til at være glad, og fik mig til at føle mig som en isdronning. Nej nu var det, det kolde sne, der fik kolde og sorgede tanker frem i mit hoved. Den kolde sne, vis kulde, fik tårene på mine kinder til at fryse til is. Den sne, der byggede den usynlige mur op mellem Jake og jeg.

 

Derhjemme åbnede jeg døren. jeg stod bare i døren, og frøs.  Min mor kom ud i gangen. "Hvordan gik din date så?", sagde hun glad, men da hun så mit forfærdede ansigt, fyldt med tåre, falmede hendes smil også. "Jamen lille skat, dog. Hvad er der sket?", hun kom hen til mig, og lagde sine arme om mig. Jeg svarede hende ikke. det magtede jeg ikke. Hvorfor skulle det lys, der endelig blev tændt, nu slukkes. Hvorfor?

Min mor kunne godt se, hvad der var sket. "Han kom aldrig, gjorde han?", hun kiggede på mig. Jeg udstødte et lille hulk. "Men mus, du ligner jo en druknet mus. Kom ind og lig dig med siden af min i sengen", og uden tøven gik jeg der ind. 

det sidste jeg kunne huske var hvordan jeg græd mig i søvn, og det eneste jeg kunne se var den grå mur.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...