Dødsenglen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2013
  • Opdateret: 20 dec. 2013
  • Status: Igang
Da Jonas og hans familie flytter til Forks, møder han Agnes. men hvad gør han da hen finder ud af hun er en engel?, og hvad sker der når det viser sig et hun er en dødsengel?....


0Likes
0Kommentarer
180Visninger
AA

2. Forks

Jeg sad i lufthavnen, alene eller min mor er lige inde og hente cola. Nå men vi er på vej til Forks. vi skal flyve i et par timer, det er ikke så galt.  jeg må holde op med og snakke med mig selv. Nå men der kommer min mor. Nå vi skal ombord på flyet nu. vi gik op af en trappe, og så kunne vi gå ombord. men her er jeg så nu i et fly på vej til Forks. Da vi endelig landede, gik vi ud og fik noget mad. vi blev hentet af min moster og hendes mand. vi skulle bo ved dem, imens vi ledte efter et hus. Nå men jeg vil gå iseng. jeg stod tidligt op så jeg kunne nå og gøre mig klar til jeg skulle i skole. jeg fik min mor til og køre mig. jeg gik op på rektors kontor, "hej, du må være Jason".  "Jonas" svarede jeg med et smil på læben. jeg fik mine bøger og mit skema. jeg fik vist vej til klasseværelset. da jeg kom ind spottede jeg en plads ved siden af en pige med langt lyst hår. jeg satte mig ned ved siden af hende, hun var smuk. "Hej jeg hedder Agnes" sagde hun, og smilede sødt til mig. "Hej, jeg er Jonas" Svarede jeg og gengældte Smilet..  Da vi fik frikvater kom en dreng ved navn Chad eller jeg tror han hed Chad, nå men han viste mig rundt på skolens grund. men jeg hørte ikke rigtig efter, det eneste jeg tænkte på var hende Agnes. jeg afbrød Chad og spurgte "Hende der Agnes ikk"   "ja hvad er der med hende" Svarede han, men han lignede et stort spørgsmålstegn. "Hvordan er hun" Spurgte jeg  "Hun er fin nok, og meget smuk, men hende skal ikke bruge tid på, der er ingen der har været "sammen, sammen" med hende" sagde han med et mærkeligt blik. "tro mig, jeg bruger ikke tid på kvinder" Grinede jeg og gave ham et puf, han skubbede mig igen.  da vi fik fri gik jeg ud til busstopstedet, og der stod hun, Agnes det er det smukkeste navn jeg hvad hørt længe, hun var ligesom en, en, en engel. det var det, hun var lige som en engel. jeg gik hen til hende og sagde " skal du med bussen??"  "ja,skal du?" sagde hun og grinte. "ja, det skal jeg" og grinte. "nå nu kommer bussen" sagde hun, og hun havde ret. vi tog med bussen hjem. og vi følges ad det sidste stykke, vi gik og snakkede, men da vi skulle skilles, tabte Agnes noget, et stykke papir. jeg gik hen og samlede det op. jeg ville sige det til hende men hun var allerede væk. jeg kikkede på det og der stod en hel liste af navne, jeg undrede mig over det, og mit navn stod der ikke bare jonas, men mit efter navn også, Jonas Smith Nøreskov, ja det sidste lyder mærkeligt jeg ved det, men folk kalder mig bare Jonas Smith. nå men det mest mærkelige var at jeg ikke havde sagt mit hele navn til nogen endnu. jeg vendte sedlen om og stivnede….      hun er jo sindsyg!. jeg løb hjem og låste døren. min søster kom ind, jeg tog fat i hende og træk hende ind og kikkede ude i gangen for og se om der var nogen, jeg begyndte og fortælle hende det hele. jeg viste jeg kunne stole på hende. hun afbrød "Vent, vent læs lige brevet op!".  "okay" sagde jeg og begyndte og læse op.  "okay så hun skal og har dræbt dem på listen, men du står jo på listen" sagde hun og begyndte og græde, jeg trøstede hende. men pludselig skubbede hun mig væk og sagde " men hvordan dræber vi så en dødsengel?"  "dødsengel, jeg har ikke sagt noget om en dødsengel".  "okay, jeg bliver nød til og sige noget til dig, jeg er en…Engel" Sagde hun og kikkede på mig, "HVAD! er du en engel! hvorfor har du aldrig sagt det!" sagde jeg og lod min mund åbne, "vi må ikke sige det til folk" sagde hun og lukkede min mund, "vi, er i flere"sagde jeg og kikkede mærkeligt på hende, "ja vi er nogle stykker, nå men vi skal altså dræbe en dødsengel, og jeg har kun læst om dem i bøger, men vi kan jo gå på biblioteket." sagde hun og tog mig med ned i kælderen. og lod sin hånd glide hen over nogle mursten, og et blændende lys kom frem, hun tog mig med ind, og man skulle tro at det ville være hvidt det hele, men det var faktisk mørkt derinde. vi ledte over alt og så råbte min søster " her er den"  jeg skyndte mig over til hende og hun rev en side ud, og tog mig med ud igen, vi gik op på mit værelse, "okay, vi skal bare have fat i den her" hun viste mig et billede af en halskæde. "men hvor er den" spurgte jeg hurtig, "det ved jeg ikke" sagde hun og kikkede ned i gulvet..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...