Fire arbejdsdage i December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2013
  • Opdateret: 17 dec. 2013
  • Status: Igang
Hej Jeg er en engel
Hmm jeg burde have fundet på en mere formel hilsen til jer mennesker, men så kommer vi jo aldrig videre. Nu skal I høre min fortælling om hvad jeg går laver:
1. Jeg arbejder kun fire gange om året. Eller jeg skal til at arbejde fire gange om året.
2. Jeg er kun 1 år gammel, men I jeres øjne ligner jeg en pige på 17 år
3. Jeg får konstant af vide at jeg er temmelig flyvsk både når jeg flyver og når jeg taler... Så bliv ikke overrasket hvis jeg begynder at tale om Rafaels strømper eller om den gang jeg var i praktik ved Lucifer... Det varede også kun i en time...

I kunne også bare tage og følge med i mit liv og finde ud af hvad jeg er for en..







(Jeg aner faktisk ikke hvor jeg bør sætte denne movella henne under kategorier, så nu er den endt under overnaturlige)

4Likes
5Kommentarer
544Visninger

1. Prolog

Jeg er en engel.

Ikke en skytsengel ganske vidst.

Jeg ville gerne, men jeg har et andet job.

Job er måske så meget sagt.

Jeg har det kun fire dage om året, men det er stadig et job selvom Rafael griner af det.

 

Ja, nemlig ærkeenglen Rafael, den helbredende engel. Han er faktisk en ganske munter fyr, det er også derfor at jeg ikke tager mig af hans drillerier.

Helt ærlig hvem kan også stå for ham?

Jeg kan ikke… Selvfølgelig ikke på den der, ”Jeg elsker ham”-måden, mere på den der broderlige måde.

Han er som en storebror for mig.

Men det bedste ved  Rafael, er han altid har været ved min side og jeg kan altid regne med ham. Lige siden jeg mødte ham, har han altid været der, selvom nogen af de andre ærkeengle ikke mener at jeg burde være til. Ikke for at nævne navne, men jeg gør det nu alligevel, se det er sådan nået en ægte engel ikke ville gøre. Men en af dem som mener jeg ikke burde være til er faktisk Mikael, selvom han faktisk står som den engel, der er tættest på Gud. Sådan en slags underleder.

Man skal bare ikke sige den slags højt når han er i nærheden, det bryder han sig ikke om. Det var kun fordi Hagiel var der til at mægle imellem i mellem os at Mikael ikke fløj op til Gud og klagede, men helt ærlig Gud ved alt, så hvorfor flyve den lange vej op til perleporten, hvor Peter højst sandsynlig sidder og diskutere med Jesus om et eller andet? Jeg kan godt fortælle jer så er det svært at få Peter i tale.

Når jeg alligevel har nævnt Hagiel, så kan jeg bedst beskrive ham som en, I mennesker ville kalde en hippi, men hæ hippien reddet mig den dag. Nogen timer efter trådte Itqal ind i endnu diskussion mellem Mikael og mig, da jeg lige ville se, hvor hurtig jeg kunne flyve fra den lyserøde sky jeg stod på op til Perleporten.

Det var altså ikke min skyld at Mikael fløj ind i min bane! Og jeg kolliderede selvføgelig ind i ham og fik os begge til at styrte ned på den tredje himmel, der er faktisk et stykke ned. 

Jeg har faktisk mange, der støtter mig, selvom jeg ikke fatter hvorfor:

1. Jeg er ikke ærlig.

2. Jeg kan finde på at lyve

3. Jeg driller Mikael stort set det meste af tiden og nogen gange kan jeg ikke en gang gøre for det.

4. Skal jeg lige tag fat i den del med, at jeg ikke er skabt af Gud?

 

Nå tilbage til dem som støtter mig...

Rafael forsvarer mig altid, det hjælper også at Uriel ikke er bleg for at se på nye ideer. Det vil så sige mig… En ny ide, jeg ved ikke om jeg bør være fornærmet over at blive set på som en ny ide, men jeg bliver nok nødt til at acceptere, at jeg er anderledes i forhold til de andre ærkeengle.

 

En ny slags engel.

Det går op for mig, at jeg faktisk ikke har fortalt, hvad slags engel jeg er, hvilket også forklarer en del om at jeg ikke er skabt af Gud eller bare en del af ham. Jeg aner faktisk ikke hvordan de andre engle er blevet til. Jeg spurgte en gang Gabriel om det, men han gloede bare på mig et kort øjeblik, sagde sådan noget i stil med, at de har levet lige så længe som Gud har været til…. Det er da ikke et svar!

 

Som I måske har bidt mærke i, mænger jeg mig virkelig med de store drenge…

De er alle som en, ærkeengle eftersom de trods alt er nogen af de ældste engle, der eksistere. Skytsenglene derimod er der utrolig mange af, der skal jo være en til stort set alle mennesker på jorden og der er endnu flere, som bare er engle.

 - - - - - - - - - - - - - - 

Lidt ekstra info. Når et menneske bliver født får de en skytsengel tilknyttet som følger dem igennem hele livet, nogen gange får de af *host* Mikael eller Gud lov til at gribe ind, hvis det menneske de er skytsengle for pludselig kommer ud for nået slemt.

 - - - - - - - - - - - - - - 

Jeg vil helt vild gerne være skytsengel, de er helt vildt seje og kan i forhold til en hvis stædig ærkeengel se at jeg er Unik… Faktisk har jeg forsøgt at få dem til at kalde mig mit rigtige navn, men indtil videre er det ikke lykkedes. Jeg må dog ikke være skytsengel, da jeg allerede har et job. Nu har jeg talt om alt mulig andet end det jeg faktisk ville fortælle jer. 

 

Som jeg har tydelig gjort mange gange, er jeg ikke blevet skabt af Gud.

 

Jeg var her pludselig bare.

 

Jeg kan godt fortælle jer, at jeg gjorde Azrael forskrækket da jeg pludselig ploffede op foran ham.

Jeg nåede dog hverken at sige: Bu eller bæ, før han angreb mig eller næsten for jeg stak i et skrig, som jeg senere har fået af vide kunne høres helt op til Perleporten, hvor Peter tabte i et ludo spil mod Jesus da han hørte mit skrigeri, og vi var altså i den 1 himmel, men helt ærlig hvem ville ikke blive bange for en kæmpe fyr med en le?

Leen han svingede imod mig stoppede få mm fra min hals. Nøj hvor var jeg bange, jeg var så stiv af skræk at det tog lidt  tid for mig at få min hjerne til at fungere igen. 

Endnu en ting jeg faktisk ikke burde lade mig påvirke af eller i hvert fald ikke lade mig styre af er mine følelser, eller som Mikael, ville have udtrykt det: primitive instinkter.

Nå heldigvis for mig lod Azrael være med at gøre mig et hoved kortere.

Heldige mig, i stedet hjalp han mig videre op til den 6 himmel, rettere måtte han holde mig hånden eftersom det vidste sig at simpelthen ikke anede hvordan jeg skulle styre mine snehvide vinger. Jeg flaksede klodset med dem og landede kun på bene pga. Azrael. Hvilket jeg var meget taknemlig for, da jeg opdagede, at de andre ærkeengle stod parate til at tage imod os…

eller mig?

 

De så på mig med en hvis nysgerrighed. Jeg så også mærkelig ud i forhold til dem, for det første havde jeg en flot rød langærmet kjole på, der var pyntet med sølvglitrende stjernestøv, den endte nede ved mine ankler, så man kunne se mine flotte grønne snabelsko. Det var bare noget af mit tøj, for jeg havde også en vest på flettet af grannåle, spørg mig ikke hvordan, men den dufter sindssyg godt, når jeg sniger mig til at tage den på. I mit sommerbrune hår bar jeg en krans af grangrene. Selve kransen blev holdt samlet af lilla og røde bånd. Men det der fangede deres blik, efter de fik trukket deres blikke væk fra mine flotte snabelsko, der igen havde fanget deres blikke, var de fire lys, som var placeret i kransen.

Ingen af dem var tændt på det tidspunkt.

Da tavsheden havde fyldt i en rum tid spurgte en af dem, på det tidspunkt anede jeg ikke hvem Rafael var om: ”hvem er du?”

Først kunne jeg ikke svare eller jeg kunne simpelthen ikke komme på et svar, for jeg kunne ikke huske noget fra før jeg ploffede op foran Azrael.

Det blev en meget smuk mand, der svarede for mig, altså alle ærkeenglene, som havde stilt sig i en halv bue foran mig var alle smukke, men han var bare mere smuk. Det var for resten Mikael, virkelig mærkeligt, at vi senere kom så skævt ind på hinanden, men på det tidspunkt kunne han da forklarer hvad jeg var eller han tydeliggjorde det med sine udødelige sætninger:

”Hun er en engel…..”

Halleluja, sikke en klog fyr, der må meget gerne rulles med øjnene her. 

De andre ærkeengle kiggede skeptiske på mig, ”hun minder mig Lucia” mumlede en af dem, men jeg var ikke Lucia, det var en ting, der var sikkert, det var at jeg ikke var hende, helt ærlig jeg rendte rundt med grønne snabelsko på?

 - - - - - - - - - - - - - - 

Lucia er virkelig en sød pige, og så er hun ikke en gang en engel, men helgen.

En blind helgen.

 - - - - - - - - - - - - - - 

Da Mikael talte igen, var det ikke med hans egen stemme, men med en… Hvordan beskriver man lige Guds stemme? Under alle omstændigheder sagde stemmen:

”Velkommen Light,..” nå jamen så har jeg da et navn, tænkte jeg lettet, ”du er skabt af menneskenes ønske om at gøre disse dage til noget ganske særligt, det skal du hjælpe dem med fremover…” 

Fedt et job, jeg stirrede på Mikael, da han pludselig gjorde en bevægelse imod mig.  Automatisk beskyttede jeg mit ansigt, da mit hår pludselig begyndte at piske omkring mit ansigt og grankransen på mit hoved fløj af. 

Jeg mærkede mit tøj blev lettere til det føltes som en vind, der blidt  havde svøbt sig rundt om min krop, mens det nogen steder blev stoffet gjort kortere og andre steder blev det længere. Og når vi da alligevel var i gang med den helt store transformation så kunne det ligeså godt forsætte, for i det næste forsvandt skyen vi alle stod på og blev erstattet af græs og få sekunder efter holdt det hele op med at snurrre og piske omkring mig.

Jeg sank sammen i græsset, der kildede mine bare tæer, fjernede mine hænder fra mit ansigt og gispede efter luft.

Kunne engle få panikanfald?

Jeg knugede mine arme omkring mig, til jeg endelig var faldet nogenlunde til ro. Mine tanker begyndte at falde på plads inde i mit stakkels hoved. Der var helt stille. Jeg var ikke en gang sikker på om jeg var alene her midt på græsset. Først da den sidste brik var lagt registrerede jeg en hånd, som blev rakt frem imod mig. Først stirrede jeg forvirret på den, inden mit blik fulgte den muskuløse arm, til mit blik blev fanget af Rafaels ansigt, han sendte mig et bekymret blik. Åbenbart udløste det et eller andet for det næste jeg hørte var mig selv sige med en stemme, der lød som de blideste bjælder:

 ”Jeg er Light, jeg er Adventsenglen…”

Sådan kom jeg til himmeriget, jeg ved ikke om jeg har været nogen steder før jeg kom og skulle være adventsenglen i denne verden, men det gør mig nu ikke så meget…

For hvor svært kan det lige være at være adventsenglen?

 

 

Åbenbart meget, for da jeg havde været her i nogen dage kom Gabriel flyvende forbi den sky, jeg sad på og forsøgte at spille harpe.

Ja, jeg forsøgte at spille på dette smukke instrument, men jeg må nok hellere være ærlig og sige, at jeg ikke rører det igen foreløbigt.

Gabriel havde en besked med til mig. Det har jeg faktisk glemt at nævne, at nok er Mikael underlederen, men Gabriel er faktisk over ham. Hvis man gik op i hvem, der står nærmest Gud udover Jesus og menneskene, så er det Gabriel.

Nå tilbage til hvad beskeden handlede om, det vidste sig at jeg åbenbart skal være ”engle praktikant” ved de forskellige ærkeengle. Sådan at jeg lige får en følelse af hvad der er vigtigst at værne om eller at fremme i mennesket ved advents tid.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...