A new start

En kort historie om en pige som håber på en ny start, og opgiver sit gamle liv som hun hader. Hun er træt af den måde verdenen er og at skønhed er det der betyder mest.

2Likes
2Kommentarer
184Visninger

1. En ny start

 

Jeg

træder ned i det kolde og duggede græs uden foran min hoveddør. Det glimter i de blege skær fra månen, der ser meget majestætisk ud på den skyfri og stjerneklædte himmel. Mine tær virker allerede følelsesløse, idet jeg går op mod bakken. Vinden tager i mit hår og rusker det op foran mit ansigt, men jeg mister ikke fokus på mit mål. Jeg trasker og trasker, men det føles som om jeg ikke kommer nogen vegne. Det hele er også bare lige meget. Ja, det er det dét er. Lige meget. Lige meget, at forældrene går fra hinanden. Lige meget, at kæresten har været utro. Lige meget, at veninderne har svigtet. Lige meget, at læreren dømmer mig uegnet til gymnasiet. Det er så lige meget. Mine følelser har ikke kunne finde sig til rette længe, og nu er det nok. Jeg vil bare væk. Flygte. Og aldrig komme tilbage. Jeg glæder mig til at starte på en frisk, et nyt sted med nye mennesker og ny oplevelser. Et sted hvor jeg føler mig tilpas og kan være mig selv, uden at tænke på hvad andre synes om mig. Jeg har haft så travlt med at tænke på mit hår og udseende, at jeg helt har glemt hvorfor. Var det for at få andre folk til at kunne lide mig? Men hvad er pointen i at folk elsker mit udseende? Jeg vil hellere have at folk kan lide mig for min personlighed og mit indre, men det er bare ikke sådan det hænger sammen. Jeg er træt af den måde verdenen hænger sammen på. Evige skønhedskonkurrencer opstår mellem piger i klasserne og der findes en vinder. Nu om dage er skønhed det eneste folk tænker på.

Jeg stirrer ud gennem hårtotterne foran mine øjne. Følelsesløsheden har spredt sig fra mine fødder til resten af min krop. Jeg føler et hårdt præs indefra mit bryst. Tomhed. Det er ren tomhed der er opstået fra sorg i løbet af de sidste 3 måneder. Det eneste jeg tænker på, er at komme op på bakken til træet, og få min tomhed til at forsvinde. Enden her, er en ny start et andet sted. Jeg er ked af at jeg har brugt så meget tid på det her liv, når jeg har haft muligheden for et bedre. Nu er det lige om hjørnet. Farvel til alle de problemer som jeg aldrig har kunne hamle op med. Det går nu op for mig at jeg løber. Det glimtende græs køre under mine fødder. Jeg kan ikke mærke min puls. Tomheden har overtaget alt indre i mig. Jeg stopper op. Bladene i træets krone hvirvler langsomt ned og bliver taget med af vinden. Jeg stiller mig op på den store sten, og griber ud efter rebet. En tåre løber ned af min kind. Jeg ville ønske at jeg kunne glemme alt det her. Glemme synet af kæresten smøre sine læber op mod en andens. Og glemme alle de skældsord som forældrene har sagt til hinanden, og ikke mindst glemme opfattelsen af mig selv. Jeg lægger rebet om halsen og skæver ned til mit hus. Jeg håber folk forstår mit valg. Jeg tager et skridt ud i luften.

En ny start.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...