Når tasterne tager fat - NFF 2

((Fortsættelse til når fingrene fortæller)) Li, Maria og Marco finder sammen via tasterne igen og intet er ligesom før. Li overlevede sit selvmord og er flyttet til Viborg, hvor hun lever sit liv lykkeligt, selvom fortiden stadig puster hende i nakken. Maria er startet på Ridselslund gymnasium i Gentofte. Marco er endelig kommet ud efter sin indlæggelse på. Og pludselig kommer Marias bedste ven Alexander midt i det hele og alt rodes rundt til endnu et drama over tasterne...

34Likes
40Kommentarer
3241Visninger
AA

8. 27. januar(Maria og Li)

Maria Eriksen: 27. januar 17:14
Du elskede Jes, gjorde du ikke? På en anden måde end os andre

 

Li Karlsen: 27. januar 17:15 Ja, meget mere end jeg nogensinde elskede nogen anden...

 

Maria Eriksen: 27. januar 17:15
Jeg tror nogen gange, at jeg glemmer det. Som om... Det kun var den gamle Li, der kunne elske Jes. Men du elskede ham virkeligt...

 

Li Karlsen: 27. januar 17:15 Forståeligt, nogengange føler jeg også bare, at jeg stjal gamle Lis liv - og Jes...

 

Maria Eriksen: 27. januar 17:17
Man kan kun stjæle, hvis der er nogen at stjæle fra, ikke? (; Jeg tror bare, at når jeg glemmer, at du elskede Jes, så glemmer jeg også, hvor meget du mistede

 

Maria Eriksen: 27. januar 17:18
Jeg har haft det som om, at jeg var den eneste, der mistede alt den dag. Men det gjorde du også

 

Li Karlsen: 27. januar 17:17 Ja, jeg forstår dig. Men ja jeg mistede alt - det var som om det først var bagefter, det gik op for mig, hvor meget jeg i virkeligheden elskede ham. Og hvor meget han elskede mig....

 

Maria Eriksen: 27. januar 17:19
I det mindste var du elsket. Sådan virkeligt, inderligt elsket. Uanset hvad så ved du, at du kan elskes så helt utroligt højt

 

Li Karlsen: 27. januar 17:20 Du føler ikke sådan?

 

Maria Eriksen: 27. januar 17:21
Jeg tror mere, jeg er typen, der elsker, end der bliver elsket

 

Li Karlsen: 27. januar 17:21 Vi elsker dig da? Marco og jeg og Alex

 

Maria Eriksen: 27. januar 17:22
Måske Alex... Jeg ved ikke... Du elskede mig ikke, som jeg elskede dig. Jes havde altid kun øjne for dig. Og Marco. Ja...

 

Li Karlsen: 27. januar 17:22 Jeg elsker dig. Det hele var bare så overvældende, at jeg aldrig nåede at elske dig før det var for sent

 

Li Karlsen: 27. januar 17:22 Men jeg mente intet af det jeg skrev den aften, jeg var vred og ude af mig selv. Jeg fortryde virkelig hvert et ord.

 

Maria Eriksen: 27. januar 17:24
Ja, måske...

 

Li Karlsen: 27. januar 17:24 Virkelig Maria, du er den bedste og eneste ægte ven, jeg har.

 

Maria Eriksen: 27. januar 17:25
Tak, Li. Det er sødt sagt

 

Li Karlsen: 27. januar 17:26 Det er ikke engang løgn. Jeg kan ikke være mig foran nogen andre, fordi de ikke kender den rigtige Li. Jeg lader bare som om jeg er glad.

 

Maria Eriksen: 27. januar 17:28 Sådan tror jeg vi alle har det. Bortset fra Alex

 

Li Karlsen: 27. januar 17:29 Han er heldig. Han har dig og ingen fortid, der hænger fast.

 

Maria Eriksen: 27. januar 17:30 Ja... Det kunne være rart at leve uden en fortid

 

Li Karlsen: 27. januar 17:31 Ville det overhoved være at leve?

 

Maria Eriksen: 27. januar 17:31 Ellers bare at jeg kunne få slettet den, jeg har

 

Li Karlsen: 27. januar 17:32 Ja det kunne være rart.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...