Når tasterne tager fat - NFF 2

((Fortsættelse til når fingrene fortæller)) Li, Maria og Marco finder sammen via tasterne igen og intet er ligesom før. Li overlevede sit selvmord og er flyttet til Viborg, hvor hun lever sit liv lykkeligt, selvom fortiden stadig puster hende i nakken. Maria er startet på Ridselslund gymnasium i Gentofte. Marco er endelig kommet ud efter sin indlæggelse på. Og pludselig kommer Marias bedste ven Alexander midt i det hele og alt rodes rundt til endnu et drama over tasterne...

34Likes
40Kommentarer
3172Visninger
AA

3. 11. januar(Marco og Maria)

Marco Schmeider: 11. januar 09:58 Det kan vel også være ligemeget..

 

Maria Eriksen: 11. januar 10:07 Hold så op med at være melodramatisk, Marco. Du kan ikke bebrejde mig for ikke at svare dig, efter vi ikke har snakket et halvt år og efter alt, der er sket og alt, du har at sige er "Maria?" Men hvad vil du?

 

Marco Schmeider: 11. januar 11:19 Nej, det er lige meget. Jeg skulle ikke have skrevet...

 

Maria Eriksen: 11. januar 11:22 Samme, gamle, pisse ubetænksomme Marco

 

Marco Schmeider: 11. januar 11:23 Jah, der er vidst ikke sket det store.. Dit temperament er sgu også det samme..

 

Maria Eriksen: 11. januar 11:25 luk røven.. der er sket en masse for mig, men jeg gider ikke at finde mig i, at du bare skal komme og fucke op i mit liv nu

 

Marco Schmeider: 11. januar 11:30 Så jeg er en, der fucker op? Ouch. Jeg troede vi var skiltes som buddies.. Skulle have skrevet til Li.

 

Maria Eriksen: 11. januar 11:32 Åh, hvor jeg har savnet din afmålte sarkasme. Du er jo alligevel ligeglad, så hvorfor overhovedet skrive?

 

Marco Schmeider: 11. januar 11:37 Det ved jeg ikke.

 

Maria Eriksen: 11. januar 11:39 Fedt Marco. Perfekt

 

Marco Schmeider : 11. januar 11:39 Men seriøst, tak for modtagelsen.

 

Maria Eriksen: 11. januar 11:41 Og tak for afskeden sidst

 

Maria Eriksen: 11. januar 11:44 Det var dig, der gik den morgen uden at sige farvel eller give så meget som en lyd fra dig. Husker du det?

 

Marco Schmeider; 11. januar: 11:46 Fordi den nat var en fejl.

 

Maria Eriksen: 11. januar 11:47 Whatever. Men det var ikke mig, der skred fra dig

 

Maria Eriksen: 11. januar 11:48 Det var aldrig mig, der ikke var der for dig. Det var aldrig mig, der bare fucking forsvandt og dukkede op igen og forsvandt.

 

Maria Eriksen: 11. januar 11:49 Du forstod aldrig, at der måske var nogen, der elskede dig, og som det sårede når du bare dumpede ind og ud af deres liv, uden nogen som helst form for følelser til overs for dem

 

Marco Schmeider: 11. januar 11:50 Det var en dum idé at skrive.

 

Maria Eriksen: 11. januar 11:50 Er det alt, du har at skrive?

 

Maria Eriksen: 11. januar 11:52 Og så forsvinder du igen. Så fucking typisk

 

Marco Schmeider: 11. januar 11:55 Hvad andet skulle jeg skrive? Kommer det her overhovedet som en overraskelse?

 

Maria Eriksen: 11. januar 12:01 Jeg ved ikke, hvad du kunne skrive.. Jeg ved ikke engang, hvad du ville sige, men "Maria?" og "Ligemeget" er i hvert fald ikke godt nok...

 

Marco Schmeider: 11. januar 12:03 Det var måske derfor jeg trak det tilbage

 

Maria Eriksen: 11. januar 12:06 Hvad vil du have jeg skal sige?

 

Marco Schmeider: 11 januar 15:03 Glem det

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...