Når tasterne tager fat - NFF 2

((Fortsættelse til når fingrene fortæller)) Li, Maria og Marco finder sammen via tasterne igen og intet er ligesom før. Li overlevede sit selvmord og er flyttet til Viborg, hvor hun lever sit liv lykkeligt, selvom fortiden stadig puster hende i nakken. Maria er startet på Ridselslund gymnasium i Gentofte. Marco er endelig kommet ud efter sin indlæggelse på. Og pludselig kommer Marias bedste ven Alexander midt i det hele og alt rodes rundt til endnu et drama over tasterne...

34Likes
40Kommentarer
3148Visninger
AA

25. 10. marts (Maria og Li)

Li Karlsen: 10. marts 20:23 MARIA?!

 

Maria Eriksen: 10. marts 20:24: JA?! hvad så Li?

 

Li Karlsen: 10. marts 20:33 Nu siger du det som om det er min skyld

 

Maria Eriksen: 10. marts 20:35 Siger hvad? Du råber bare mit navn

 

Li Karlsen 10. marts 20:37 Du har været tavs i evigheder over det postkort!

 

Maria Eriksen: 10. marts 20:39 Jeg har intet at sige, Li

 

Li Karlsen: 10. marts 20:40 Seriøst, Maria.

 

Maria Eriksen: 10. marts 20:40 Hvad?

 

Li Karlsen: 10. marts 20:42 Der stod noget, og du vil ikke tale om det. Jeg er ikke idiot.

 

Maria Eriksen: 10. marts 20:43 Ja og? Hvis jeg ikke vil tale om det, vil jeg ikke tale om det. Men vend du bare tilbage til Marco og hans hjemtursplaner

 

Li Karlsen: 10. marts 20:44 Og? Nu gå du i "du er gamle Li og derfor vil jeg ikke tale personligt med dig og lader kun som om jeg er din ven" mode igen.

 

Maria Eriksen: 10. marts 20:45 Nej! Jeg går i "Jeg er såret og vil ikke tale om det, for det gør bare alting værre lig nu"-mode

 

Li Karlsen: 10. marts 20:46 Men du kan jo ikke være såret forevig?

 

Maria Eriksen: 10. marts 20:47 Nej, men jeg kan være det lidt endnu

 

Li Karlsen: 10. marts 20:52 Du kan være det forevig, hvis du vil.

 

Maria Eriksen: 10. marts 20:54 Jeg kan jo ikke bare bestemme, at nu vil jeg ikke være såret længere, Li. Det er sjovt nok ikke noget, jeg har lyst til

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...