Don't lie to me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Igang
”I won’t date a model, because a model is perfect… and Perfect is boring” sagde han… Men det hele var en løgn. Aura troede på ham, hun elskede ham, han var hendes et og alt, og hendes største ønske var at møde ham. Niall, Niall James Horan hendes største idol. Hendes et og alt, hendes helt ’Løj’ for hende.
Aura var en Directioner, den største Niall-girl, indtil han ’løj’
Hvad nu hvis Aura går helt ned over, at Niall finder sammen med Barbara Palvin… En model?
Hvad nu hvis hun kort efter at have besluttet sig om ik, at være en directioner, mere møder hun Niall, og fortæller ham, hvordan det ødelagde det hende, at han løj?
Hvad ville Niall sige?
Aura droppede hendes helte, specielt Niall. Men er der en person, eller flere, der kan lave om på det?
Kan hun få hendes helte tilbage, måske tilgive Niall, hendes gamle helt?

12Likes
16Kommentarer
600Visninger
AA

3. Kapitel 2

"Dig" mumlede Niall igen. Jeg stod fuldstændig forstenet. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde jo for kun tre måneder siden, stået og råbt ham op i hovedet, at han var en løgner, og at jeg hadede ham.

Niall kløede sig lidt i håret, men med blikket rettet imod mig, imens jeg langsomt sank en klump.

"Hey Niall!" Hørte jeg en stemme råbe bag mig. Stemmen kunne jeg sagtens genkende. Zayns. Zayn Malik, også et medlem fra One Direction. Et lille smil voksede på mine læber.

Jeg havde egentlig savnet hans stemme, fra alle de uendelig mange youtube videoer, jeg havde set med drengene.

Både mig og Niall vendte blikket imod Zayn, som kom gående imod os. 

Nu havde jeg faktisk muligheden for, at komme væk! Jeg førte hurtigt noget af mit mørkebrune hår om bag øret, og smilede kort, et lille og falsk smil, til Niall. "Når men så må jeg hellere gå" svarede jeg hurtigt, og begyndte at gå over imod Zayn.

"Nej hallo vent lige!" sagde Niall højt, og han begyndte at følge efter mig. Jeg tog nogle større skridt, og begyndte at gå hurtigere. Jeg kunne høre Niall var begyndte at små løbe, så det samme gjorde jeg. Jeg kiggede kort over på Zayn, som stod og så forvirrede på os. 

Jeg blev ved med at småløbe indtil jeg var et stykke væk fra Zayn. Langsomt satte jeg farten ned, og kiggede bag mig. Niall var stoppet op ved Zayn.  

De begge stod og kiggede efter mig. Zayn så utroligt forvirrede ud, hvilket jeg sagtens forstod. Men Niall... Han så nærmest knust, eller fortabt ud.

Kort åndede jeg ud, og gik over imod mit sædvanlige busstoppested. Med et bump satte jeg mig ned, og lænede mig helt tilbage på den lille slags bænk der er inde i sådan et skur. Sikke en dag... Og der var lang tid til den sluttede. 

 

Nialls synsvinkel:

Jeg sukkede irriteret, og lod min ærgelse gå ud over en lille sten, som lå tæt på mig. Hårdt sparkede jeg til den, og stenen endte foran snuden på Zayns, efterhånden slidte, sneakers. Kort kiggede han ned på stenen, og så op på mig. "Hvad gik alt det her ud på Niall?" spurgte han, imens han kom gående over imod mig.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, så jeg sagde ikke noget, men rystede blidt på hovedet.  "Hey Nialler..." Sagde Zayn med hans beroligende stemme, imens han lagde hans hånd på min skulder. 

"Hende der ....." nærmest hviskede jeg og stirrede direkte ned i jorden. "Skal vi ikke gå ind og få noget at drikke, så kan du fortælle imens" Jeg nikkede blot, og fulgte efter Zayn, som allerede var på vej ind af døren. 

Zayn valgte et bord nede i hjørnet, som jeg havde gjordt før. Det var ikke det samme, men vi valgte altid borde nede i hjørnerne, da det tit var bedst hvis man ikke skulle opdages af fans. 

"Hvad vil du have?" Smilede Zayn. "Bare det samme som dig" Mumlede jeg og pillede lidt ved kanten af det lille bord. "Okay..." svarede Zayn og kiggede hen på mig, for så at rejse sig, og gå op og bestille. 

Jeg kiggede op efter ham, og genkendte hurtigt den lyshårede pige han blev betjent af. Hende den mørkhåret pige fra før, havde stået og snakkede med hende der!  Hende der oppe ved kassen, måtte da kunne hjælpe mig, med at finde den mørkhåret, som jeg havde sådan en trang til at finde igen, og snakke med!

Jeg blev nød til at finde den mørkhåret igen, og snakke med hende om mig og Barbara.

Jeg kan sagtens huske den dag hvor jeg kom gående på gaden, og hvor hun pludseligt var kommet over til mig med tårende ned af kinderne.  Jeg kan sagtens huske alt hvad hun havde sagt til mig om Barbara og mig. Hun havde forklaret hvordan det havde ødelagt hende at jeg.. Hendes helt havde løjet for hende. 

Hun havde bestemt været en directioner.. Måske en Niall-girl? 

Jeg måtte finde hende og gøre det godt. Selvfølgelig kunne jeg ikke slå op med Barbara, for Barbara elskede jeg. Men noget måtte jeg kunne gøre for at gøre det godt igen for hende pigen!

 

Zayn kom tilbage med to kopper varm kakao, og et smil voksede på min læber. Zayn kiggede grinende på mig. "Så kom Nialler tilbage" smilede han til mig, og tog en lille ske og rørte rundt i hans egen kakao. Jeg nikkede kort og tog en ordenlig slurk kakao.

"Okay..." Mumlede jeg og kløede mig lidt på hagen. "Hende pigen... Det var hende jeg fortalte om for omkring 3 måneder siden." sagde jeg, imens jeg kiggede ned i bordet. Der var ret stille i noget tid, indtil Zayn brød stilheden. "Øhh undskyld Niall, men det siger mig ikke noget" svarede han tøvende, og prøvede at fange øjenkontakt med mig.

Jeg kiggede op. "Hende der græd.. Hende der sagde hun hadede mig" Sagde jeg og prøvede at holde et hulk inde. 

Faktisk havde det taget rigtig tungt på mig. Jeg ved ikke hvorfor, men det der med at hun var så ked af det, havde gjordt mig ked af det...  Heldigvis havde drengene hjulpet mig.

Barbara vidste ikke noget om det. Det syntes jeg heller ikke hun skulle.

"Nårh hende..." Mumlede Zayn og gav min hånd et lille klem. Kort snøftede jeg og kiggede op i Zayns brune øjne. "Bare glem hende Niall" Smilede han til mig. Bestemt rystede jeg på hovedet. "Zayn.. Jeg skal finde hende" svarede jeg bestemt, og snøftede igen. "Niall glem hende nu bare" Svarede Zayn, allerede en smule opgivende. 

"Nej Zayn, høre du! Jeg skal finde hende"-"Jeg må finde hende" Hviskede jeg, og bed mig kort i læben. Zayn sukkede tungt, men nikkede dog- "Okay" mumlede han. Så var der stille. "Vil du ikke nok hjælpe mig?" Hviskede jeg. Zayn spærrede øjnene op. "Det ved jeg ikke rigtig Niall, jeg syntes jo som sagt du bare du skulle glemme hende.." Svarede han tøvende. "Zayn" Sagde jeg igen. "Okay Niall!" Sagde han irriteret og et lille smil voksede på mine læber. "Tak.." mumlede jeg. 

 

"Nårh men  jeg skal jeg til Perrie nu!" smilede Zayn og rejste sig, hvorefter han tog jakken på. "Ja okay, hils hende" Svarede jeg smilende tilbage, og rejste mig selv. Zayn vinkede til mig og gik så ud af døren. Langsomt tog jeg min jakke på, imens jeg kiggede op på hende den lille lyshåret ved kassen. Med bestemte skridt gik jeg op imod hende.

"Ehm undskyld?" smilede jeg. Hurtigt vendte hun sig. "Ja?" svarede hun. Kort bed jeg mig selv i læben. "Der var sådan en mørkhåret pige her tidligere idag" Sagde og gned hænderne sammen. Hun så uforstående på mig.

"Årh.."-"Hvad vil du hende?" Mumlede hun. "Snakke.." svarede jeg nervøst. "Aura snakker ikke med fremmede" sagde hun ud i en lang køre,og et smil voksede på mine læber. Aura...

"Hovsa!" hvinede hun og slog sig forskrækket på munden. "Bare rolig jeg vil bare snakke med hende" Mumlede jeg.

Efter jeg havde givet hende hele grunden til og hvad jeg ville snakke med hende om, hvorfor jeg ville snakke med Aura om, var den lyshåret pige, som egentlig hed Lil, gået ud for at skrive Auras adresse ned.

"Her!" sagde Lil og lagde en lille lap på bordet. Takkende nikkede jeg, og lagde lappen i lommen. 

Nu skulle jeg finde Aura og snakke med hende.

Jeg havde faktisk ikke brug for Zayns hjælp mere, tænkte jeg da jeg åbnede døren og gik ud i den kolde luft. 

 

 

Auras synsvinkel:

Endelig var jeg hjemme.Jeg tog min jakke af og hang den op på min lille knagerække. Langsomt gled jeg ned af døren, da det havde sådan en beroligende føelse på mig. Alle tankerne om Niall... Og ikke mindst Zayn kørte rundt inde i mit hoved. 
Egentlig kunne jeg vel godt bare høre en sang fra Midnights Memories. 

Langsomt rejste jeg mig og gik ind i min stue. Målrettet gik jeg over til min laptop og tændte den. Jeg satte mig ned i min bløde sofa, og smækkede benene op. Hurtigt gik jeg ind på Youtube. Jeg søgte på Midnoght Memories og en sang ved navn Diana dukkede op. Jeg trykkede hurtigt på den. En masse resultater kom frem. Jeg trykkede på det øverste, og satte laptoppen over på bordet. Langsomt lukkede jeg mine øjne og lyttede til musikken.

Et stort smil voksede på mine læber da omkvedet kom for anden gang. "Diana let me be the one to light s fire those eyes" sang jeg og nynnede med. 

Pludselig ringede dørklokken og jeg rejste mig langsomt. Jeg slukkede for musikken og gik ud i min lille entre'.  Med et smil åbnede jeg døren, som dog hurtigt faldmede. Niall!

"Aura" Sagde Niall. Hvor kendte han mit navn fra? "Niall.." nærmest hviskede jeg. Egentlig hadedet jeg ham stadig. Den måde han havde løjet. 

"Jeg tror du skal gå hjem til din kæreste" Mumlede jeg og lukkede døren.

 

Okay allesammen jeg håber godt nok ikke i syntes det går for hurtigt eller noget!

Jeg er ikke helt tilfreds med det her kapitel, da jeg måske syntes det blev lidt kedeligt, men jeg lover at det hele bliver meget sjovere!

Historien skal bare lige igang.

Bare like og sæt historien på jeres favorit lister.

Tusinde tak for alle de søde kommentarer også <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...