A Match Into Water.

Historien har inspiration fra sangen A Match Into Water af Pierce The Veil.

1Likes
0Kommentarer
169Visninger
AA

1. En lørdag aften.

Det er en kold lørdag aften i december. Det sner og alle sidder indenfor i varmen, med varm kakao og ser fjernsyn med deres familie. Alle, på nær hende. Hun går ned ad gaden, og lyden af sneen under hendes støvler hver gang hun tager et skridt, beroliger hende. Hun har gået hele dagen, bare gået med sine høretelefoner i ørerne. Sådan går hun altid, med hættetrøjen trukket op over hovedet, og med musik i ørerne.  Musik er hendes flugt fra livet. Så lukker hun alt ude og koncentrer sig kun om musikken. Folk kan tale grimt om hende, grine af hende, og fornærme hende, men det påvirker hende ikke for hun kan ikke høre dem.
Hun begynder at gå hjem. Ikke fordi hun har lyst, for det har hun ikke. Men fordi det er koldt og mørkt.

Da hun træder ind i huset, og begynder at tage sit overtøj af, bliver der råbt inde fra stuen:
”Taylor? Er det dig?”
”Ja far. Det er bare mig”
”Vil du være sød at komme herind?” Det er ikke helt ment som et spørgsmål, mere som en ordre.
”Nå, men hvad vil du?” spørg Taylor. Hendes far og bonus mor sidder i hver sin ende af sofaen. På bordet står der en halv tom skål med små chokolader.
”Hvor har du været?” de kigger begge to på hende.
Taylor trækker på skulderen. ”Bare gået rundt”
”Men kunne du i det mindste ligge en besked?” hendes far klapper på sofaen, som et tegn til at hun skal sætte sig ned ved siden af ham. Hun afviser ham, og trækker igen på skulderen, hun har bare lyst til at samtalen slutter og hun kan gå op på sit værelse.
”Hvad er der med dig?” griner hendes far. ”Tag et stykke chokolade.” siger han så og skubber skålen hen mod hende.
”Du burde tage et æble i stedet.” bryder Taylors bonus mor ind. ”Du er ved at blive lidt rund Taylor.. Og så burde du ikke altid gå rundt i de store hættetrøjer” Hun smiler.
Hvorfor blander du dig overhovedet? Du ikke min mor. Du bestemmer ikke over mig. Taylor har virkelig lyst til at sige sine tanker højt, men gør det ikke. I stedet siger hun:
”Andrew kommer nok over i morgen” Det faktisk løgn, hun har slet ikke snakket med Andrew. Hun prøver bare at dreje samtalen over på noget andet end hendes udseende. Igen.   
”Hvor mange gange har du spist slik i denne uge?” spørg hendes far så.
”Kan vi ikke snakke om noget andet?” siger Taylor. ”Jeg går op på mit værelse.”
”Vi mener det faktisk Taylor. Det er for din skyld.” siger hendes bonus mor.
Hvorfor kan jeg ikke bare gå rundt og se ud som jeg har lyst til? I ved slet ikke hvad jeg går igennem. Lidt opbakning ville være rart for en gangskyld.
”Jeg fandt to poser chips inde i din skraldespand.” fortsætter hendes far.
”HVORFOR HAR DU VÆRET INDE PÅ MIT VÆRELSE?!” Hun ville bare gerne væk fra dem. Hun kan mærke det prikke bag øjnene. Hun bider sig i tungen.
”Du skal lade vær med at spise så meget Taylor”
”I forstår bare ingenting” hun vender sig om og skynder sig op på sit værelse imens tårerne begynder at trille.

Hun smider sin musikafspiller og stikker hånden under sengen, men den er der ikke. Hun kunne have svoret på, at det var der hun havde lagt den. Hun begynder at lede hidsig efter den. Under alt tøjet, på skrivebordet og alt i mens hun græder. Hun behøver den. Nu bliver hun desperat. Hun kigger under dynen og i alle skuffer, men hun kan ikke finde den. Så drejer hun rundt og ser Andrew stå med den i sin hånd. Han går mod hende, ligger den på skrivebordet og siger: ”Nej, nej ikke mere. Lov mig det.” Taylor sætter sig i sengen og begraver hendes hoved i sine hænder. Andrew sætter sig ved siden af hende, og tager hendes arm, skubber ærmet længere op, så hendes ar bliver synlige. Hun har ikke fortalt det til nogen og der ingen der har fået lov til at se hendes arme. Andrew bøjer sig ned, kysser hendes ar på hendes hud og hvisker:
”Jeg synes stadig du er smuk, og jeg har ikke lyst til at miste min bedsteven.”



 
    
           

 


 
    
           

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...