Auraya

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2013
  • Opdateret: 18 dec. 2013
  • Status: Igang
Auraya jubler da hun bliver adopteret af en adelsfamilie, men de gifter hende væk til prinsen..

1Likes
0Kommentarer
313Visninger
AA

4. trolovet

Hele vejen hen til paladset gav fru Altene vis fornavn var Amalie, mig instruktioner om hvordan man bar sig ad til et bal.

Jeg lyttede ikke rigtig efter, jeg skulle måske giftes om en måned eller to!

Men hvor stor en chance var der for at jeg blev valgt?

Ikke en stor chance han ville da hellere have en pige som ikke tænkte på andet en at tilfredsstille ham.

Ja, der var kun en meget lille chance for at jeg blev valgt, måske kom jeg hjem igen uden at skulle giftes med en prins!

Døren til kareten blev åbnet, og jeg trådte ud og blev bjergtaget af det syn der mødte mig!

Tårne så høje som skyerne og en stor port hvor der lige nu stod en lille tyk mand i grønt tøj og tjekkede invitationer.

Da vi kom ind ad porten kom vi ind i den største sal jeg nogensinde havde set, vi stod oppe på en lille ”altan” hvor der i midten var en stor bred trappe som førte ned til et gulv som lidt lignede de tegninger som jeg som lille havde lavet med store farvede cirkler og knap så mange mindre prikker.

Jeg gik ned af trappen og blev ledt hen til de andre piger som i modsætning til mig så håbefulde ud og sad og fnisede om noget med at der var en greve der havde friet og så videre.

Da jeg så dem blev jeg også håbefuld! De var så pæne alle sammen, hvorfor skulle han vælge mig?

Efter en utrolig langsom middag, det var en anden ting jeg havde lagt mærke til var at i de finere kredse var man meget god til at spise meget lidt på lang tid!

Efter maden skulle alle ugifte piger stille sig op i en kø jeg stillede mig bagerst, og det tog flere timer før jeg kom ind.

Da jeg endelig kom ind, så prinsen ud som om at jeg bare var et stykke klæde som skulle smides ud, men lige pludselig ændrede hans ansigt sig nu så han, ja hvad var det egentligt jeg kunne se?

Interesse?

Nej han viste da ikke interesse for en pige som mig, vel?

Da jeg blev vidst ud var det med en knude i maven.

Efter en halv time ved fnise prinsessernes bor kom kongen, dronningen og prinsen ud.

”Jeg vil gerne bede om”, sagde prinsen højt og tydeligt” Aruraya af Altene`s hånd.”

Knuden i min mave blev strammere da det gik op for mig at det var mig han mente.

Jeg skridtede langsomt op mod ham.

”nej nej nej” var der en lille stemme som sagde inde i mit hoved.

Da jeg kom op til prinsen satte han sig ned på sit ene knæ og førte min hånd op til sine læber og kyssede den.

Han kiggede undrende på mig da jeg ikke hvinte, fniste eller rødmede af fryd men kunne tværtimod ikke lade være med at hive hånden tilbage!

Vi blev vist ind i et lille rum hvor vi blev vist en sofa vær, heldigvis!

Han begyndte at snakke og jeg kom med de korteste svar som muligt.

Efter en time kunne han vidst ikke holde det ud længere og sagde:” Du vil tydeligs ikke være her, men vi kunne da prøve at blive venner, i det mindste?”

Jeg sukkede, han havde ret, det ville blive nogle ulidelige år hvis jeg blev ved sådan her, så jeg besluttede mig for at blive Arthurs ven og begyndte at snakke mere frit om alt og intet.

Vi fik at vide at brylluppet ville finde sted om to måneder.

I den tid fik jeg en privat tjener og ellers skulle jeg bare snakke med Arthur to timer i døgnet, få lavet en kjole og så videre.

Min private tjener hed Mikkel og var med sit ukuelige humør den perfekte opmuntring, for jeg må indrømme at mit humør ikke lige frem var skyhøjt i den måned!

Jeg lagde mærke til at jeg var glad i hans selvskab.

En dag sad jeg og græd da han kom ind, han gik hen til mig og satte sig på sit ene knæ, selv i den stilling var han højere end mig som jeg sad der på sengen, så tog han sin pegefinger og løftede blidt min hage og så kyssede han mig! ”Undskyld det skulle jeg ikke have gjort!” Undskyldte han. ”Jo” svarede jeg, men jeg vidste jo godt hvad han mente, jeg skulle jo giftes med Arthur og så sad vi her og kyssede.

Men alligevel havde jeg aldrig følt mig mere lykkelig end lige nu!

Sådan gik den anden måned også, selvfølgelig lige ind til at gæsterne begyndte at komme, i den uge var mit liv ikke andet en at se pæn ud, vinke, smile og lære alle de mange adelsfamiliers navne.

Men det gode var at jeg skulle have en kjole med tyve meters slæb!

Sidst jeg stod her var da han valgte mig og nu står jeg så her og skal giftes med den selv samme person, nemlig Arthur.

Det havde været underligt at blive ført op ad gulvet af min nye far Lukas af Altena, netop fordi jeg kun havde været hans ”barn” i to måneder.

Jeg blev vækket af mit dagdrømmeri da præsten spurgte: ” jeg tilspørger dig Auraya af Altena om du vil gifte dig med Arthur af Lavina?”

Jeg undertrykte et suk, havde jeg noget valg?

”Ja” Svarede jeg.

”Dermed tilspørger jeg dig Arthur af Lavina om du vil giftes med Auraya af Altena?”

Prinsen tøvede, var der stadig håb?

”Nej, jeg er ikke så naiv at tro at der nogen sinde vil komme noget godt ud af det her, du elsker jo en anden gift dig med ham.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...