Auraya

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2013
  • Opdateret: 18 dec. 2013
  • Status: Igang
Auraya jubler da hun bliver adopteret af en adelsfamilie, men de gifter hende væk til prinsen..

1Likes
0Kommentarer
339Visninger
AA

3. stilhed

Næste dag stod skrædderen klar i min suite da jeg kom fra morgenmad.

Det havde været den første familie morgenmad jeg nogen sinde havde fået, men der havde ikke været en hyggelig stemning. Det havde mere føltes som om at alle egentlig helst ville i gang med de daglige gøremål.

Imens jeg stod i mine egne tanker havde skrædderen fundet sine ting frem og viste mig forskellige farver. Jeg skulle åbenbart vælge hundrede slags stof. Altså fem til vær kjole. Da jeg havde gjort det begyndte han at måle mig, der var godt nok meget der skulle måles!

Næste dag kom der tyve kjoler, og pigen fra sidst kom ind og hjalp mig med at få en af dem på, bagefter ledte hun mig hen til et lille bor som jeg tidligere havde undret mig over hvad skulle bruges til. Det var et smalt bord med skuffer i og oven over hang der et spejl. Jeg satte mig på en lille stol som stod foran. Den var polstret med guldstof og var behagelig at sidde i fordi den var så bred og passede til kjolen.

Da hun var færdig var klokken tolv og jeg besluttede mig for at gå en tur i haven.

Jeg havde lært at finde rundt på slottet da jeg i går havde været nede på palæets private bibliotek og havde taget et stort stykke pergament, til at lave mit eget kort ud af, men jeg kunne sagtens finde ud i haven!

Deres bag have var meget mere enkelt og fredfyldt en for haven.

Midt i haven var der en sø med en bro som førte over til en lille ø med en pavillon på.

Jeg gik over mod broen som var rød malet.

Da jeg stod midt på broen opdagede at der sad en inden i palæet, Joakim, jeg sukkede og gik videre jeg havde håbet på at der ikke var nogen inde i palæet så jeg kunne få noget fred til at tænke.

Jeg havde nemlig erfaret at adels mænd havde let ved at snakke selvom man ikke svarede så det hjalp ikke bare at ignorere ham.

Jeg gik videre og håbede på at Joakim var en mere stille type, end sin far og storebror.

Jeg tog en dyb indånding og åbnede døren ind til pavillonen.

Jeg satte mig på en bænk over for ham.

Til min lettelse begyndte han ikke at snakke men sad tværtimod helt stille og sådan sad vi i en time.

Han åbnede munden som for at sige noget men lukkede den igen da der kom en tjener ind ” Agnes venter på dit værelse”.

Jeg sukkede så var det nu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...