Auraya

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2013
  • Opdateret: 18 dec. 2013
  • Status: Igang
Auraya jubler da hun bliver adopteret af en adelsfamilie, men de gifter hende væk til prinsen..

1Likes
0Kommentarer
317Visninger
AA

1. adopteret

”Hold din mund og gå!” Det var en sætning jeg kendte meget til. Men søster Ann sagde altid at jeg selv var uden om det. Men ikke i dag! Jeg var bare gået op af trappen til mit værelse, man skulle tro hun havde skærpet hørelse eller sådan noget! Men jeg skulle også ha´ min fine kjole på for i dag kom der en rig adels-familie som ville adoptere.

Jeg gik ind for at tage korsætte på.

Da jeg havde taget det fine tøj på og sat håret, kiggede jeg mig i spejlet alle sagde altid at jeg var smuk, men jeg havde aldrig selv kunnet se det, et lille lidt spidst ansigt med store dådyr øjne og små læber.

Søster Ann kaldte os ned!

Der stod de sammen med deres to halv voksne drenge og kiggede på os med venlige øjne.

Da alle stod på én lang række præsenterede de dem selv som familien Altena. De kiggede på os en efter en, og hver gang de stak hovederne sammen og små snakkede, blev den persons øjne som de så på klare og håbefulde. Efter en time meddelte de at de gerne ville adoptere Auraya af Falk. Det var mig!

Jeg skulle endelig ud af denne her anstalt af et nonne kloster at være, fyldt med børn som ikke havde nogen familie, måske var det uretfærdigt at tænke sådan for mine egne forældre var også døde. Min far i krig og min mor under min egen fødsel, jeg kunne stadig huske de nætter hvor jeg havde grædt, jeg var da ikke værdig til at erstatte en anden persons liv, vel?

Nej, det var jeg ikke men her var jeg altså, og klar til at komme videre. Det her var mit livs store chance.

Det gik op for mig at alle stod og kiggede på mig. Fru Altena smilede venligt, og nikkede, så jeg tog det første skridt og så det andet, det føltes som uendeligt lang tid, ja faktisk længere end turen herover dengang jeg kom her, ja nu kunne jeg jo ikke huske særlig meget af det da jeg kun var fem år da jeg kom men jeg husker stadig min ømme numse efter turen i karet.

Så stod jeg i den anden ende af det store rum og hr Altena lagde sin store hånd på min skulder og førte mig ud.

.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...