Save Me Right Now

18 årige Rebecca Elizabeth Johnson bor i Southwark, som ligger i London. Hun hader at bo der. Ikke selve Southwark, men lige den del hun bor i hader hun. Det er den lidt ” hårde ” del, og hun er i et dårligt selvskab, som består af: Adam, Baker, Garett, Mathew, Ella og Kaelie. Hendes venner ryger hash, drikker alkohol når de kan komme til det, stjæler og slås. Rebecca er lidt hård i hendes sprog og den måde hun er på, fordi hun bliver påvirket af dem. Rebecca er rigtig ked af det over det, fordi hun altid bliver hevet ud i deres problemer og Rebecca er slet ikke sådan en pige. Hun ønsker og komme væk fra det hele, eller i hvert fald bare derfra.
Rebecca har dog én veninde, som slet ikke er ligesom de andre. Hendes navn er Stella White og hun er helt vild med boybandet One Direction. Stella skal til deres koncert i London og hun vil vildt gerne have Rebecca med. Rebecca ender med at gøre det, og i løbet af aften får hun øjnene op for Harry Styles og får interessere for drengene.

34Likes
30Kommentarer
2362Visninger
AA

3. Stay Away From Me

Jeg vågnede imorges ved, at min mobil vibreret. Jeg havde godt hørt, at den gjorde det flere gange, men jeg gad bare ikke tjekke den. Jeg gned i mine øjne og kiggede på den og wow. Adam havde ringet mange gange til mig og skrevet en masse beskeder. Jeg ventet lidt med, at ringe tilbage til ham, fordi han skulle sikkert bare råbe og skrige om, hvorfor jeg stak af i går. Men hvorfor kunne han ikke bare være pisse ligeglad. 
Der var nu gået en time og Adam blev ved med, at ligge og ringe til mig, så nu måtte jeg desværre heller ringe tilbage. Jeg tastet hans nummer ind og ringet ham op. Bib lyden kom to gange også svaret han. Eller nej han svaret ikke. Han råbte " Hvad har du gang i din skøre heks! Hvad bilder du dig ind og bare stikke af på den måde i går? Er vi ikke dine venner eller hvad? ". Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg var ved, at være træt af det her, så jeg råbte tilbage " Kan du ikke bare snart fatte,at jeg ikke gider det pis, som I går og laver! Jeg gider ikke, at jeg skal købe hash til jer hele tiden og I vil have mig med til at stjæle! Jeg gider det ikke mere. Fat det! ". Der blev stille i nogen sekunder, hvor ingen af os sagde noget indtil Adam sagde " Du mødes med mig iaften klokken 8:00pm " " Jeg gider ikke mødes dig. Kan du ikke bare lade mig være? " " Du mødes med Rebecca, vi skal snakke om det her " også lagde han på. Hvad fanden er det lige han tror han er, kongen over Rebecca Johnson og resten af London. 
Jeg tændte min computer og gik på facebook og ville se om Stella var på. Stella er min bedsteveninde og hun er normal. Og som i normal betyder det, ikke ligesom alle de andre. Jeg skrev en besked til hende: I have a BIG problem.. og hun svaret mig hurtigt tilbage: What? Tell me! - The other would steal yesterday, and. I ran away. - I call you. 
Stella ringet 2minutter efter og ville hører det hele. Jeg tog mobilen og fortalte hende det hele. Efter jeg havde forklaret det hele sagde hun " Men hvorfor siger du ikke bare til dem, at du ikke gider mere? " " Det har jeg prøvet men jeg SKAL " og jeg lagde et ekstra tryk på ordet skal. Hun sagde ikke noget til det, så jeg sagde " Men jeg skal mødes med Adam senere iaften og snakke omkring det. Også fortæller jeg ham, at jeg ikke gider mere! " " Det er jeg glad for at hører! Ring til mig når I har fået snakket ". Vi lagde på og jeg kastede min mobil ned i sengen og kiggede ud af vinduet. Det lød som om Stella blev ked af det, men det er hun i forvejen. Hun synes ikke det er fedt, at jeg har de venner som jeg har. Så er der en ting som vi er enig om. 
Jeg glædet mig ikke til, at jeg skulle mødes med Adam. Jeg ved, hvad han man finde på og det kunne jeg ikke tænke mig. Men jeg dukker op, fordi han skal ikke tro, at jeg er bange for ham eller er en tøs. Tænk at jeg finder mig i det Adam gør også alligevel ikke. Fordi hvis jeg fandt mig i det, så var jeg ikke løbet hjem i går. Jeg tænker tit på, at det helt forbi med dem. Men jeg ved, at de ville forfølge mig resten af mit liv. Jeg begyndte så småt og græde bare af, at tænke på det. Jeg hader og græde, fordi jeg føler mig altid så lille og svag. Eller også havde jeg oplært det. Jeg ville bare så gerne væk fra det her lort, måske komme et helt nyt sted hen. 
Klokken var nu 7:30pm og jeg ville begynde og gå hen til Adam. Jeg må jo nok hellere lade vær med, at komme forsent, så ender det da med, at han giver mig en flad. Jeg tog jakke og sko på og puttet musik i ørerne. Jeg kunne mærke min mobil ringet og det var Adam. Jeg valgte ikke og tage den, da jeg var der lige om lidt. 
Jeg fik øje på Adam og han var heldigvis alene, men jeg skulle ikke være for sikker, fordi han kan overraske. Jeg gik hen imod ham, fordi han rykket sig da ikke det mindste skridt. Jeg var nået over til ham og jeg sagde ingenting, fordi det var ikke mig som havde bedt om at mødes. Jeg blev ved med, at kigge på ham og kunne se, at han knyttet sin hånd, så jeg udbrød " Øh hvad er det du vil have vi skal snakke om? ". Han foldet sin hånd ud og mit hjerte røg fra halsen til sin plads igen og han svaret " Ja om det her. Det nytter ikke noget, at du er sådan en tøs og løber fra det hele ". Det skar mig i hjertet, når han kaldte mig for en tøs. Jeg så det som noget dårligt, når man var en tøs på den måde. Jeg lavet bare et skævt smil til ham og han sagde " Har du overhovedet ingenting og sige til det her Rebecca? " " Altså jo det har jeg " " Så sig det for helvede jeg er jo ikke tankelæser! ". Jeg begyndte og grine og sige " Pis! Det havde jeg ellers liiiiiige håbet på at du var! ". Han kiggede på mig med det onde blik, som han efterhånden hele tiden gør. Han sagde til mig " Der er ikke tid til, at være sjov nu. DET HER ER SERIØST REBECCA! " " Du behøver slet ikke at råbe af mig! Hvad er det lige du tror, at du er? " " Meget mere end dig! " " Når så det tror du nu ". Jeg vidste det, vi skulle jo bare stå og diskutere og jeg magter det bare ikke. Jeg var så træt af, at hører på ham og det værste af alt, hans brok. 
Vi stod og diskuteret i meget lang tid og ville sådan set gerne hjem. Jeg synes det har var barnligt, vi er begge to 18 år, og står og diskutere på denne her måde. Jeg endte med at sige " Adam det stopper nu. Jeg gider ikke være med i jeres bande mere, fordi jeg er ikke den type! Og I klare jeg fint uden mig. Du har vist nok i Ella, hun er jo din verden, bortset lige fra hashen ikke? Du eller de andre skal aldrig og jeg mener aldrig kontakte mig igen! I skal bare lade mig fuldstændig være! " Adam blev rasende og tog hårdt fat om begge mine arme og råbte af mig og kaldte mig en masse ting. Jeg fik skubbet mig væk fra ham, vendte mig om og begyndte og gå. Han råbte til mig, at jeg kunne vente mig og jeg tog min langefinger op i luften og viftet den til ham. 

Jeg var lige kommet hjem efter skænderiet med Adam. Jeg tog mit overtøj af og gik ind til min mor , som sad inde i stuen. Og ja jeg bor stadig hjemme, jeg har ikke behov for, at flytte hjemmefra ligenu. Jeg satte mig ved siden af hende uden, at sige noget. Indtil hun sagde " Hvor var du henne? Du ser helt ophidset ud " " Jeg var bare lige ud og snakke med Adam " " Når, hvad snakkede I om? " " Ikke noget mor " sagde jeg imens jeg sukkede og gik op på mit værelse. Jeg lagde mig med hovedet ned i sengen. Jeg var virkelig træt, det var helt vildt. Det bankede på min dør og jeg kunne selvfølgelig regne ud af, at det var min mor så jeg råbte " KOM IND! ". Hun kom stille ind og satte sig ved siden af mig i sengen. Jeg satte mig op og kiggede på hende. Hun sagde til mig " Rebecca jeg er bekymret for dig " " Hvorfor er du det? ". Hun begyndte og få tårer i øjnene og havde svært ved, at fortælle mig det. Men hun kom til sagen og sagde " Fordi du er altid ude Rebecca, du kommer sent hjem og du er aldrig hjemme. Du er altid sur og snakker nedladende hele tiden ". Jeg havde selvfølgelig ikke lyst til, at forklare hvad der egentligt var, fordi hun ville flippe helt ud. Så jeg satte mig tættere på hende og forklaret hende, at der ikke var noget, men Adam var bare irriterende. Arg ikke bare irriterende, men belastende. Hun tørret sin tårer væk og sagde " Men Rebecca, vil du ikke godt fortælle mig, når der er noget galt? " " Jo selvfølgelig mor! ". Hun smilet og kysset mig på panden og sagde godnat. 
Jeg satte mig i vindueskarmmen og kiggede ud og tænkte over det hele. Hvis jeg bare kunne komme væk fra det hele og måske hen til en masse nye mennesker. Det var drøm, som jeg ønsket ville gå i opfyldelse. 
Jeg kom i tanke om, at jeg skulle ringe til Stella efter, så det skyndte jeg mig hurtigt og gøre. Tastet hendes nummer og efter tre bib tog hun sin mobil. Jeg sagde alt det som var sket også det med, at han tog fat i mig og truet mig. Hun var bange for, hvis de ville kontakte mig, selvom jeg havde sagt de ikke skulle. Men jeg ville finde ud af, hvad jeg skulle gøre til den tid. Vi snakket sammen i lang tid, da det er ikke stykke tid siden sidst, hvor vi har snakket sådan rigtigt. " Rebecca? " " Stella? " " Tænkte på om jeg ikke måtte komme hjem til dig imorgen? " " Jo selvfølgelig må du det! " " Okay super, jeg har også noget jeg skal spørger dig om " " Hvad er det? " " Det fortæller jeg først imorgen " også lagde vi på. Det var mærkeligt, men jeg ville gå i seng. Jeg lagde mig i sengen og tænkte, hvad det var som Stella var så hemmelig om, at hun først ville spørger mig imorgen. 

 

                              _________________________________________________

Det var så anden kapitel af Save Me Right Now. Hvad synes I om det? Jeg er tilfreds, men jeg glæder mig til, at det kommer til, at handle om noget andet nu. Hvad tror I det er som Stella vil spørger Rebecca om? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...