Angel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 21 dec. 2013
  • Status: Færdig
Angelica er en af de mange engle der er blevet smidt ned på jorden for at gøre det til et bedre sted. Men hun kan ikke finde sin plads i menneskene verden, og da slet ikke fordi hun er kommet ned som kærlighedens engel.

4Likes
0Kommentarer
307Visninger
AA

2. First Love

Livet er svært når man er engel, og det gør det ikke nemmere at være kærligheds engel.

Jeg er én af de mange engle der er blevet sent her ned på jorden, for at få fred i tingene. Men hvordan gør jeg det når jeg ikke ved hvordan?

Jeg har altid levet i himmelen og har kun kendt til gode ting, så kan man godt regne ud hvor svært det er her nede på jorden.

Som kærligheds engel er jeg meget overfølsom overfor had, og negativitet. Og mennesker er ikke ligefrem altid gode til at vise andre følelser. Min opgave er at sprede kærlighed og glæde, over alt hvor jeg går, men hvordan kan jeg det, når jeg altid går rundt og bliver svækket?

De sidste par dage har jeg prøvet at kalde på himmelen, og mine vinger, men de vil ikke komme. Kan jeg ikke komme tilbage, før jeg har udført min opgave?

Lige nu sad jeg på det værelse som jeg var blevet givet. Var blevet en del af den familie, som kun kunne huske opdigtede minder om min barndom. Hele mit menneskelige liv var en løgn, og kun for at jeg kunne kommer her ned, og ikke kunne gøre en skid.

Jeg var kærlighedens engel men vidste intet om menneskenes kærlighed. Jeg vidste ikke hvordan det føltes i deres kroppe. Eller hvordan det føltes at føle had og sorg.

På den skole jeg var begyndt på var jeg omgivet af negativitet hele tiden. Jeg havde kun mødt en fra skolen der var positiv hele tiden, og det var en anden engel.

Hvis bare jeg selv kunne mærke følelsen, i min menneske krop, så ville det ikke være så svært. Men lige nu var jeg bare en engel der ikke kunne klare min opgave.

I min menneske familie var der en fader og en moder, som havde tre børn, som var deres rigtige børn. Den yngste var en dreng der kun lige var fyldt et år. Den anden var endnu en dreng på 13, og den sidste var også en dreng på 15. i deres lille familie var jeg blevet smidt ned som en pige på 17 år.

Jeg rejste mig fra min seng, på mit værelse, der hvor menneskene sov, og gik ned i køkkenet til min fader og moder.

”Godmorgen moder” sagde jeg, og satte mig hen og spiste menneskenes første mad på dagen, som hen morgenmad.

”Godmorgen Angelica, jeg skal nok køre dig i skole i dag, vi køre om fem minutter” sagde min moder. Hun var et typisk menneske kvinde, der var oppe i alderen. Hendes ansigt var begyndt at blive tynget ned af nogle rynker, og hendes hår var begyndt at få grå stænger.

Min fader som for længst var taget til byen for at tjene, var også meget typisk. Ligesom min moder, var han også ved at være gammel, men han kunne dog stadig arbejde. Det de to havde til fælles var deres lyse lokker som de havde på deres hoveder.

Når jeg så dem to sammen, var mit hjerte altid ved at sprænges af kærligheden de følte til hinanden. Kærligheden der var næsten ligeså stor den de blev fyldt med når de så på deres børn. Min fader var kørt af sted med mine brødre, så det var kun min morder, og mig i huset.

***

”Angelica vent!” jeg vente mig om, men kunne ikke se nogle. Min moder havde lige sat mig af, og jeg var gået ind på min skole, da jeg havde nogle råbe efter mig.

En dreng der måtte være menneskealderen 17, gå hen imod mig. ”Det er Angelica ikke” jeg nikkede, og mit hjerte begyndte at slå uden for dens rytme. ”Jeg er Dimitri, jeg ved godt du ikke kender mig, men jeg kunne godt tænke mig at lære dig at kende. Skal du noget i eftermiddags?” mit hjerte var ikke til at styre længere, og min mund kunne ikke sige noget, så jeg var nød til at ryste på hovedet for at besvare ham. Var min krop defekt?

”Kunne du så godt… Du ser ikke for godt ud, kom nu følger jeg dig ti skolesygeplejersken” han kiggede på mig, med nogle underlige øjne, og tog min hånd.

Med ét blev jeg ramt af en så stor kærlighed, at jeg knap kunne forstå den. Jeg havde læst om denne følelse, men om den kom fra mig eller drengen, kunne jeg ikke sige. Men denne slags kærlighed jeg følte blev blandt mennesker kaldt ”Den første forelskelse”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...