Skytsengel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2013
  • Opdateret: 17 dec. 2013
  • Status: Igang
Aris Domstra er skytsengel, for pigen Cavella der bliver valgt til dødspillet. Alt går galt da Aris ikke kan få fat i den eliksir der gør hun er usynlig.

3Likes
8Kommentarer
141Visninger
AA

2. Træning (Aris)

Jeg må have gået forkert var min første tanke. Det her var træningen til spillet. Jeg gispede da jeg så den 13 årige spinkle krop, med håret flettet, indhyllet i lysende pink aura. Det her kunne ikke være sandt. Min skytsperson må for alt i verden ikke dø. Men det er det hun er nød til. Hvorfor kunne jeg ikke bare passe mit job. En drenge-engel med sort hår dukkede op. Jeg kendte ham kun på hans specielle efternavn. Habata. Han var en af de rigeste engle. Han var vidst valgt til distrikt 1. Det fineste distrikt. Han så efter sin skytsperson.

"Hvad laver du her?" snerrede han. Han fløj en smule op i luften. "Skrid"

"Det her er mit sted" mumlede jeg. "Jeg har fået min skytsperson. Tænk du også fik en af de her!"

"Min meldte sig som frivillig" snerrede han stolt. "Din kom tudende op på scenen, og skvattede 3 gange inden hun fik sin røv der op, for at falde sammen i gråd. Din er kort sagt ynkelig"

"Du er ynkelig" snerrede jeg.

Jeg gik hen mod min skytsperson. Hun var begyndt at forsøge at kaste knive. Men hvor lidt jeg ville indrømme det, var hun ynkelig. Hun kunne knap nok ramme en skive, mens han florerede i alting. Hun var nød til at have en alliance, på en eller anden måde. Ellers bliver hun kværket på førstedagen uden jeg opdager det. Hun var som et omvandrende porcelænsstykke, mens Habatas ingengang behøvede en skytsengel. Hun havde allerede fundet sammen med de andre ambisonere.

Jeg sukkede stadig, da min skytsperson, tog en bue, og kneb det ene øjne sammen. Hendes krop rystede, og hendes arm kunne knap nok nå tilbage. Hun gav slip i tråden, og en pil borede sig i gennem luften. Hun ramte den. I fingeren. Jeg sukkede.

"Kom så Cavella" hviskede drengen fra hendes distrikt på 16. Han lagde en hånd på hendes skulder, og fulgte hende ud. "Du skal nok lære det, der er stadig en dag endnu!"

Jeg fulgte lydløst efter hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...