Cry little girl!

Hvordan ville du have det, hvis din far kun så dig som en boksebold han kunne slå hvis du ikke holdte dig helt til hans regler.
Det går så galt så brooklyn kommer på skadestuen, med et brækket ribben og en punkteret lunge. Det hele ændre sig da en barndoms ven besøger hende på hospitalet, hvad hun ikke ved er at han rent faktisk er Justin Bieber, altså DEN Justin Bieber.

11Likes
6Kommentarer
597Visninger
AA

2. Wait were do i know you from?

Jeg var stadig på hospitalet, men idag var det som om at der skulle ske noget helt vildt godt, men hvad? Der var ingen der havde sagt noget til mig.

En læge kom ind til mig, og sagde jeg skulle gå ned til kantinen, eller hvad man nu skal kalde den.

Der var opstillet en lille bitte scene, hvad skulle der bruges en scene til? Okay, nok til at stå på eller noget men alligevel, hvem kom? Uh jeg håber det er en jeg kender, jeg kendte ikke så mange kunstnere, da jeg ikke lyttede til så meget musik.

Lige pludselig begyndte mange af dem der var der at skrige, jeg kiggede op på scenen og så at der stod en dreng nok på min alder eller mere. Han var i hvertfald ikke grim på nogen måde. Men jeg syntes jeg havde set ham før alligevel.

Han blev præsenteret som Justin Bieber, navnet sagde mig noget men jeg kunne ikke finde ud af hvad.

Han begyndte at spille på en guitar, og sang en sang jeg ikke kendte, men det lød nu meget godt.

Da han var færdig med at synge, gik han ned fra den lille scene, og gik ud af lokalet. Der blev sagt at alle skulle gå ned til deres stuer, og så ville Justin komme rundt og sige Hej.

Jeg gik ned på min stue igen, jeg gad ikke ligge i sengen, så jeg satte mig i vindues kammen, jeg var en af de heldige der blev tildelt stue med en nogenlunde god udsigt.

Jeg holdte meget af at side og kigge på naturen, det havde jeg altid gjort.

Jeg hørte døren åbne, jeg kiggede op for at se hvem det var. Det var Justin Bieber. Han smilede til mig, og regnede sikkert med at jeg ville skrige op og gå fuldstændig amok, men så noget gjorde jeg ikke, jeg var fuldstændig rolig.

Justin' synsvinkel

Jeg kom ind på en stue, hvor der sad en pige, hun kiggede ud af vinduet, men da hun hørte døren gå op kiggede hun hen på mig.

Hun var egentlig ret køn, hun var tynd, men ikke sygeligt tynd, hun havde blond hår med lilla spidser, hvilket var en ret flot farve, og det klædte hende. Hun havde hav blå øjne, der var utrolig smukke.

Jeg havde egentlig troet at hun ville skrige op eller gå amok over mig, men hun sad bare og kiggede på mig på en rolig måde, som om jeg bare var en hvilken anden person, det kunne jeg godt lide, det var ikke fedt at få særbehandling, eller jo nogle gange, men jeg vil også bare gerne være normal.

Jeg syntes jeg havde set hende før, hun virkede meget bekendt, men det kan jo også være at hun har været til et meet & greet eller noget.

"Hvad hedder du?", spurgte jeg hende efter lang tids stilhed mellem os. "Brooklyn", svarede hun kort, og kiggede på sine hænder. Navnet sagde mig også noget.

Jeg må vide hvem hun er.

____________________________

Hej <3

Hvad syntes i om kapitlet. Er det godt eller er der noget jeg kunne gøre bedre? Skriv gerne en kommentar. Et like ville heller ikke gøre noget <3

xx mig <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...