Cry little girl!

Hvordan ville du have det, hvis din far kun så dig som en boksebold han kunne slå hvis du ikke holdte dig helt til hans regler.
Det går så galt så brooklyn kommer på skadestuen, med et brækket ribben og en punkteret lunge. Det hele ændre sig da en barndoms ven besøger hende på hospitalet, hvad hun ikke ved er at han rent faktisk er Justin Bieber, altså DEN Justin Bieber.

11Likes
6Kommentarer
766Visninger
AA

3. Justin returns

Brooklyn's synsvinkel

Justin var gået for noget tid siden, han mindede mig om en gammel ven, men så alligevel ikke.

Jeg sad på min stue, i vindues kammen, jeg kiggede ud, det havde altid gjort mig rolig.

En sygeplejerske kom ind med noget mad på en bakke. Jeg havde ikke rørt noget mad, i snart 2 dage, og maden her var ikke noget at råbe hurra for.

Jeg fik øje på min mobil der lyste op, jeg havde kun kigget på den lidt, da jeg fik ondt i hovedet at lyset fra den. Jeg følte mig rastløs, jeg havde intet at fortage mig.

Døren gik op igen og der kom en person ind, men det var ikke en hvilken som helst person der kom ind, det var Justin Bieber.

Hvorfor kom han nu ind til mig? Hvad ville han mig, almindelige mig?

Jeg kiggede undrende på ham. Han smilede bare skævt til mig

"Hey", sagde han til mig. Jeg svarede bare tilbage med et lille hey. "Hvad laver du her?" Han kiggede på mig som om at han ikke rigtig vidste det. "D-det ved jeg faktisk ikke", svarede han mig og kløede sig i håret.

Justin's synsvinkel

Jeg var taget hen til brooklyn igen, og jeg vidste egentlig ikke hvorfor, det var bare som om hun mindede mig om en, og så alligevel ik. Jeg kom ind på hendes stue, og hun sendte mig bare et spørgene blik. "Hey", sagde jeg til hende. "Hey", svarede hun bare lavt tilbage.

Hun så op på mig. "Hvad laver du her", spurgte hun mig. Hvad jeg egentlig lavede her, vidste jeg ikke engang selv. "D-det ved jeg faktisk ikke", svarede jeg hende tilbage og kløede mig i håret.

Hun sad i vindues kammen og så ud. Jeg gik der hen og kiggede lidt ud. Det var ikke så spændene.

"Hvornår slipper du ud herfra?", spurgte jeg hende. Hun kiggede op på mig igen. "Om nogle dage tror jeg, og så kan jeg komme hjem for at blive tæsket, for at komme på hospitalet igen". Hun sukkede og så ud af vinduet igen.

_______________________________________

Hej mennesker.

Hvad syntes i om kapitlet? Overvejer at stoppe den, men vil gerne høre hvad i syntes, vil ikke skrive den hvis ingen læser den alligevel.

Xx mig

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...