Når jeg skal dø

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 15 dec. 2013
  • Status: Færdig
Mit bidrag til advents konkurrencen, inspireret af billede 3.

51Likes
58Kommentarer
1668Visninger
AA

1. Når jeg skal dø

 

Kære mor.

 

Når jeg skal dø

Får jeg så vinger?

Jeg behøver ikke blive en engel

Men jeg vil nu gerne have vinger.

Et sæt i hvide

Som dem lille søster bar til fastelavn.

 

 

Når jeg skal dø

Kan jeg så stadig høre?

Ville jeg kunne høre din gråd?

Jeg håber det ikke

Du græder så tit

Jeg er træt af at du græder.

 

 

Når jeg skal dø

Vil jeg så fryse?

Jeg valgte godt nok en hvid kjole

Men vil du ikke nok give mig en jakke med?

Den grå jeg fik af onkel

Med de lyserøde knapper.

 

 

Når jeg skal dø

Kommer jeg så i himlen?

Er døden overhovedet deroppe?

Det siger far den er

Jeg tror kun det er noget han siger

Fordi han ikke vil have jeg bliver til jord.

 

 

Når jeg skal dø

Kan jeg så stadig dufte?

Jeg vil så gerne kunne dufte til julen

Grantræet dig og lillesøster pynter i stuen

Og mig måske

Vil jeg stadig kunne være med?

 

 

Når jeg skal dø

Vil jeg så stadig kunne lege?

Jeg kan måske forme snebolde til lillesøster

Så kan hun kaste dem ned af fars ryg

Som jeg plejer

Også vil du grine.

 

 

Når jeg skal dø

Vil der så komme en engel?

Det kunne være sjovt

Hvis der kom en smuk en

Tog mig i hånden og lærte mig at flyve

Så kunne i stå og vinke farvel.

 

 

Når jeg skal dø

Vil jeg så stadig kunne føle?

Ville jeg føle savn til jer?

Onkel siger, at jeg ikke vil kunne mærke noget

Han siger det bare for at trøste mig

Gør han ikke?

 

 

Når jeg skal dø

Vil jeg så stadig kunne læse?

Ellers er det spild af tid at have lært det

Jeg sagde jo det var dumt

Du kan bare læse for mig

Som du altid har gjort.

 

 

Når jeg skal dø

Vil jeg så stadig kunne græde?

Jeg græder ikke så tit

Men måske vil jeg gerne når jeg er død

Hvis du stadig kan trøste mig

Far er ikke ligeså god til det.

 

 

Når jeg skal dø

Vil jeg så møde andre døde?

Vil de grine af mig fordi jeg er så lille?

I skolen grinte de af mig

Fordi jeg var mindre end dem

Jeg har arvet min højde fra dig.

 

 

Når jeg skal dø

Hvad så med mine julegaver?

Kan jeg ikke bare få dem i morgen?

Jeg ved i har gemt dem derhjemme

Så jeg kunne godt få dem i morgen

Bare for at være sikker.

 

 

Når jeg skal dø

Vil jeg så stadig kunne lytte til Annes sjove historier?

Lærerne bliver sure når hun fortæller dem

De siger de er upassende

Jeg synes de er sjove

Jeg vil så gerne kunne høre dem.

 

 

Når jeg skal dø

Vil jeg så stadig have langt hår?

Lillesøster synes det er smukt

Selvom far siger det er upraktisk

Jeg vil så gerne have rottehaler i

Når jeg er død.

 

 

Når jeg skal dø

Mister jeg så bare alting?

Og mig selv?

Det ville være ærgerligt

For jeg kan egentlig godt lide mig

Men sådan er det vel at dø.

 

 

Når jeg skal dø

Hvad tror du så bliver af mig?

Jeg ville gerne leve lidt endnu

Bare til juleaften

Så må vi tage den derfra

Det plejer du at sige.

 

 

Når jeg skal dø

Skal jeg så ligge på kirkegården?

Jeg synes den er uhyggelig

Jeg vil meget hellere ligge i haven

Eller under mormors æbletræ

Så vil jeg være med når i plukker æbler.

 

 

Når jeg skal dø

Kan jeg så stadig ønske?

Så vil jeg ønske mig at lillesøster aldrig bliver syg

Døden er nemlig ikke en sjov ting at vente på

Og alle græder bare så meget

Selv Anne.

 

 

Når jeg skal dø

Forsvinder smerten så?

Det siger nogen af lægerne

De fleste siger ingenting

Nogen gange kan jeg næsten ikke vente

Selvom jeg ikke har lyst til at dø.

 

 

Når jeg skal dø

Får jeg så Willy med?

Jeg tror stadig ikke helt jeg kan sove uden ham

Det er okay hvis i lader ham blive

Så giv ham til lillesøster

Hun vil blive glad for ham.

 

 

Når jeg skal dø

Vil jeg egentlig bare gerne have vinger

Jeg behøver ikke blive en engel

Men jeg vil nu gerne have vinger.

Et sæt i hvide

Som dem lille søster bar til fastelavn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...