Du kommer forsent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 15 dec. 2013
  • Status: Færdig

2Likes
2Kommentarer
303Visninger
AA

1. du kommer forsent

John hader at gå i skole, for han var ikke just den populæreste i klassen, faktisk var han den de andre drillede, ikke fordi han så anderledes ud, men fordi han var ordblind, og kun kunne finde ud af matematik, men en dag gik det for langt, og hans eneste ven i skolen var der ikke, for han var syg han var den eneste der vidste at John cuttet, og at han hade prøvet at lave selv mord op til flere gange, men alle gangene hade hans ven stoppet ham, men nu var han der ikke. Så John rendte i hver frikvarter ind på toilettet, og fandt det lille stykke glas han hade fundet, og gemt der inde frem. han trak op i den langarmet bluse, og holdte det lille stykke glas mod huden på hans arm, og kørte den lidt hen ad hans arm det var sådan en dejlig smerte, han kigget lidt på det, da hans øjne fanger de mange rifter og ar som han hade lavet, inden han tog glasset mod huden igen, han tørrede blodet væk og fandt bandagen han hade, og bandt den om hans arm og hev ned i blusen så det ikke kunne ses, der han kommer ud fra toilettet, ringere det ind og han går til sidste time, det var den time han hade ventet på hele dagen, det var nemlig matematik, men der læreren kom, var det ikke deres matematiklærer, men deres tysk lære Jimmie.
Jess er syg så vi har byttet om på timerne, så vi har tysk og næste gang i har tysk får i matematik, sagde Jimmie nu kunne det bare ikke blive værre for John. Da timen endelig var færdig skynder han sig hjem, han ville hjem og finde den pistol som hans far hade, men da han kom hjem var hans far ikke hjemme, så han gik ind på sit værelse og fandt den lille køkkenkniv frem, hans mor hade smidt ud, fordi den ikke kunne slippes skarp mere, og så hade hun bare smidt den ud. han tog hans bluse af, og også bandagen han lage knivens blad ned på hans hofte, og skar en fin lille revne, han mente at det var sådan han kunne få smerten de andre i klassen gav ham ud, og han syntes det var sådan en dejlig smerte, men den var der næsten ikke mere han lavede nogle ny snit, men den smerte de andre hade lavet var der stadig, så han kunne ikke klare mere, for de snit han lavede gjorde ikke ondt mere, han vil væk, væk fra alt den smerte. Så han tager sin mobil og skriver til hans eneste ven, undskyld kan ikke klare dem mere, kan ikke smerten de giver mig, undskyld og farvel for altid, da han hade skrevet og sendt det, satte han sig i en krog og skar i sin mave, arme og ben, det begyndte at toge for hans øjne, men det var sådan en dejlig smerte, og det hele blev sort, han kunne hører nogen der råber hans navn, og han kunne også genkende stemmen, det var hans ven Henry som altid hjalp ham.
 Åben, åben dine øjne og se på mig, kom nu John se på mig, bad han, og John åbner stille sine øjne og ser en tåget Henry, der kommer nogen stemmer han ikke kender og alt går i sort igen.
John, John kan du hører mig prøv at åbne dine øjne, sagde en stemme som John ikke kunne genkende, John prøver men kan ikke, han kæmper om at få åbnet sine øjne, og til sidst lykkes det men det der ikke hans værelse han ser, men en hvid rum han er sikker på det er en værelse på en hospital han kigger rundt i værelset, og ud gennem vinduet på døren kan han se Henry som står og snakker med en læge, de kommer ind til ham.
Din ven her har lovet at holde skarpt øje med dig så du må gerne tage hjem, sagde lægen, og John kigger hurtig på Henry som nikker. John og Henry kommer hurtig hjem til John, og ser hurtig at der ikke er nogen hjemme.
De er i byen og de ved ingen ting, og jeg skal sove her, sagde Henry smilende og gik ud på toilettet, John gik hurtig over til hans fars pengeskab hvor hans fars pistol var i, han tastede koden ind til pengeskabet og gemte pistolen, lige inden Henry kom ud fra toilettet.
Hvad skal vi så lave i aften? Spurte Henry og så på John.
Hvad med at spille X-box og så se film?
Svart John, Henry nikket og de begyndte med at spille, da de var i gang med at se film fald Henry hurtig i søvn. John fandt hurtigt nået papir og en blyant frem, undskyld Henry undskyld for det i dag men kunne ikke mere, men smerten vil stadig ikke gå væk, undskyld mange gange og farvel for evigt din ven John. Skrev han, og lage det under Henrys pude, John fandt hurtigt
pistolen frem og løb ud i den lyse nat, det var jo ved sommer tid, han løb ud af byen, ud gennem skoven og ud mellem markerne, til den lille mark vej ved Grise-Olsens gamle piletræ hvor der var en bænk.
John sad stille. Han kunne høre sit eget snøftede åndedræt over blæsten, der spillede en lille melodi i Grise-Olsens gamle piletræ. Han holdt om pistolen, men lagde den så fra sig. Det var, som om den brændte. Han så en rød bil kører op ad markvejen. Den stoppede så pludseligt, at den skred ud og gled ned i grøften med forhjulene. En midaldrende kvinde steg ud og stod med hænderne for ansigtet og øjnene spilet op.
 Du kommer for sent, sagde John og lukkede øjnene, men han troede nu ikke, at hun hørte ham.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...