Online Hunger Games

Har du nogensinde ønsket dig at være med i The Hunger Games? Nej måske ikke rigtig, man kan jo dø, men det er nu spændende alligevel ikke? Nu har vi en løsning på dit dilemma. Denne løsning kommer i form af et online hunger games. Dette betyder, at det eneste du skal gøre er at skabe en karakter, vi kan skrive ind i historien, smart ikke? Du kan sidde der ude i den virkelig verden sikkert bag din computerskærm hundrede procent udenfor livsfare, men alligevel opleve, alt spændingen ved et dødsspil
Så er der kun en ting tilbage at sige. Happy Hunger Games and may the odds be ever in your favour

((Vi har fået lov af Decaying Barbie Doll, at lave en dansk udgave af Virtuel Hunger Games))

80Likes
607Kommentarer
9414Visninger
AA

7. Høsten - Distrikt 5

Jeg hostede falsk og folk vendte deres øjne mod mig. Jeg solede mig i det og smilede himmelhenrykt til dem. Høstdagen! Min yndlingsdag hele året, måske lige med undtagelse af den dag vinderen blev fundet. Eller selve spillet. Interviewene er også ret fede. Nå men nok om det! 

Jeg tripper fornøjet på min exstremt høje hæle hen til dette års høstbowle. Hvem mon det bliver? Jeg kigger ud over mængden. Befolkning så ikke lovende ud, men dette var en strøne! Vi plejede  at være yderst kompente. Jeg trak den først seddel. 

"Elizabeth TimberMoon!" sagde jeg højt og syngende. En spinkel pige, meget tynd og med leverpostejfarvet hår kom langtsomt gående op mod mig. I hendes grønne øjne lyste der en vilje, en sorg, en styrke og en klogskab der kunne vise sig vigtig. Meget vigtigt. Ingen meldte sig frivilligt. Jeg kunne godt forstå det, på en måde. Hun virkede ikke som typen der var nemmest at komme tæt på. Som et forsvar. Og at hendes øjne kunne dræbe? Det var der ingen tvilv om.

"Vidunderligt!"Jeg smilede stort og gav pigen hånden. Så trak jeg nervøst den næste seddel, vare det blev en dreng, de var nemmere at få til at makke ret. 

"Chatrina Winter!" Pigen var ikke mere en tretten. Der løb en svag mumlem gennem mængden. Den blanding af sorg og medlidenhed folk altid udviste når det var en af de mindre der blev trukket. Men alligevel var der ingen der meldte sig.

"Nogen frivillige?" spurgte jeg håbefuldt. Pigen var nået op til mig, stadig smilende selv om hun var så godt som dødsdømt. Hun var ikke særlig høj, underernæret. Smukke blå øjne sat op i en knold. Og jeg blev beskyttende over for hende. Hvem kunne dog slå denne pige ihjel? Men vi var nød til at komme videre i programmet. Ivette kom frem på scenen med et fjernt udtryk. Hun gav pigerne hånden, og gik så ind i retsbygningen. Pigerne havde bare at vinde! Jeg orkede simpelthen ikke at arbejde sammen med den kvinde igen til næste år. 

"Kom med, kom med!"

 

Kapitel skrevet af: Alanna.lion

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...