Online Hunger Games

Har du nogensinde ønsket dig at være med i The Hunger Games? Nej måske ikke rigtig, man kan jo dø, men det er nu spændende alligevel ikke? Nu har vi en løsning på dit dilemma. Denne løsning kommer i form af et online hunger games. Dette betyder, at det eneste du skal gøre er at skabe en karakter, vi kan skrive ind i historien, smart ikke? Du kan sidde der ude i den virkelig verden sikkert bag din computerskærm hundrede procent udenfor livsfare, men alligevel opleve, alt spændingen ved et dødsspil
Så er der kun en ting tilbage at sige. Happy Hunger Games and may the odds be ever in your favour

((Vi har fået lov af Decaying Barbie Doll, at lave en dansk udgave af Virtuel Hunger Games))

80Likes
607Kommentarer
9656Visninger
AA

5. Høsten - Distrikt 3

Jeg klappede optimistisk borgmesteren på ryggen og trippede smilende frem på den store scene. En kort, men hvis jeg selv skulle sige det meget inspirende, tale senere, fremsagde jeg det første navn, som næsten altid, der var jo nogle problemer med børn efter oprøret, pigerne først.

"Katrine Markussen!" min skarpe pivestemme, der lød særdeles nydelig når jeg sang, fik borgerne i distrikt 3 til at dæmpe sig. En pige med langt, utrolig smukt, lyst, bølget hår og lysegrønne øjne kom smilende op mod mig. Hun så ikke ovenud lykkelig ud, men hun virkede beslutsom og klog. Og meget sympatisk. Jeg vinkede hende op ved siden af mig. Hun måtte være omkring de seksten, selv om hun var meget høj af sin alder. Hendes øjne lyste stolt, men der var også en venlighed, der kunne vise sig at være en svaghed, hvis ikke en stor styrke, det havde jo før vist sig at det uventede var en fordel, hvis man vidste hvordan man håndterede det.

"Nogen frivillige?" Egentlig håbede jeg det ikke, denne pige ville være sjov at arbejde med, en sand skønhed mændene i Capitol ville heppe på. Hvis hun nåede så langt. Ingen rørte sig, der var helt stille, eller næsten. Dæmpet gråd, Katrine havde været god til at skaffe sig venner, venner der ville savne hende, men som ikke ville dø for hendes skyld.

"Godt! Og nu til drengene." Jeg fangede et kort glimt af skuffelse i Katrines øjne, men den blev afløst af en beslutsom stolthed. Dette var en ære. Og svaghed var ingen styrke, hun var modig. Det skulle nok blive sjovt dette år. Jeg rodede i drengenes bowle.

"Joshua Cendelston!" Drengen reagerede ikke til at starte med, han var opslukt i en anden verden, en verden han, hvis han ikke snart gjorde sig lidt umage, ville havne permanent i. Pigen ved siden af ham gav ham en albue i siden, og han småløb frem og ud i midtergangen. Måske var han ikke så slem endda. Langtsomt, næsten værdigt kom ham op mod mig, med han brune øjne skinnende i det blide morgenlys. Jeg smilede imødekommende og fik ham gennet op på scenen. Han smilede igen, efter at have konkluderet at der ingen skade ville ske ved den handling. Besynderlig størrelse, men interresant...Klog, stærk på sin egen måde, høj, ranglet...

"Nogen frivillige?" spurgte jeg syngende og klappede i mine hænder, men stoppede hurtigt igen for ikke at knække mine fine klør. Et nyt design tegnet specielt til mig! 

Ingen rørte sig og der hørtes endda en besynderlig mumlen. Men Joshua lod ikke til at bemærke det og smilede bare til Katrine. 

"Vidunderligt! Giv hinanden hånden I to!" Jeg smilede endnu bredere og synes at de egentlig passede meget godt sammen. Tænktsomme og kloge. Hurtigt og langtsomt. Hvis de allierede sig ville de nå langt. 

"Kom med kom med! Toget kører snart hvis I skal nå at sige farvel til jeres familie er det nu!" De fuglte med og jeg blev ramt af en pludselig sorg. Hvis alt gik godt ville én af dem komme hjem. Men mindst én af dem var dømt til døden. 

"Skynd jer nu lidt, vi har en tidsplan at overholde!"

 

Kapitel skrevet af: Alanna.lion

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...