Online Hunger Games

Jeg kørte nervøst en hånd hen over gelænderet inde i retsbygningen. Trappen førte op til et loftrum så vidt jeg vidste. Dette distrikt havde lidt store tab, og de var ikke altid til at styre. Jeg håbede ikke dette også var tilfældet idag. Beslutsomt og med et kæmpe smil gik jeg ud på podiet og hilste på indbyggerne i distrikt 11, en befolkningsgruppe der bestod af bønder der levede i markerne, og når de endelig kom hjem, ikke fik noget af spise. Et fattigmandsdistrikt, skjultbag historien og landbruget. Jeg gik hen til pigernes høstbowle.

"Tine Long!" En pige på omkring de femten stivnede og så meget bleg ud. Nogle puffede til hende, men det var som om hun ikke rigtigt bemærkede det. Tanker kørte rundt i hendes hoved og hun var ved at panikke. Så tog jeg åbentbart ikke fejl. Der var altid balade i 11. 

"Få hende her op!" hvislede jeg til en fredsvogter og manden gik sammen med en anden ned mod hende. Folk rykkede til side. Så snart fredsvogterne fået fat i hende begyndte hun at skrige højt. Hun vat tydeligvis rædselsslagen. Hun var meget lille, en smule buttet og det lange mørkebrune hår, der var samlet i en hestehale, var ved at slippe løs. Hun skreg som en stukket gris. Endelig befandt hun sig på scenen ved siden af mig og hun gned umærkeligt den fregnebeklædte næse, skælvende af angst. 

"Jamen dog, jamen dog. Nogle frivillige?" Ingen svarede og Tine klynkede utydeligt. "Og så til drengene!" Jeg gik over mod bowlen. 

"Joseph Marshall!" En høj, ret så pæn fyr, seksten måske sytten år gammel tog et par skridt frem mod den midterpassage der skilte pigerne fra dregene. Et sted oppe foran begyndte en dreng omkring de fjorten at råbe op.

"Nej! Joe! Du må ikke gå!" Drengen løb op og tog fat i Josephs arm, jeg gik ud fra de var i familie. Joseph vendte sig sørgmodigt mod drengen og sagde noget jeg ikke hørte. Så fortsatte han op mod mig. De brune øjne var blanke, men han gik målrettet op og smilede skævt til Tine og knuste sikkert et par pige hjerter rundt om i Capitol. 

"Vidunderligt! Hils på hinanden!" De gav hinanden hånden kg Tines rystede næsten ikke. Det skulle nok blive godt.

"Må heldet være med jer!" sagde jeg og gjorde tegn til fredsvogterne om at føre dem ind i bygningen.

Skrevet af Alanna.lion