My angel

Dette er en historie om en pige på 18 år, hun hedder Angela. Hun bor i L.A sammen med hendes storebror Jake, men han er næsten ikke hjemme. Hendes mor og far er altid på forretningsrejser, de har være væk i ca. 3 år. Så de ved ikke om de nogen sinde kommer hjem igen. Angela må nu klare livets prøver, og gå gennem livet uden gode råd for forældrene. Men hvad Angela ikke ved er at, Justin bieber er lige flytte til nabolaget. Da justin bieber møder Angela bliver han forelsket i hende, og kan slet ikke lade vær med at tænke på hende. <3<3<3

Hvis du vil læse denne historie, vil jeg lige sige sorry for stavefejl.

18Likes
15Kommentarer
1268Visninger
AA

14. Kapitel 13.

( Angela`s synsvinkel. p.s sorry for stave fejl.)

Jeg sov stadig, men jeg var midt i en drøm. Det var ikke den samme drøm, men det føltes så virkelig alievel. Jeg var i en bus og skulle af ved næste sted, og det nok henne ved skolen for jeg skulle have forlæsning. Jeg så mig omkring. Der var næsten ikke nogen i bussen, kun mig og chaufføren og to gamle mennesker, en mand og en dame som holte hinanen i hånden. Jeg gik ud af bussen og der stod Justin, han smilte til mig og jeg smilte tilbage. Men det var dog ikke længe, før jeg så ham med en kniv i hånden. Han kiggede på mig som om det var noget han længtes efter, og hvad var det, at dræbe mig!!!! Jeg gik langsomt tilbage" Justin hvad har du gang i???" Sagde jeg panikken, han gik nærmer mod mig. "Jeg gør det jeg skulle have gjort for længe siden. Dræbe dig.!!!" Jeg gik hurtiger væk fra ham, og endte med at løbe i fuld frat. Jeg løb ned af gaderne og forbi den lille kro der ligger længer nede af vejen, som jeg forresten plejer at køre forbi til skole. Jeg så mig ikke tilbage, men løb vidre og vidre ned af gaderne. Jeg løb ned til et lille vej, og da jeg gjorte det fortød jeg det. Det var en blindgyde!!! Jeg kunne ikke løbe vidre!!!. "Stop Justin!!" Råbte jeg, mit hjerte var helt oppe i halsen på mig." Hvorfor Skulle jeg lade dig gå??" ´sagde han med et ondt smil der langsomt gled på hans læber, og stadig med kniven i venster hånd. "Fordi det viser at du er et godt menneske, og det er alt alle ønsker ved folk." Pludselig gik alt i stå, vinden som jeg fik i håret forsvandt, og dermed var der ikke en vind, Ja selv Justin gik i stå. Jeg stod ikke stille, jeg kunne stadig røre mig. Men nu vidste jeg at jeg var ved at vågne. Det var som om, at jeg fløj op i luften og dermed tilbage til virkeligheden.Jeg fik et glimt af et par velkendte øjne, de smukke brune øjne der fyldte mig med glæde. Justin`s øjne. "Angel, vång op." Jeg havde af en eller anden grund til at det var svær for mig at komme op, men jeg vågnede også efter lidt tid. Og der så jeg Justin og en læge, der stod lige ved sinden af mig. "Kunne i høre mig?" Sagde jeg lidt genret. "Høre hvad?" Sagde lægen og Justin nærmest i kor. "Bare glem det." Sagde jeg med et suk. Det var mærkeligt at der ikke var nogen der kunne høre mig, jeg snakkede jo i søvne. Justin tog min hånd, og kyssede den inden han sagde noget." Vi skal hjem nu". Sagde han med et smil på læben. Jeg smilte stort, og jeg trak ham ind i et kram. Imens vi krammede nussede jeg hans nakkehår, og han kørte sin hånd stille ned af ryggen på mig. Og ja jeg fik gåsehud. Jeg trak os ud af krammet, og steg ud af sengen. Jeg tog mine ting f.x. min mobil og pung, o.s.v. Da jeg stod på mine ben var det meget underligt, for jeg havde ikke gået i næsen en månde. Såååå... Vi gik ud fra hospitalet, og skulle til at sette os ind i bilen da vi så at der var en bøde. På 2.000 dollars!!!  Justin blev lidt sur, for nu skulle han betale det. Efter en lang time`s tid, kørte vi hjem og gik ind i huset. Men pludselig så jeg to mennesker inde i huset. "Hvem er det??" Spurgte jeg. Justin trak på skuldrene. "Det ved jeg ikke, jeg vil lige undersøge det." "Justin nej." Sagde jeg lidt panikken. Men han hørte ikke efter, han gik bare derhen, og jeg var lige bag ham. Jeg kunne genkende de mennesker. Det var min mor og far, havd fanden laver de???. Min mor vendte sig om og så mig og Justin på vej ind. "Hvem er du, og hvad laver du med min lille pige??" Sagde hun til Justin. Han rynkede blot med øjnbrynden. "Øøøhhh. Jeg kunne spørge dig om hvad du laver i mit hus??" Hun kiggede lidt ondt på ham" Vi havde fået et klad om at vi havde fået et indbrud i vores hus, og da vi kom tilbage kunne vi ikke finde Angela eller Jake. Så fandt vi ud af at hun havde boet her i alt den tid, uden at fortelle os noget". "Hvorfor skulle jeg også det!?!?!?" Sagde jeg i en hård tone,at den overraskede mig selv. "I ringer jo aldrig til os, eller sms`et, eller gjordt noget for at holde kontakten med os!!!" Sagde jeg og en tåre faldt ned fra min kind. "Lille pus dog, du skal ikke grade. Det koster bare kassen at ringe og sms`e i Japan." Sagde min far. "Men vi er nok ikke det vær, for der findes andre måde at komonikere på far, du har vel hørt om skype, facebook, snapchat?? For det har du for du arbejder jo med sådn noget". Sagde jeg og mine øjne var fulde af tåre. "Og ved i hvad? I mens i har været i Japan, har jeg brækket benet, for ikke mere end en månde siden, blevet overfaldet af Simon, og ja i ved hvem. Og nåår ja, Jake døde for 3 dage sinde. I Har ikke engang talt til os i 3 år!!!, jeg kan knap nok kende jer på udsendet!!!" Jeg fik virkelig lukket munden på dem, da jeg nævte at Jake var død, og de havde ikke engang været til begravelsen. "Jeg har i det mindste fundte en der godt gider at høre på mig, og er der for mig hele tiden. Og det er ham der er her. Justin". Han smilte til mig, og trak mig ind i et kram. "Tak smukke." Hviskede han i øret på mig. Jeg kunne ikke styre mig, jeg grad bare mere og mere, både af lykke og tristhed. Min mor så overraskede på mig, og gik hen til mig og trak sig ind i krammet. "Øøøhhmmmm hr. Justin, må vi være alene med vores datter??" " Ja tag jer god tid."

*******

(Justin`s synsvinkel .p.s. sorry for stave fejl.)

Jeg gik ind på mit værelse og tendte for tv`et, så det lød som om at jeg så tv. Men faktisk hørte jeg efter deres samtale, hende forældre var virkelig kede af det. Ja de stod og tudet, for at få hende til at tilgive hende, men det gik bare være, og det kan jeg godt forstå. Jeg vil godt nok også have svært ved at tilgive mine forældre hvis det var mig. Der gik minuter, og minuter blev til timer. Der gik 3 timer, før hun kom tilbage og hen til mig. "Fant i ud af noget??????" Spurgte jeg. Hende øjne var røde og jeg kunne se at hun havde gradt. Hun trak på skulderne, som i et teng på at det vidste hun ikke. Jeg gik hen til hende, og trak hende ind i et kram. Hun grad og grad. Jeg trak mig ud af det. "Hvad fant i ud af." Spurgte jeg igen. Hun tav lidt."...De vil lige snakke med dig Justin." Jeg så overraskede ud, og det gav ingen mening??? Eller hvad???? Jeg gik ud til hende forældre. Jeg gav dem hånden, og de tog i mod den." Karen." Sagden moren. "Cris". Sagde faren. "Nå hvad er i kommet frem til??" Spurgte jeg. "Jo det var en svær beslutning, men vi har valgt at vi ikke kan være der nok for hende. Hun fortjener bedre..." Karen grad lidt, og der kom tåre ud af de tomme blå øjne." Hvad!!! Så i forlader hende bare?!?!?!". Jeg kunne ikke fatte det... "Nej, vi vil hvae at du skal passe på hende. Du har været der mere for hende end nogen af os har, så det må du søgre for." "Halooo det er jeres datter, betyder hun ikke det mindste for jer". Sagde jeg "Selvføglig gør hun det." Sagde Karen midt i det hele, da Cris skulle sige noget. "Vi kan bare ikke klare det, og derfor syndes vi at du skal være der for hende". Det var ikke til at tro, skulle jeg bare passe på hende i mens de skulle til Japan igen???? Var det sådan de behanlede hinanen i den familie???? Men nu var det mindste jeg kunne gøre var at passe på hende, ik`??? " Jaaa jeg bliver jo nok nød til at tage mig af hende da i er fucking ligeglade med hende!!! Også overlader i det hele til en fyr i ikke kender, som selv har en karriager at tænke på". Det sidte sagde jeg lavt. Men de kunne godt høre det på mig at jeg var irrerterede. "Det forstår jeg godt Justin, men vil du ikke nok. Vi kómmer... Faktisk... Ikke tilbage. Vi bliver i Japan.... Og kommer ikke hjem igen... Vi kan ikke være der for hende, men det kan du, du er alt hvad hun har. Nu hvor Jake er død må du tage dig af hende. Og inden vi går, skal vi lige hen og se hans grav inden vi tager af sted." Sagde Karen og grad. "Fint så skal jeg nok tage mig af hende". Karen vil give mig et kram, men jeg trådte væk" Havd fanden tror du selv, at jeg skal give dig et kram efter det du har gjordt, smut ud af mit hus!! NU!!!!" Råbte jeg i hovedet på dem. De gik ud i ren stilhed. Angela kom frem fem minutter sener. "Hvor er de nu?" Sagde hun stille, i men hun gik hen i mod mig. Jeg sukkede" De er taget af sted igen." Det lå virkelig ikke i munden på mig. " De sagde ikke engan farvel." Hun var lige ved at falde sammen af gråd, men jeg gik hen til hende og trak hende ind i et kram. Hun krammede igen, og holdte fast i min t-shrit. "Justin... Jeg elsker dig." Jeg holdte hende tætter til mig. "Det ved jeg. Nu er jeg hvist din nye barnepige." Hun grunte hæst. Jeg kunne heller ikke lade vær med at grine over mit ordspil. "Angel, jeg elsker dig mere end noget andet, det må du ikke glemme. Dine forældre elsker dig også, men kan ikke tage sig af dig. Men det kan jeg, jeg passer på dig. Der skal ikke ske dig noget ondt mere". Sagde jeg og kyssede hende i nakken, og vidre op til halsen, "Jeg elsker også dig Justin". Hun hussede mit nakke hår, og jeg fik gåsehud af det. Jeg nåde op til hendes hage, og vidre op til munden. Jeg elskede hende så meget, hun fortjener bedre end hendes forlædre. Hun trak sigi en enkel bevægelse." Jeg tror jeg går i seng, vil du med??" Sagde hun frækt. Jeg sendte hende et frækt blik, og nikkede som svar. Vi gik op i soveværelset, og jaaa.. I kan gætte til hvad der skete. Vi havde sex, og bare så i ved det. Ja med kondom, for værken jeg eller Angela her lyst til at få et bar nu. Og den nat, var en af de bedste natte i mit liv med Angela

___________________________________________________________________________

Hey læser, det var så kapitel 13. håber i kan lide det. Og sorry for stave fejl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...