The Past | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
At komme med sin bror på tour var ikke lige det Anaya Malik havde forventet at få i fødselsdags gave af sin storebror Zayn Malik. Hun ser sjældent sin bror så at tilbringe et helt år med ham vil være fantastisk. Hun havde dog aldrig troet at hun ville ende med at falde for den charmerende Harry Styles, men tillader Zayn det? 1 år fyldt med drama, kærlighed og en masse sikkerhedsvagter er lige det der venter Anaya da hun siger ja til at tage med One Direction på tour.

154Likes
179Kommentarer
14911Visninger
AA

11. Kapitel 9

Harrys synsvinkel:

Vi havde været på hospitalet i snart en halv time, lægen som var inde hos Anaya var stadig ikke kommet ud. Tanken om det der skete sidst kørte rundt i mit hoved, tænk hvis Anaya ikke kunne huske mig? 

''Det alt sammen min skyld, jeg skulle aldrig have sagt sådan noget til jer'' mumlede Zayn. Drengene og Gemma sad på bænken og snakkede lavt, jeg stod til gengældt op af væggen og ventede på at lægen ville komme ud.

''Nej Zayn det ikke din skyld, vi skulle ikke have tvunget dig til det'' jeg var ved at være træt af at de sad og snakkede. ''Drenge hold nu kæft, det er jo ikke jeres skyld'' sagde jeg hårdt og vendte mig om imod dem. Kunne de ikke forstå at det var min skyld, jeg skulle aldrig have fået Gemma til at ødelægge deres senge, jeg kender dem jo godt nok til at vide de ville tage hævn. Jeg skulle ikke have været sammen med Anaya på den måde, Zayn havde alt ret til at blive sur.

Jeg ville også have blevet sur hvis nogle af drengene havde gjort det med Gemma. Jeg kunne ikke lide tanken om at det var min skyld at Anaya lå der inde, vi vidste ikke hvordan hendes tilstand var. Der kunne ske hvad som helt.

Gemma havde rejst sig og var kommet op til mig, hun lagde en hånd på min skulder. Lyden af døren der gik op bag mig, fik mig hurtigt til at vende mig om. Det var lægen der var kommet ud. ''Hvordan har hun det'' spurgte jeg lægen. ''Hun har det bedre end da hun ankom, hun er i bevidsthed'' sagde lægen. Jeg pustede lettet op da lægen sagde hun var i bevidsthed.

''Er nogle af jer Harry?'' spurgte lægen og kiggede skiftevis rundt på os. Drengene havde stillet sig over til mig og Gemma da lægen var kommet ud.

''Jeg er Harry'' sagde jeg hurtigt. Lægen kiggede over på mig og smillede. ''Vil du så ikke komme med mig?'' jeg kiggede uforstående på ham. ''Anaya har snakket om dig lige siden hun kom til bevidsthed'' mine øjne blev store, hun kunne huske mig. Hun havde ikke glemt mig, tårende begyndte at løbe ned af mine kinder.

Lægen åbnede døren og jeg gik hurtigt ind, Anaya lå i sengen og mumlede et eller andet. ''Aya'' sagde jeg og satte mig på stolen ved siden af sengen. Jeg tog hendes hånd i min og kyssede den blidt.

''Harry'' sagde hun. Hun prøvede at få sig selv til at side op, men hun kunne ikke. Jeg kiggede ned på hende og hjalp hende op. Hun lagde hurtigt armene om mig.

''Du går ikke fra mig vel?'' jeg rystede hurtigt på hovedet, et smil kom frem på hendes læber. ''Aldrig, Anaya du betyder alt for mig'' sagde jeg og plantede hurtigt mine læber på hendes. Jeg kunne ikke fjerne smilet fra mine læber da jeg kyssede hende. Hun trak sig stille væk fra mig da der var en der rømmede sig bag mig.

''Noget siger mig at du er hendes kæreste'' sagde lægen. Jeg smilte til ham og nikkede. Jeg så over på Anaya igen som havde fået røde kinder. Jeg kiggede over på lægen, han så faktisk ikke så gammel ud. Han var nok i en alder af femogtyve. 

''Anaya, du skal have den her indsprøjtning som vil få dig til at slappe fuldstændigt af. Og når du har fået den må du gerne tage hjem'' han smilte til os, Anaya nikkede og lukkede øjnene sammen da lægen skulle til stikke nålen ind i hendes arm. Jeg tog hurtigt fat i hendes anden hånd og glemte den blidt. Jeg kiggede over på hende og kunne ikke lade hver med at ligge mærke til smilet på hendes læber da jeg tog fat i hendes hånd.

''Så'' sagde lægen. Anaya prøvede at rejse sig fra sengen, men hun kunne ikke. ''Aya vent, jeg hjælper'' sagde jeg. Jeg tog hendes sko som lå nede på gulvet lige ved siden af sengen. Jeg fik sat hende op, og gav hende sko på.

''Så, er du klar til at gå?'' spurgte jeg, hun sukkede. ''Harry, jeg kunne ikke rejse mig fra sengen hvordan skal jeg så kunne gå?'' spurgte hun. Jeg smilte til hende og trak hende hurtigt op i brude stilling. Et skrig forlod hendes mund. ''Hvis jeg går, går du også'' hviskede jeg og kyssede hende hurtigt på panden.

Jeg vendte mig om mod lægen, som kiggede smilende på os. ''Så hvor lang tid vil hun ikke kunne bevæge sig?'' spurgte jeg ham. ''Hun vil være frisk om et par timer'' sagde han.

Jeg nikkede og gik ud. Anaya smilede til mig, men hendes smil forsvandt hurtigt da jeg havde fået åbnet døren og stod foran Zayn og de andre. Hun pressede sig selv tæt ind til mig. 

''Anaya, undskyld'' sagde Zayn stille. Hun kiggede over på ham også over på mig. Jeg nikkede stille. ''Aya, det var for sjov. Tror du selv jeg vil tage Harry fra dig?'' hun rystede på hovedet og smilede.

''Hvorfor bærer du hende?'' spurgte Gemma. Jeg kiggede over på hende. ''Anaya har fået en form for medicin som gør hun ikke rigtigt kan bevæge sig de næste par timer'' sagde jeg.

Paul kom over til os og sagde at vi skulle til at komme tilbage til busserne fordi vi skulle videre til Newcastle snart. Vi skyndte os ud af hospitalet og ud i bilerne. Vi var heldige, for der var ikke mange der havde fundet ud af at vi var på hospitalet.

 

______________________________

Så hvad synes i? Har i nogle ideer til hvad der kunne ske nu? Har selv et par stykker, men vil gerne høre jeres.

-Så vil jeg sige tusind tak, der er næsten 1000 der følger histories det er virkelig vildt, jeg havde aldrig troet at der ville være så mange. Historien ligger på en femte plads over mest populære 1D movella'er den her måned! Det er virkelig vildt, så tusind tusind tak!

I må meget gerne smide et like :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...