The Past | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
At komme med sin bror på tour var ikke lige det Anaya Malik havde forventet at få i fødselsdags gave af sin storebror Zayn Malik. Hun ser sjældent sin bror så at tilbringe et helt år med ham vil være fantastisk. Hun havde dog aldrig troet at hun ville ende med at falde for den charmerende Harry Styles, men tillader Zayn det? 1 år fyldt med drama, kærlighed og en masse sikkerhedsvagter er lige det der venter Anaya da hun siger ja til at tage med One Direction på tour.

155Likes
179Kommentarer
15223Visninger
AA

7. Kapitel 5

Harrys synsvinkel:

"Jeg er sulten" Niall havde siddet de sidste 10 minutter og klaget over at han var sulten, den dreng er sku hele tiden sulten.

"Så smut ud og lav noget mad" det var faktisk ikke en dårlig ide Liam kom med, hvis drengen var så sulten hvorfor gik han så ikke ud for at hente noget mad, det ville i hvert fald alt sammen være lettere, eller måske ikke. Vores management vil sikkert blive pisse sure hvis de fandt ud af at Niall havde brændt køkkenet af i bussen. Han er stadig et lille barn, og man sender ikke små børn ind i et køkken for at selv at kunne lave mad.

"Nej dårlig ide, jeg skal nok lave en sandwich til dig" jeg rejste mig hurtigt op fra sofaen og begyndte at gå ud imod køkkenet.

"Harry du må meget gerne lave 2, nej vent lav 3 for en sikkerheds skyld" jeg kunne ikke lade hver med at grine. Jeg fandt hurtigt tingene og gik i gang med at lave et par sandwich. De andre drenge er sikker også sulte så jeg laver bare et par ekstra.

Jeg vendte mig rundt og skulle til at tallerkener frem, men jeg stivnede da jeg vendte mig rundt, foran mig stod Anaya, min Aya. Tårende løb ned af kinderne af hendes kinder, der kom et par hulk fra hende.

Pludselig kunne jeg mærke et par læber mod mine, der var så lang tid siden at hendes læber havde været på mine.

Hun trak sine læber væk fra mine. "Undskyld Harry" hun viskede det lavt mod mine læber, jeg kiggede forvirrende på hende, kunne hun huske mig fra før?

"Kan..Kan du virkelig huske mig" jeg kiggede tøvende på hende, hun nikkede stille. Uden at tænke over det pressede jeg min læber mod hendes og trak hende tæt ind til mig. Jeg lagde mine arme og hendes talje og fik hende endnu tættere på. Hvordan kunne hun få sin hukommelse tilbage igen? Jeg prøvede jo at gøre alt for hun skulle få sin hukommelse igen, det hjalp aldrig så jeg gav op. Hvordan kan det passe?

"Hey, Harry hvor bliver du af?" jeg trak mig hurtigt fra Anaya da Zayns stemme kunne høres. Vi var for langsomme han havde set os. Nej ikke igen, han må ikke tage hende fra mig igen, nej jeg lader det ikke ske.

"Harry, Anaya hvad fuck har i gang i?" han var sur, det var der ingen tvivl om. Han kiggede både sur og skuffende på os.

Jeg trak Anaya bag mig så jeg stod foran hende på en beskyttende måde. Han må ikke tage hende fra mig igen, jeg gav for let op sidst, men det gør jeg ikke den her gang.

"Zayn, hun kan huske mig" tårende løb ned af kinderne på mig, efter snart 2 år kunne hun huske mig. Jeg kiggede over på Zayn som havde fået store øjne.

"Er det rigtigt?" han vrede ansigt udtryk for vandlede sig hurtigt til noget jeg ikke rigtigt jeg kunne gennemskue. Han havde i hvert fald et smil på læberne.

"Anaya kom lige" jeg vendte mig om mod hende, hun må ikke gå. Hvad hvis hun løber væk, nej det må ikke ske. Hun skulle til at gå over imod Zayn, men jeg stoppede hende ved at tage fadt i hendes arm.

"Lov mig at du ikke løber væk" min stemme knækkede et par gange da jeg sagde det. Hun nikkede stille og kig over imod Zayn. Tårerne løb stadig ned af hendes kinder, hun tørrede dem hurtigt væk.

 


Anayas synsvinkel:

"Lov mig du ikke løber væk" Harrys stemme knækkede flere gange da han sagde det. Jeg nikkede og gik over imod Zayn. Tårerne løb stadig ned af mine kinder, jeg tørrede dem hurtigt væk.

Zayn gik over imod det lille ekstra rum, jeg fulgte efter ham. Han virkede ikke direkte sur, men han var heller ikke glad.

Zayn lukkede døren og kiggede ret seriøst på mig. "Hvordan? Hvordan kunne du huske det hele?" da han sagde det stirrede han direkte på mig, det var ret underligt. Zayn har da altid været den forstående person som altid var der for mig.

"Jeg…Jeg fandt Harrys dagbog, der blev hele tide skrevet om hvor meget han savnede den her pige. Jeg spurgte Louis hvem det var, men han svarede ikke og sagde bare at jeg skulle spørge Harry. Efter det prøvede jeg flere gange at spørge ham, men han ignorerede mig bare. Så i dag spurgte jeg Gemma, hun ville til at starte med ikke fortælle mig hvem det var, men da jeg kom til at indrømme over for hende at jeg var begyndt at få følelser for ham fortalte hun mig om pigen. Da hun havde fortalt om den pige, kom minderne tilbage. Zayn undskyld, det var aldrig meningen at jeg skulle skjule det for dig. Tro mig, det var forfærdeligt at ikke kunne sige det til dig, men jeg ville ikke miste Harry" jeg faldt grædende sammen på gulvet.

Zayn satte sig ned til mig, han tørrede mine tåre væk. ’’Du må ikke tage ham fra mig’’ hviskede jeg hulkende. "Anaya træk vejret, jeg har ikke tænkt mig at blande mig i jeres forhold. Jeg har set konsekvenserne til det. Min bedsteven han lider af sorg, han lever sig ind i sin egen verden hvor der er svært at nå ind til ham og du var på randen til at dø. Jeg vil ikke lade det ske igen, men Aya lov mig at du aldrig gør noget du ved at mor, far og jeg vil blive skuffet over. Lov mig det" jeg kiggede forvirrende, men glad på ham.

Hvad mener han med at jeg ikke skal skuffe dem?

Jeg lagde armene om Zayn og gav ham et kram. "Zayn jeg lover at i aldrig vil blive skuffet over mig" jeg trak mig ud af krammet igen og rejste mig. "Det jeg glad for Aya. Gå ud til Harry, han venter sikkert på dig" jeg nikkede og skyndte mig ud af rummet.

"Harry" jeg råbte det lige snart jeg var kommet ud af rummet, da han ikke svarede mig skyndte jeg mig ud i stuen hvor de andre sad.

"Drenge hvor er Harry?" spurgte jeg, tårerne var stoppet, drengene var optaget af spillet at de ikke lagde mærke til hvordan jeg så ud.

"Han sagde at han skulle snakke med Gemma, så han er nok på dit og Gemmas værelse" det var Louis der sagde det, han kiggede hen imod mig og skulle til at sige noget, men inden han nåede det var jeg løbet op af trapperne og ind på værelset.

"Anaya" sagde Gemma chokerende, hun kiggede forvirret på mig. Jeg så hen imod Harry, han sad på sengen, tårerne trillede lige så stille ned af hans kinder.

Han kiggede op på mig, hans øjne mødte mine. Jeg ved ikke hvor lang tid vi bare kiggede ind i hinandens øjne, men det var i hvert fald lang nok tid til at Gemma blev utålmodig over at vide hvad der forgik.

"Jeg går nu, men bagefter skal jeg have en forklaring på hvad der skete der nede" sagde hun, få sekunder efter kunne døren høres lukke.

Jeg begyndte stille at gå over imod ham, jeg satte mig på sengen, uden at kigge væk fra ha øjne. Jeg pressede blidt mine læber imod hans, vi begyndte stille at kysse.

"Anaya, du ved slet ikke hvor meget jeg elsker dig" hviskede Harry da vi trak os fra hinanden. "Hvem ved, måske gør jeg" svarede jeg. Hvordan har jeg kunnet undvære Harry i så lang tid.

"Hvad sagde Zayn?" spurgte Harry stille. "Harry vi har ikke noget at være bange for, Zayn har ikke noget imod vi er sammen" sagde jeg, Harry øjne blev store og smilet fra hans læber var ikke til at tage fejl af.

"Jeg har virkelig savnet dig" hviskede han og pressede sine læber imod mine. Nu var jeg sikker på at der ikke kunne gå noget galt, alt skulle nok gå. Jeg har Harry ved min side og sammen med ham kan intet gå galt.

______________________________

Vil starte med at sige tusind tak, igen, men det er virkelig vildt at folk læser det jeg skriver. Så tusind tusind tak! Synes i handlingen går for hurtig eller for langsom?

Jeg har fået lavet personbannere vil gerne vide hvad i synes om dem :)

Det er jo først nu den rigtige historie mellem Anaya & Harry begynder, for et forhold kører jo ikke på skinne. (Jeg dårlig til det med ordsprog, so don't mind hvis det er forkert)

- Også vil jeg gerne sige godt nytår til jer alle sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...