The Past | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
At komme med sin bror på tour var ikke lige det Anaya Malik havde forventet at få i fødselsdags gave af sin storebror Zayn Malik. Hun ser sjældent sin bror så at tilbringe et helt år med ham vil være fantastisk. Hun havde dog aldrig troet at hun ville ende med at falde for den charmerende Harry Styles, men tillader Zayn det? 1 år fyldt med drama, kærlighed og en masse sikkerhedsvagter er lige det der venter Anaya da hun siger ja til at tage med One Direction på tour.

154Likes
179Kommentarer
15024Visninger
AA

16. Kapitel 13

Jeg trådte hurtigt lidt væk fra Harry, da en vred Zayn kom ind. Zayn kom hurtigt over til mig og trak mig væk fra Harry. Han lagde sine hænder på mine skuldre og kiggede mig direkte ind i øjnene.

''Anaya, passer det at du er gravid?'' sagde Zayn hårdt. Jeg kiggede hurtigt ned i gulvet, hvordan vidste han det? 

Tårende begyndte igen at løbe ned af mine kinder. Jeg nikkede og undlod at kigge op på ham. Han gav slip på mine skuldre og gik over til noget bag mig. Jeg vendte mig hurtigt rundt og så at han havde skubbet Harry ind i væggen.

''Hvordan kunne du gøre det? Hun er forhelvede kun 17'' råbte Zayn, mens han blev ved med at skubbe Harry mod væggen. Harry skubbede hårdt Zayn væk. ''Zayn, det var jo ikke med vilje. Og bare så du ved det er hun 18 om nogle uger'' sagde Harry. 

Jeg gik over til dem og stillede mig ved sidden af Harry. Jeg stod der i højst 5 sekunder inden Zayn trak mig væk fra ham. ''Anaya, du holder dig fra ham'' sagde han. Jeg rystede på hovedet og prøvede at træde over til Harry, men Zayn lod mig ikke gå.

''Zayn please, jeg vil ikke kunne klare mig uden hende'' tikkede Harry. Det var alt sammen min skyld, jeg skulle ikke have fortalt Harry jeg var gravid, jeg skulle bare have rejst tilbage ti England og aldrig se dem igen. Selvom det ville være hårdt ville det være det bedste.

''Harry, jeg gav jer lov til at være sammen, jeg komenterede aldrig på at i kyssede foran mig, men det her er gået fra langt'' sagde Zayn. Han virkede ikke længere sur, men skuffet.

''Anaya, du er nød til at få en abort'' sagde Zayn og kiggede på mig. Mine øjne blev store, jeg rystede kraftigt på hovedet. Jeg kunne ikke få en abort, det var jo det samme som at dræbe et barn. Jeg ville ikke kunne få mig selv til at dræbe Harry og jegs barn.

''Anaya, du gør hvad jeg siger'' sagde han. Jeg rystede igen på hovedet. ''Nej Zayn, jeg kan ikke dræbe barnet'' sagde jeg. Han ville ikke kunne ændre mit syn på at få en abort.

Harry trådte over til mig og lagde sine arme om mig, men de blev hurtigt skubbet væk af Zayn. ''Du skal ikke røre hende'' sagde Zayn hårdt.

Døren bag os gik op, og de andre drengene kom ind. De gik over til os, og kiggede rundt mellem os. ''Zayn, slap af vi blive nød til at snakke stille og roligt om det her'' sagde Liam. Det var sikkert ham der havde fortalt Zayn og de andre at jeg var gravid.

Pludselig kunne jeg ikke mærke mine ben under mig, jeg faldt ned på gulvet og mit syn svigtede mig. Jeg kunne fjernt høre nogle sige mit navn.

 

***

 

Jeg prøvede at åbne øjnene, men det skarpe lys blændede mig. Jeg kunne føle at folk stod og kiggede på mig, en ubehaglig følelse gik igennem min krop.

''Aya please åben dine øjne'' var der en der sagde. Der var en der tog fadt i min hånd, jeg kunne mærke det var Harry. ''Harry'' sagde jeg lavt Det var svært at sige noget, så det blev bare til en lav hvisken.

''Aya'' sagde han. Jeg prøvede igen at åbne øjnene og heldigvis lykkedes det denne gang. Lige så snart jeg have fået åbnet mine øjne blev jeg mødt af drengenes bekymrede ansigter.

Jeg rejste mig hurtigt op fra sofaen og lagde min hånd på min mave. Harry rejste sig og lage hurtigt sine arme om mig. Uden at tænke over det skubbede jeg ham væk.

Jeg trak mig selv lidt væk fra Harry og trak vejret dybt. Jeg var nød til at såre ham for han egen skyld. Jeg ville ikke være skylden i at der kom et skænderi mellem Harry og Zayn, jeg kunne blive grunden til at de ikke kunne enes mere, og det ville jeg ikke kunne leve med.

''Du skal ikke røre mig'' sagde jeg hårdt. Han kiggede forvirret på mig og trådte et skridt hen imod mig, men jeg lod ham ikke komme tættere på så jeg tog et skridt bag ud.

''Anaya hvad er der galt?'' spurgte han. Jeg kiggede med store øjne på ham. ''Du spørger hvad der er galt? Jeg står lige i den situation hvor jeg skal vælge mellem min bror og den person som er far til mit kommende barn, ikke fordi jeg elsker den far'' det sidste mumlede jeg svagt, jeg håbede inderligt at han ikke hørte det.

''Anaya, jeg ved godt du lyver. Please stop med at lyv for mig'' sagde han, tårende var igen begyndt at løbe ned af hans kinder.

''Harry jeg lyver dsv ikke denne gang. Du har altid været et vædemål mellem mig og min veninde, det kan godt være at vi havde noget sammen engang under x-factor tiden. Da jeg mistede min hukommelse mistede jeg også alle de følelse jeg havde for dig. Og nu pågrund af dig er jeg fucking blevet gravid'' sagde jeg.

Det gjorde ondt at sige det, alt det jeg lige havde sagt var løgn. Mine følelser for Harry var ubeskrivlige, jeg havde aldrig holdt af en person så meget som jeg holdte af Harry. Der havde aldrig været et vædemål eller en veninde. 

Da jeg havde sagt det var jeg gået ud af døren, de andre drenge havde holdt sig helt stille under mig og Harrys lille samtale.

Jeg gik hen af nogle gange og ind i det rum jeg havde fået udelt i arenaen. Jeg trak hurtigt min telefon frem og tastede Simons nummer ind.

Efter et par sekunder blev telefonen besvaret. ''Hej, det er Simon Cowell, hvem snakker jeg med?'' hans halv hæse stemme var ikke til at tage fejl af. Simon Cowell drengenes chef, lederen af One Directions managment.

''Simon det er mig Anaya, Anaya Malik'' sagde jeg stille. ''Ohh, hej Anaya. Noget galt?'' spurgte han, han stemme lød ret bekymrende, men det var jo heller ikke hver dag jeg ringede til ham.

''Simon få mig væk her fra, få mig væk fra drengene. Hvis du vil have at One Direction forblive One Direction så få mig væk her fra'' sagde jeg, et par hulk forlod min mund mens jeg snakkede.

''Anaya træk vejret dybt og fortæl mig hvad der er sket'' sagde han. Jeg nikkede, men kom hurtigt i tanke om at han ikke kunne se mig.

''Kan du ikke få mig tilbage til England så skal jeg nok forklare det hele. Du skal ikke sige noget til drengene, et mindre helvede vil gå løs'' sagde jeg. Der gik lidt tid inden han svarede, men hans svar var vente tiden hver. 

''Ok Anaya, jeg får dig tilbage til England, det første du gør når du lander er at tage op til mit kontor. Jeg får Andy til at tage med dig''

 

_____________________

Så nu rejser Anaya tilbage til England UDEN drengene ved det. Hvordan tror i det ender? Vil lige sige at der ikke er særlig mange kapitler tilbage, men overvejer at lave en 2'er. Dog kun hvis i vil have en 2'er.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...