The Past | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
At komme med sin bror på tour var ikke lige det Anaya Malik havde forventet at få i fødselsdags gave af sin storebror Zayn Malik. Hun ser sjældent sin bror så at tilbringe et helt år med ham vil være fantastisk. Hun havde dog aldrig troet at hun ville ende med at falde for den charmerende Harry Styles, men tillader Zayn det? 1 år fyldt med drama, kærlighed og en masse sikkerhedsvagter er lige det der venter Anaya da hun siger ja til at tage med One Direction på tour.

154Likes
179Kommentarer
14908Visninger
AA

15. Kapitel 12

***hvis i vil så lyt gerne til What Makes You Beutiful***

Anayas synsvinkel:

Drengene var lige nu på scenen, jeg kunne ikke lade hver med at smile. Jeg plejede normalt at sætte mig ud til Lou og Lux, men fordi at jeg tog hjem efter koncerten ville jeg se dem. Drengene var igang med at spille den sidste sang.

Harry kiggede pludselig ned på mig, med et stort smil på læberne. Harry løb over imod mig, han hoppede ned fra scenen og tog fadt i min hånd. Jeg prøvede at trække den til mig, men han var for stærk. Han tog mig op i sine arme og gik igen op på scenen. 

''Harry giv slip på mig, jeg vil ikke der ud'' sagde jeg panisk. Han grinte og gik bare videre ud på scenen. Skrigene blev højere da Harry, med mig i armene, kom helt ud på scenen.

Fordi at Harry var løbet ud for at hente mig havde han lige misset halvdelen af omkvædet. Harry satte mig ned og trak mikrofonen og af sin bag lomme. Han skyndte sig hurtigt at synge med på den sidste del af omkvædet.

Jeg kiggede forvirret rundt og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre. Jeg besluttede mig hurtigt for bare at gå ned af scenen igen, men der var en der tog fadt i min hånd og fik vendt mig rundt. Jeg kiggede hurtigt op på personen som havde vendt mig rundt.

Mine øjne mødtes med Harrys, han lagde sin pande mod min og kiggede mig direkte ind i øjnene.

''Baby you light up my world like nobody else,

the way that you flip your hair gets me overwhelmed,

but when you smile the ground ain't hard to tell''

Harry stoppede med at synge og kiggede mig bare i øjnene. Jeg havde en stor skyldfølelse kørende i min krop. Han elskede mig mere end noget andet, og jeg ville forlade ham. 

Lige så snart han havde fået sunget det sidste af sit vers havde han sat sig ned på knæ og trukket en lille æske frem. Jeg gispede, og det gjorde resten af salen også.

''Anaya, bare rolig. Jeg frier ikke dig, endnu, men det her er en promise ring jeg gerne vil give dig. En ring hvor du lover at du altid vil blive hos mig, lige meget hvad der sker. Jeg elsker dig virkelig højt'' siger han. Jeg kan mærke tårende løbe ned af mine kinder. Jeg vender mig hurtigt om og løber ned af scenen. Jeg løber hen af nogle gange og ind på et lille rum. Jeg låser døren så jeg er sikker på der ikke kommer nogle ind.

 

***

 

Harrys synsvikel:

Hvorfor løb hun væk? Jeg rejste mig op og lagde æsken ned i lommen igen. Jeg kunne mærke tårende i øjnene. Elskede hun mig ikke?

Lige så snart drengene blev færdige med sangen var de kommet over til mig. Zayn lagde armene om mig. Tårende begyndte at løbe ned af mine kinder, hvorfor havde hun ikke taget imod ringen?

''Harry bare løb ud'' sagde Zayn stille, jeg nikkede og løb hurtigt ned af scenen. Jeg løb ned af flere gange og gik ind i flere rum, men jeg kunne ikke finde hende. ''Harry, hun løb ned af 4 gang'' sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig om og så Lou. Jeg nikkede hurtigt og løb hen af gangene og nåede til den fjerde gang. Jeg gik stille ned af gangen.

Der lød hulk nede fra enden af gangen, jeg løb hurtigt der ned. Jeg prøvede at åbne døren, men den var låst. ''Aya, åben døren'' sagde jeg og bankede hårdt på døren. Jeg blev ved med at banke indtil døren blev åbnet.

Efter 5 minutters banken på døren blev den åbnet. Jeg kiggede på Anaya, hendes øjne var blevet helt røde, det var tydeligt at hun havde grædt. Hun lagde sit hoved på mit bryst og armene om min hals. Hurtigt lagde jeg mine arme om hende og trak hende tættere ind til mig.

''Undskyld Harry'' hviskede hun mod min brystkasse. Hun trak sig hurtigt væk fra mig, og kiggede ned i gulvet. ''Harry, jeg rejser tilbage til England i aften'' sagde hun stille. Jeg kiggede forvirret på hende, hvad mente hun med at rejse?

Jeg rystede på hovedet, hun måtte ikke rejse. ''Nej, du må ikke forlade mig'' sagde jeg, tårende var igen begyndt at løbe ned af mine kinder. Jeg tog fadt i hendes skulder og prøvede at få hende til at kigge mig ind i øjnene, men forgæves. Hun nægtede at kigge mig i øjnene.

''Harry jeg er nød til det, det er sådan det er vil være bedst'' sagde hun. ''Hvorfor, hvorfor rejser du? Elsker du mig ikke?'' sagde jeg hårdt, hun kunne ikke forlade mig. Jeg ville ikke lade hende gå.

''Jeg rejser fordi jeg ikke kan lide at være her, jeg føler mig som en fugl spæret inde i et bur. Jeg kan ikke mere, jeg tager tilbage til england finder min egen leglighed og gør ting på min egen måde'' jeg tog fadt i hendes ansigt og prøvede at kigge ind i hendes øjne, men hun nægtede.

''Anaya, jeg lover dig at vi ikke vil holde øje med dig, du kan gå rundt som du vil, uden vagter og det hele, men please du må ikke forlade mig'' min stemme knækkede flere gange, frygtet steg i mig. Hvad hvis hun forlod mig?

''Harry jeg er nød til det'' sagde hun igen. Jeg rystede på hovedet, hun var ikke nød til noget. ''Anaya jeg kan se på dig, at du skjuler noget. Fortæl mig hvad det er. Hvad er det der plager dig?'' råbte jeg, jeg var ved at blive godt sur. Hun måtte ikke forlade mig, hun var min verden, mit et og alt. Jeg ville ikke kunne klare mig uden hende.

Anaya vred sig og slap fri fra it greb ''Harry jeg elsker dig ikke, det har jeg aldrig gjort'' råbte hun. Jeg frøs sammen, mine hænder faldt ned fra hendes ansigt. Jeg kunne ikke bevæge mig, alt i mig blev ved med at tænke over det hun lige havde sagt. Harry jeg elsker dig ikke, det har jeg aldrig gjort. 

Tårende løb ned af mine kinder. ''Det passer ikke, du elsker mig. Anaya sig du lyver. Anaya please sig at det du lige sagde ikke passer'' sagde jeg hårdt og vredt . Vreden løb igennem min krop. Det kunne ikke passe, hun elskede mig. Jeg var helt sikker. Hun var sikker blevet tvunget til at forlade mig.

Hun trak sig lidt tilbage og kiggede med store øjne på mig. Jeg lagde min hænder på hendes skuldre. ''Anaya fortæl mig hvad der er galt, hvis du bare det mindste holder af mig så fortæller du mig hvad der er galt.

Hun skubbede hårdt mine hænder væk fra sine skuldre. ''Jeg er fucking gravid, med dit barn. Jeg skal være mor i en alder af 17'' råbte hun. Hun faldt grædende ned på gulvet. Jeg stivnede, tårende løb ned af mine kinder, men den her gang var det glædes tåre.

Anaya var gravid, med mit barn. Det betød at jeg skulle være far, jeg smilede ved tanken om at jeg skulle være far. Jeg kunne lige forstille mig en lille Anaya eller en lille mig løbe rundt. 

Med en vis hastighed forsvandt mit smil, Anaya ville forlade mig. Hun ville efterlade mig her, uden at fortælle at hun bar på mit barn. Jeg bukkede mig hurtigt ned og trak Aya ind til mig. Min trøje blev hurtigt våd af hendes tårer, men jeg var lige glad.

''Undskyld'' hviskede hun, jeg rystede på hovedet. Jeg trak hende op i mine arme og gik over til fælles rummet. Jeg satte hende på sofaen og skyndte mig over for at hente noget vand til hende.

Jeg gav hende glasset med vand, hun tog hurtigt imod det. Hun drak noget af vandet og lagde glasset over på side bordet. 

Jeg satte mig ned på hug og så hende ind i øjnene. Tårende var stoppet med at løbe ned af hendes kinder, men hun virkede stadig trist.

''Anaya, hvor fortale du mig det ikke? Hvorfor ville du rejse tilbage til England?'' spurgte jeg blidt. Hun kiggede ned i gulvet. ''Jeg vil ikke være skylden i at der sker noget med jeres band Harry. I vil miste tusind af hvis fans på grund af mig. Du er kun 19, du har alt ret til at leve dit liv, uden at skulle tænke på et barn'' sagde hun. Hvordan kunne hun tro at jeg ville vælge mine fans frem for hende og mit kommende barn? Jeg elskede virkelig mine fans, men Aya var mit liv. Jeg ville ikke kunne leve uden hende.

''Anaya, hvordan er du overhovedet kommet på den tanke at det vil ødelægge bandet? Anaya, hvis de er ægte fans så vil de støtte mig. Du betyder mere for mig end alt andet. Det kan godt være jeg kun er 19, men du er jo også kun 17 ik'? Hvordan kunne du tro at jeg ville lade dig gå?'' sagde jeg, skyldfølelsen i hendes øjne var ikke til at tage fejl af.

Uden at sige et ord havde hun presset sine læber imod mine. Vi rejste os begge op. Jeg lagde mine arme rundt om hende og trak hende endnu tættere på mig.

Døren bag os gik op. vi vendte os hurtigt rundt og blev mødt af en rasende Zayn.

 

____________________

Havde englig tænk mig at publicere kapitlet imorgen, men da der er blevet skrevet at jeg skulle komme med noget mere publicerer jeg det nu. :)

Tro mig når jeg siger at der er virkelig meget drama på vej i næste kapitel! 

- Smid meget gerne et like.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...