The Past | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
At komme med sin bror på tour var ikke lige det Anaya Malik havde forventet at få i fødselsdags gave af sin storebror Zayn Malik. Hun ser sjældent sin bror så at tilbringe et helt år med ham vil være fantastisk. Hun havde dog aldrig troet at hun ville ende med at falde for den charmerende Harry Styles, men tillader Zayn det? 1 år fyldt med drama, kærlighed og en masse sikkerhedsvagter er lige det der venter Anaya da hun siger ja til at tage med One Direction på tour.

155Likes
179Kommentarer
15100Visninger
AA

14. Kapitel 11

*** 2 måneder senere***

 

''Anaya, du er altså nød til at tage til lægen'' sagde Zayn og Harry i munden på hinanden. Jeg havde den sidste måneds tid siden haft det ret dårligt. Jeg havde ret tit kvalme, jeg havde det så meget at det var begyndt at bekymre drengene.

''Jammen jeg har det jo helt fint'' sagde jeg. Jeg prøvede at virke overbevisende, men de drenge var stædige.

Harry gik tættere på mig og tog mit ansigt i hænderne og kiggede mig dybt ind i øjnene. "Aya, vil du for min skyld ikke nok tage til lægen? Jeg kan ikke klare at se dig sådan" sagde han stille mod mine læber.

Han pressede blidt sine læber imod mine. Han havde haft sine læber på mine i højst 2 sekunder inden jeg skubbere ham væk og løb ud af værelset og ind på hotelets badeværelse.

Jeg kunne mærke hvordan alt den mad jeg havde spist idag kom op af halsen og videre ud af min mund og ned i toilettet. Personen bag tog mit hår væk fra ansigtet så der ikke kom bræk på det.

Da jeg havde fået alt op rejste jeg mig, jeg skyllede min mund og børstede tænder for at for smagen væk.

En hånd blev lagt på mind skulder, jeg vendte mig hurtigt om og blev mødt af Harrys bekymrende ansigt. Jeg kiggede hurtigt ned i gulvet.

''Anaya, kig på mig'' sagde Harry sukkende. Jeg kiggede hurtigt op på ham. ''Du er nød til at tage til lægen'' jeg sukkede da han havde sagt det. De havde sikker ret, det var ikke normalt at have det så dårligt, i så lang tid.

''Jeg skal nok tage til en læge'' sagde jeg, Harry gav et lille smil fra sig. Han kyssede mig hurtigt på panden og trak mig med ud til de andre drenge som.

''Zayn, jeg kører Aya til den nærmeste læge'' sagde Harry. Zayn nikkede og kiggede på mig. Liam skulle til at sige noget, men Harry afbrød ham. ''Jeg skal nok tage Paul med, bare rolig''

''Hvor skal vi hen?'' spurgte Paul som lige var kommet ind i fælles stuen. ''Til lægen, Aya har det dårligt. Kan du englig ikke finde ud af hvor den nærmeste læge er?'' sagde Harry. Paul nikkede og trak hurtigt sin mobil op af lommen.

Vi stod alle og kiggede på Paul som blev ved med at snakke i telefonen. Vi ventede i cirka 5 minutter inden Paul endelig lagde på. ''Vi er klar til at køre, Harry og Anaya det bare jer 2 der tager med ik'?'' spurgte Paul. Jeg kiggede op på Harry som hurtigt nikkede.

***

Vi sad lige nu og ventede på at Lægen ville komme du og kalde mig ind. Der var ikke andre end os her inde, vi fik lov til at side i et rum hvor der ikke var andre mennesker, da det lille læge hus ellers ville blive overfyldt med mennesker.

Jeg sad i mine egne tanker og tænkte over om der var noget seriøst galt. Det kunne jo være at det kun var på grund at vi rejste så meget rundt. Lyden af en mobil der ringede fik hurtigt min opmærksomhed. 

Jeg kiggede op og så Paul tage sin mobil op. ''Hej... ja... Ja okay, jeg sender ham der over med det samme... nej, han har det helt fint... hej'' jeg kiggede spørgende over på Harry som trak på skulderne for at vise han ikke vidste det. 

''Harry, du er nød til at tage over til arenaen, de andre drenge er der. I hår åbenbart et interview idag'' sagde Paul. ''Kan jeg ikke tage afsted efter Anaya har været inde'' Paul rystede kraftigt på hovedet. ''Du er nød til at tage afsted, de venter kun på dig. Jeg skal nok blive her. Ligeså snart vi er færdige her, skal jeg nok køre hende over til arenaren'' Harry sukkede og rejste sig, uden at tænke over det havde jeg også rejst mig.

''Anaya jeg er nød til at tage afsted, ring hvis der er noget'' jeg nikkede. ''Det skal jeg nok, far'' sagde jeg, Harry kunne ikke lade hver med at grine over mit ordvalg. Han pressede hurtigt sine læber imod mine, han trak sig væk fra mig og gik ud af det lille værelse vi sad i.

Efter 2 minutters mere ventetid kom lægen ud. ''Anaya Malik'' sagde han, man kunne tydeligt høre at han var her fra America/USA.

Jeg rejste mig hurtigt og fulgte efter lægen. Lægen havde sat sig på sin stol foran et lille skrivebord. Jeg satte mig hurtigt på stolen lige over for ham.

''Når, hvad er der så galt med dig?'' sagde han venligt. ''Eeh, jeg har haft kvalme de sidste mange uger, jeg kan heller ikke rigtigt løbe rundt og være aktiv uden jeg får det dårligt'' sagde jeg. Lægen nikkede og gav mig et en gangs krus. 

Jeg tog imod det og kiggede forvirrende på mig. ''Jeg er nød til at tage en urin prøve, der er et toilet lige der ovre'' sagde han og pegede over mod en dør. Nu hvor jeg tænkte over det var der ret mange døre.

Jeg rejst mig og skyndte mig ud på toilet. Da jeg havde fået tisset ned i glasset gik jeg ud og gav glasset til lægen, jeg gik igen ud på toilettet for at vaske hænder.

Jeg gik igen ud til lægen, og satte mig på stolen. ''Vi er lige nød til at vente i 1 minut inden jeg kan fortælle resultaterne fra prøven'' sagde lægen. Han stod med ryggen til mig og sad og rodede rundt med et eller andet på et andet skrivebord. På Bordet stod en masse forskellige maskiner.

Lægen vendte sig om imod mig, med et sil på læben. ''Har du en kæreste?'' spurgte han, jeg kiggede fovirrende på ham.

''Ja'' sagde jeg stille. ''Jeg tror det vil være bedst hvis han også er her til at høre resultatet'' jeg kiggede ned i gulvet. ''hvad er det hr. doktor? Min kæreste har et interview lige nu, han kan dsv ikke komme'' sagde jeg. Lægen nikkede og satte sig tilbage på sin stol. Han kiggede på mig.

''Du er gravid, og ca. 2 måneder henne'' sagde han. Jeg tabte kæben da han havde sagt det. Det kunne ikke passe, jeg kunne ikke være gravid. Jeg var alt for ung, Harry tournerede stadig verdenen rundt, jeg kan ikke bare sige han skal droppe bandet, men jeg kunne sammentidlig heller ikke tage en abort.

Jeg kunne mærke tårende presse sig på. Jeg rejste mig hurtigt op og løb ud til Paul. ''Anaya, hvad sagde lægen?'' spurgte han, jeg prøvede at give et nogenlunde ægte smil fra mig. ''Der er intet galt, han sagde at det var begrund af stres''

Paul nikkede, vi gik ud mod bilen. Jeg satte mig om bag ved og Paul satte sig foran. Da jeg havde fået sat mig ind i bilen, kunne jeg ikke holde tårende tilbage mere. Hvordan kunne det ske?

 

***

 

Jeg gik stille over til scenen hvor Harry og de andre drenge sad og snakkede. Deres interview var åbenbart færdigt. Jeg var blevet enig med mig selv om at ligeså snart dagen var omme ville jeg tage tilbage til England. Jeg ville gøre det forbi mellem mig og Harry. Jeg ville ikke være grunden til at han ikke ville kunne være en el af bandet mere.

''Anaya'' råbte Harry og sprang hurtigt ned af scenen. Han løb over til mig og kiggede mig i øjnene. ''Hvad er der galt?'' spurgte han blidt. Jeg rystede på hovedet. ''Der er ikke noget galt, lægen sagde at det var på grund af stres'' sagde jeg. Harry åndede lettet op. Han lagde sin arme omkring mig.

Jeg trak mig væk efter lidt tid. Harry og jeg vi gik op til de andre drenge. ''Liam, må jeg lige snakke med dig?'' spurgte jeg. Han nikkede og sprang hurtigt ned fra scenen. Drengene kiggede forvirret på mig, men jeg smilede bare til dem.

Da Liam var kommet ned fra scenen trak jeg ham hurtigt langt væk fra drengene. Vi var gået om bag scenen hvor der kun gik et par vagter rundt.

''Anaya hvad er der galt?'' spurgte Liam bekymrende. Jeg kunne ikke holde mine tåre tilbage mere, de løb ned af mine kinder og brændte. ''Hey, hvad er der galt. Du må ikke græde'' sagde han og tørede mine tårer væk, men der kom hurtigt nogle nye.

''Jeg er gravid'' sagde jeg stille, et par hulk forlod min mund. Jeg kiggede ned i gulvet, det var ret pinligt at stå og fortælle Liam det. ''Tillykke'' sagde han glad. Jeg kiggede forvirret på ham, hvordan kunne han være glad.

Da han så mit ansigt, falmede hans smil. ''Hvorfor løj du for drengene? Og hvorfor græder du?'' spurgte han. 

''Liam du er nød til at mig væk her fra, jeg kan ikke fortælle Harry og for den sags skyld Zayn at jeg er gravid. Harry må ikke vide at han skal være far, det vil ødelægge det hele. Han er en verdenskendt popstjerne hvad vil der ikke ske hvis folk finder ud af at han skal være far? Det vil ødelægge hele bandet. Du er nød til at få mig væk her fra'' Liam kiggede med store øjne på mig. Han rystede på hovedet.

''Liam hvis du virkelig holder af mig, Harry og Zayn. Så plz få mig væk her fra. Jeg skal væk her fra. For Harrys skyld, for babyens skyld'' sagde jeg. Han kiggede forstående på mig og nikkede så.

''Jeg skal nok få dig tilbage tilbage til England, hvis du lover at du holder kontakten med os alle'' jeg sprang i armene på ham og mumlede en masse tak.

 

____________________

Tusind tak til alle der har liket og sat på favorit, det betyder virkelig meget!

Jeg prøver at skrive kapitlerne så hurtigt jeg kan.

Hvad synes i om historien indtil videre? 

-I må meget gerne give et like.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...