The Past | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
At komme med sin bror på tour var ikke lige det Anaya Malik havde forventet at få i fødselsdags gave af sin storebror Zayn Malik. Hun ser sjældent sin bror så at tilbringe et helt år med ham vil være fantastisk. Hun havde dog aldrig troet at hun ville ende med at falde for den charmerende Harry Styles, men tillader Zayn det? 1 år fyldt med drama, kærlighed og en masse sikkerhedsvagter er lige det der venter Anaya da hun siger ja til at tage med One Direction på tour.

155Likes
179Kommentarer
15220Visninger
AA

13. Kapitel 10

''Harry vil du ikke være sød at give mig min grå sweater?'' spurgte jeg og kiggede bedene på ham. Han rejste sig fra sengen og kiggede rundt i værelset. ''Hvor er den?'' spurgte han og kiggede over på mig.

''Den ligger i mit skab'' sagde jeg. Vi havde kun været i bussen i en halv times tid, det betød at jeg stadig ikke kunne bevæge mig. Drengene mente at jeg havde brug for hvile, så de havde sendt mig og Harry op på værelset. 

Harry var hurtigt ovre ved sengen og kiggede rundt i mit ikke så store skab. Han trak hurtigt sweateren til sig. Lige da han skulle til at gå over imod mig igen løb et lille bump. Jeg kiggede ned på gulvet og så Harrys dagbog ligge der.

Jeg kiggede hurtigt op på Harry som havde bukket sig ned for at samle bogen op. Han kig over til mig og smed sweateren på sengen.

''Aya, hvordan er den her havnet i dit skab? Jeg har ledt efter den i virkelig lang tid'' sagde han og kiggede seriøst på mig. Jeg kiggede op på ham og mine øjne blev mødt af hans. Jeg prøvede at rejse mig, men kunne ikke.

''Ehhm, jeg har lagt den der'' sagde jeg stille. Han kiggede hurtigt ned i gulvet, som var han flov over noget.

''Har...du læst i den?'' spurgte han og kigge op mig. Jeg nikkede, selvom det var ret svært.

''Ja, men det var før jeg fik min hukommelse igen'' jeg kunne ikke lade hver med at smile ved tanken om det der stod i bogen, han havde jo skrevet hvor meget han elskede mig og ikke kunne leve uden mig.

Jeg kiggede op på ham og lage mærke til at han akavet kløede sig i håret. Jeg kunne ikke lade være med at give et grin fra mig.

Han kiggede på mig og gav et lille smil fra sig. ''Harry sæt dig ned'' sagde jeg. Han satte sig hurtigt ved siden af mig og kiggede mig direkte ind i øjne. ''Jeg elsker dig'' hviskede jeg mod hans læber, som stille og roligt var kommet ret tæt på mine.

''Jeg elsker også dig'' sagde han og pressede sine læber imod mine, han trak sig dog hurtigt væk. ''Det vil ikke undre mig hvis du ved det'' sagde han, der gik ikke mere end 2 sekunder også brød vi begge ud i grin.

''Harry jeg fryser, vil du ikke give mig den grå sweater?'' spurgte jeg og kiggede tiggende på ham. Et lusket smil bredte sig på han læbe, han trak sig lidt længere væk fra mig og tog tæppet som så for enden af sengen.

Han lagde mig ned og lagde tæppet over mig, han lagde så sig selv med ned under tæppet og trak mig ind til sig. ''Er det her ikke meget bedre end en sweater?'' hviskede han. Jeg nikkede hurtigt og kunne ikke lade hver med at smile.

 

***

''Hvis i skal ud og have frisk luft inden vi kører videre så skal i op nu'' der var en der ruskede i mig og blev ved med at sige at jeg skulle op, noget jeg ikke havde lyst til. ''Kom nu, op med jer'' sagde stemmet igen.

Jeg blev irriteret og rejste mig hurtigt op. Jeg kunne ikke lade hver med at smile, medicinens bivirkning var væk. 

Jeg kiggede op på personen som havde vækket mig. Jeg kunne ikke lade hver med at sukke, selvfølgelig var det Paul. Han ville sikkert ikke høre på os klage, hvis vi ikke fik frisk luft.

Jeg vendte mig om mod Harry som stadig lå og sov. ''Paul, jeg vækker ham vi er nede om 5 minutter'' sagde jeg og kiggede op på ham. Han gik smilende over imod døren, han skulle til at gå ud, men stoppede. ''Du vover at ligge dig til at sove igen, jeg får ikke stoppet hele bussen senere så i kan komme ud'' sagde han og smuttede hurtigt ud af døren.

Jeg kunne ikke lade hver med at smile over Pauls ord. Jeg vendte mig hurtigt over imod Harry og bukkede mig ned mod ham så jeg kunne lade mine læber ramme hans hals. Lige så forsigtigt lod jeg mine kys bevæge sig op mod hans mund.

''Aya'' stønnede han, jeg gav blidt hans læber et lille kys. Jeg skulle til at trække mig væk fra Harry da to arme blev lagt om mig. Jeg faldt ned på Harrys brystkasse, det tog mig lidt til at finde ud af at det var Harrys arme der havde trukket mig ned til ham.

Jeg åbnede stille mine øjne, de blev hurtigt mødt af Harrys. ''Ved du hvor ond du er?'' sagde han, han strammede grebet om mig, så jeg blev presset mere imod ham. Han prøvede at virke sur, men så god en skuespiller var han ikke.

''Nej det ved jeg ikke'' sagde jeg for at være flabbet, jeg kunne tydeligt se i hans øjne hvor meget det pinte ham at jeg var så tæt på.

''Du er meget ond'' sagde han. Vi blev ved med at kigge hinanden i øjnene, ihvertfald indtil jeg besluttede mig for bide mig selv i læben for at distrahere ham.

''Lidt ond har man vel altid lov til at være'' hviskede jeg mod hans læber, lige da jeg havde fået det sagt pressede jeg mine læber imod hans. Jeg trak mig dog hurtigt væk igen.

Et skrig forlod min mund da Harry vendte os om, så han lå øverst og jeg nederst. Han holdte sig selv oppe, ved at lade sine sine arme presse sig ned i madrasen. 

''Er det så min tur til at være ond nu?'' han kiggede spørgende på mig. Jeg kunne ikke lade hver med at grine. Jeg rystede på hovedet og prøvede at komme væk, dog uden hæld.

Han skulle til at presse sine læber imod min da døren gik op. Han trak sig hurtigt væk fra mig, dog var han for langsom for ovre i døren lød et grin.

Jeg kiggede op og så at Louis stod og grinnede som var det, det sjoveste han nogensinde havde set.

Jeg rejste mig hurtigt op fra sengen og løb fordi Louis som stadig stod ved døren og grinnede. Jeg løb hurtigt ned af trapperne og hen til de andre drenge som sad i sofaen og kiggede utålmodigt rundt.

''Endeligt'' råbte Niall og løb over imod mig, jeg løb dog forbi ham og gemte mig bag sofaen. ''Anaya hvor er du?'' Harrys råb kunne sikkert høres i hele bussen. Jeg prøvede at gemme mig så godt som muligt bag sofaen.

En et grin fik hurtigt mit opmærksomhed, jeg kiggede op og så at Harry kiggede på mig. Jeg havde aldrig været den bedste til gemmeleg.

''Var det virkelig det bedste gemme sted du kunne finde?'' sagde han og kiggede skævt på mig. Han havde et smil på læben som ikke var til at tage fejl af, han ville have hævn.

Jeg rejste mig hurtigt op og skulle til at løbe væk, men han tog fadt i min hånd og trak mig tilbage. Han stillede mig foran sig selv og flettede vores hænder sammen. Uden at tænke over at de andre drenge kiggede på os pressede han sine læber mod mine. 

''Erhhem'' en lille mumlen fik mig og Harry til at trække os fra hinanden, jeg kunne mærke mine kinder blive varme.

''Nu har i bare at skynde jer, busen holder 1 times Pause, så vi tager ud og får noget frisk luft'' jeg nikkede og gik sammen med Harry over imod det lille rum som nu var blevet lavet om til et rum hvor vi smed vores jakker og sko ind.

''Harry, jeg skulle sige fra Gemma at hun er taget med Lou, Lux og Helene ud'' jeg kigge på Harry som nikkede over Liams ord. 

''Nårrh, hvad siger du til at det kun er os to der tager en lille tur rundt'' i forhold til at han lige var stået op så lød han ret frisk. Jeg nikkede og tog hurtigt jakke og sko på, og ellers var vi dem der var smutter.

 

______________________________

Så endelig et kapitel ude, vil lige undskylde for den sene opdatering, men som skrevet før vil jeg godt have et par kapitler liggende, men det kan tydeligvis ikke lade sig gøre da der så vil gå ret lang tid mellem kapitlerne.

En anden grund til den sene opdatering er at jeg arbejder på en anden historie som vil blive meget mere gennemtænk end den her.

- I må virkelig virkelig gerne like, det vil betyde så ufatteligt meget. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...