The Past | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
At komme med sin bror på tour var ikke lige det Anaya Malik havde forventet at få i fødselsdags gave af sin storebror Zayn Malik. Hun ser sjældent sin bror så at tilbringe et helt år med ham vil være fantastisk. Hun havde dog aldrig troet at hun ville ende med at falde for den charmerende Harry Styles, men tillader Zayn det? 1 år fyldt med drama, kærlighed og en masse sikkerhedsvagter er lige det der venter Anaya da hun siger ja til at tage med One Direction på tour.

154Likes
179Kommentarer
14904Visninger
AA

2. Kapitel 1

Anayas synsvinkel:

 

"Nu husker du at ringe til mig mindst 1 gang hver anden dag ikke?" man kunne tydeligt høre på min mors stemme at hun var på renden til at græde. "Mor jeg lover dig at jeg ringer så tit jeg kan" sagde jeg og tog en bid af æblet som lå på bordet foran mig. Min mor var meget beskyttende, men hun var alligevel gået med til at jeg tog med Zayn på tour.

Der var kun få minutter til at Zayn ville være her. Det vil blive så spænende. Det er ikke alle lillesøstre som kan rejse verdenen rundt med sin storebror, og hans bandt. Det vil blive så sjovt, at shoppe i forskellige lande, se de forskellige særheder der hvor vi nu er og ikke mindst kunne være sammen med Zayn 24/7.

Lyden af en bil der stoppede ude foran huset fik hurtigt min opmærksomhed. Jeg sprang hurtigt op af stolen, og løb ud mod gangen, med min mor lige i hælende.

Jeg skulle lige til at åbne den, da personen på den anden side af døren kom mig i forkøbet. Jeg fik døren lige i hovedet. "Arrgh" jeg tog mig hurtigt til hovedet og skulle til at klage over at jeg havde fået en dør i hovedet.

"Aya, undskyld er du okay?" Jeg kiggede op og så at det var Zayn. Jeg gav bare et smil fra mig, og lod som at det ikke gjorde ondt mere. Zayn trak mig ind i et kram, og gav mig et kys i panden. Han viskede et lille undskyld til mig. Jeg trak mig ud af krammet, og rystede på hovedet.

"Det gør altså ikke noget, det gør ikke engang ondt" Zayn smilte og kiggede hen på mor, som stadig havde tåre i øjnene. Hun trak ham ind i et kram, man kunne se at hun nu var begyndt at græde.

"Mor jeg har sådan savnet dig" sagde Zayn, han trak sig ud af krammet og trådte et skridt væk fra mor.

"Du må ikke græde" han tørrede tårende af kinden på mor. Hun begyndte at smile, og klappede ham blidt på kinden. "Det glædes tåre min skat, det er så længe siden jeg sidst så dig" sagde hun med et smil på læberne.

Jeg kunne ikke lade hver med at smile, det var ikke tit vi så Zayn. Så at jeg skulle tilbringe 8 måneder med ham var fantastisk. Han havde ikke meget tid til familien da han altid skule rejse rundt med de andre drenge.

Mor var mere end stolt af Zayn, men sammentidlig kunne man se hvor meget det sårede hende at Zayn ikke var der så meget.

"Anaya er du klar til at tage af sted?" Jeg tror ikke det var ment som et spørgsmål for han havde allerede taget 2 af mine kufferter i hænderne og var begyndt at gå ud af døren.

Jeg gav min mor et kram. "Jeg lover at jeg ringer så tit jeg kan" sagde jeg. Hun smilte og gav mig et kys på kinden. "Hav det nu sjovt min skat" Jeg nikkede og gik over for at tage den sidste kuffert og min håndtaske. Jeg tog også min jakke på, da det var ret koldt uden for, vi var jo i slutningen af februar måned, så helt varmt er det ikke endnu.

"Anaya skynd dig, vi har lidt travlt" råbte Zayn ude fra. "Kommer" Råbte jeg tilbage, jeg kunne ikke lade hver med at smile. Om mindre end 2 minutter vil det største eventyr i mit liv begynde. Jeg skal tournere verdenen rundt med One Direction.

"Ses mor, hils far" Jeg gav hende et sidste kram, og begyndte så at gå hen imod bilen med min kuffert. Da jeg kom ud så jeg at Zayn var i gang med at snakke i mobil. Jeg gik over til bilen og skulle til at sætte kufferten ind i bagagerummet, men Zayn kom mig i forkøbet, han tog kufferten ud af mine hænder og lagde den der i.

"Har du andet du skal have med?" jeg kiggede på ham med et løftet øjenbryn. Havde han virkelig regnet med at jeg skulle have mere med?

"Nope" jeg smilte til ham og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre. "Sæt dig i bilen, imens smutter jeg lige ind og siger farvel til mor" jeg nikkede og satte mig ind i billen. Jeg tog min mobil frem og tjekkede min Twitter.

Der var ikke rigtigt noget der rigtigt fangede min opmærksomhed udover 3 tweets fra drengene.

@Zaynmalik
Going to pick up my sis, can’t wait to spend a lot of time with her :)

@Real_Liam_Payne
Yes it’s right @Anaya_Malik is going on tour with us.

@Harry_Styles
Can’t wait to see you @Anaya_Malik. We are going to have so much fun ;)

Jeg læste et par kommentarende og kunne ikke lade hver med at grine. Deres fans var altså ret dirty minded, de havde virkelig misforstået Harrys tweet.

"Hvad griner du af?" jeg kiggede op fra mobilen og så Zayn side ved pladsen bag rettet. Hvordan havde jeg undgået at ligge mærke til at han havde sat sig ind i bilen?

"Eeh, jokes på Twitter, folk bliver da også mere og mere geniale" jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle svare. Jeg kiggede op på ham og smilte. Han nikkede, og begyndte at køre. Jeg lagde min mobil væk og kiggede nysgerigt ud af vinduet. På vej mod London, det var lige det vi var.

"Det er imorgen den første koncert er ik’. Kan du engelig ikke fortælle mig hvilke steder vi skal hen i løbet marts måned?" jeg kunne ikke lade hver med at spørge og så skulle vi jo have et eller andet at snakke om.

"Jo, vi har en Koncert i The O2 Arena imorgen og dagen efter, altså både den 23 februar og 24 februar, efter det har vi 1 dag fri hvor dagen sikkert vil gå med at komme til Skotland hvor vi har 2 koncerter i Glasgow efter det er der igen 1 dags pause hvor vi bruger tiden på at komme til Wales hvor der er 2 koncerter, efter koncerterne i Wales, mere præcist Cardiff, forsætter vi til Irland..." 

Zayn forsatte med at snakkede og jeg lyttede godt efter. Jeg kom tit med spørgsmål om hvorfor man ikke bare tog 1 land afgangen, i stedet for at skulle rejse frem og tilbage mellem 3 lande i 2 måneder, det gav altså ikke meget mening, i hvert fald ikke for mig.

 

❋ ❋ ❋ ❋ ❋

 

Endelig, efter vi havde kørt i ca. 4 timer var vi ankommet til det hotel hvor vi skulle opholde os. Tror det var noget med at vi skal være her i 2-3 dage og når touren forsatte ud af London skal vi bo i en tour bus.

"Aya, drengene er allerede på vores hotel værelse, de venter på os, så vi skal nok skynde os at komme ud af bilen og få tjekket ind på hotellet" jeg nikkede hurtigt. Zayn trådte ud af bilen og jeg gjorde det samme. Det første der mødte mig da jeg trådte ud var en masse lys og piger der skreg. Jeg tog min venstre hånd op til øjnene så lysende ikke blændede mig.

Der var en arm der lagde sig om min skulder, jeg skulle til at skubbe den væk da der var var en der hviskede til mig. "Aya tag det roligt, det bare mig" jeg kunne høre på stemmen at det var Zayn. Jeg fjernede hurtigt min hånd fra øjnene og lagde mærke til at vi var omringet af sikkerhedsvagter som prøvede at få os igennem den store mængde af paparatsier og fans.

Zayn tog armen væk fra min skulder og tog i stedet min hånd, han begyndte at gå med et hurtigt tempo op imod indgangen til hotellet, jeg kunne ikke andet end at følge efter ham.

Da vi endelig kom ind på hotellet åndede vi begge lettet op. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, hvordan kunne der være så mange mennesker uden for?

Zayn havde givet slip på min hånd og var gået hen til nogle ret så store mænd, som sandsynligvis var sikkerhedsvagter. Jeg kiggede mig lidt omkring, der så virkelig godt ud, hotellet havde stil og charme.

Jeg var begyndt at få det en del varmt, så jeg tog min jakke af og kørte en hånd igennem mit mørke hår. Jeg kiggede igen hen mod Zayn som nu stod ovre ved receptionen med et par af de der vagter.

Der gik ikke ret lang tid også begyndte han at gå over imod mig. Bare så han ikke skulle gå så langt begyndte jeg også at gå imod ham.

"Aya jeg er virkelig ked af det, jeg havde ikke regnet med at der ville være så mange mennesker" jeg rystede bare på hovedet, det var jo ikke hans skyld at der var så mange mennesker. Eller jo på en måde, men han kan jo ikke gøre for at de er efter ham.

"Zayn det gør ikke noget, men bare for at spørge hvordan kan du holde det der ud hverdag?" Zayn grinte af mig, han vidste godt at jeg havde en dum vane med at spørge ind til ting.

"Det ved jeg faktisk ikke selv, man vender sig i hvert fald aldrig til det" han smilte og begyndte at rode rundt i hans hår. Det var virkelig sjældent man så Zayn rode rundt i sit hår, så jeg kunne ikke lade hver med at give en latter fra mig.

"Aya, Zayn" jeg holdte straks op med at grine da mit og Zayns navn blev råbt ikke så langt her fra. Jeg kiggede forvirret rundt og så Harry og Niall komme løbende imod os.

Da de nåde over til os tog de sig til knæende og prøvede at få vejret igen. "Drenge hvad er er galt? Hvorfor løber og skriger i som idioter?" sagde Zayn og kiggede skeptisk på dem.

"Jo altså vi hørte jo pigerne skrige der ude, du ved hvis de skriger så meget kan det vel kun betyde at i var ankommet til hotellet" Harry snakkede ret hurtigt så han stoppede med at snakke for at få vejret, men begyndte ret hurtigt igen. "Så mig og Niall blev enige om at vi ville se hvem der kom først ned til jer, men Niall blev sulten og i kender ham jo, Niall og mad er det rene helvede. Så vi kunne ikke rigtigt se hvem der kom først her ned inden Niall have spist færdigt" jeg kunne ikke lade hver med at tænke over at Niall hellere ville spise end at sige hej til mig og Zayn.

"Niall, vil du hellere spise end at møde mig. Vi har jo ikke set hinanden i flere måneder nu" Jeg begyndte at græde, det var falske tåre der kom ud.

"Undskyld Aya, du må ikke græde" han begyndte at gå tættere på mig og skulle til at give mig et kram, men jeg skubbede hans hænder væk. Jeg begyndte at gå over imod, jeg ved faktisk ikke hvor jeg gik hen, men jeg gik i hvert fald hen imod nogle trapper.

"Aya du må ikke gå'' sagde Niall stille, jeg kunne høre på hans stemme at han var blevet ret trist.

Jeg kunne ikke lade hver med at grine, jeg var dog ikke den eneste. Harry var også begyndt at grine, han var den eneste der vidste at jeg kunne græde falsk, jeg ved faktisk ikke hvordan han ved det, men han ved det.

"Undskyld Aya, du må ikke være sur på mig" jegkiggede over på Niall og gav ham et smil. Zayn og Niall kiggede forvirret på mig og Harry da vi begge grinte. 

"Niall det var for sjov, Aya græd falsk. Tror du virkelig hun er sur på dig fordi du spiste? Louis og Liam er her jo ikke engang, og det har hun jo ikke klaget over" jeg slog Harry hårdt på brystkassen. Han lavede en grimasse og kom med et irriteret støn. 

Louis og Liam skal jeg nok også få hævn over, de sidder sikkert og nørder et eller andet spil på en af deres spille dimser.

"Harry din idiot, det skal du jo ikke sige" Niall og Zayn kigger surt på mig, da det jo ligesom gik op for dem at jeg sikkert har grædt falsk flere gange.

"Men du begyndte jo at grine, og jeg troede altså at de vidste det" sagde Harry surt og ømmede sig stadig efter jeg havde givet ham et slag. 

"Anaya, det der gør du bare aldrig igen. Betyder det at alle de gange jeg har givet mig fordi du græd… forhelved" man kunne tydeligt høre at han var en sur. Mig der troede at Zayn kendte mig bedre end alle andre.

Det glemmer vi lige, Zayn kender mig bedre end andre. Jeg fortæller ham altid alt, selvom han ikke er hjemme så gør han altid alt for at hjælpe mig. Jeg har seriøst altid fortalt Zayn alt, undtagen det med at jeg kan græde falsk fordi det altid var en fordel for mig. 

"Undskyld, det var ikke engang meningen du skulle vide det" sagde jeg stille og flovt. Harry havde lige ødelagt det hele.

"Anaya, jeg er faktisk ret skuffet over dig, lov mig at du fra nu af ikke bruger det der på nogen og du skal ikke lyve for mig’" han sagde det ret hårdt, han var sur, det var jeg ikke i tvivl om. Jeg skulle ikke have gjort det, tourneren var ikke engang begyndt og Zayn var allerede sur på mig.

"Undskyld, jeg lover at jeg aldrig bruger det på nogle og jeg vil altid fortælle dig sandheden" det var ikke løgn det jeg sagde, jeg ville fra nu af stoppe med at græde falsk og fra nu af vil jeg altid fortælle Zayn alt, selvom jeg ikke er meget for det.



______________________________

 

Hvad synes i om det første kapitel? Er længden på kapitlet fint, eller skal det være længere/kortere?

I må meget give et like og sætte den på favorit, altså hvis i kan lide historien.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...