They Have Two Voices When You Touch Me - [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2014
  • Status: Igang
– Hvis du var en pige, som kunne læse hver eneste tanke, hver eneste person tænkte om dig. Og du en dag mødte fem drenge, som ikke kendte dine evner, og du vidste de kunne lide dig som den du er, ville du så ikke også kaste dig ud i det, med din hemmelighed i god behold?
-Det vil Wait, og det er præcist det hun gør, med hjælp fra hendes bedste veninde, Aya, som er den eneste person, der har godkendt hendes evne, ikke engang hendes familie vil være hende bekendt. Der er dog det problem; Aya bor på den anden side af Jordkloden. Så de fem drenge, bedre kendt som One Direction, bliver hendes nye helte på de mørke dage. Men hvad sker der når en af dem finder ud af hendes hemmelighed? Og hvad hvis uventede følelser kommer i klemme og Wait’s mur ikke kan holdes oppe med følelser indblandet? Og hvad når resten af drengene finder ud af hemmeligheden?
Tjek Traileren; i hjørnet!<3


19Likes
9Kommentarer
569Visninger
AA

6. What Do You Tell Him? *


Maden havde snart været klar i en halv times tid man kan da umulig tage så lang tid om, at få en sandhed ud af Wait!

 

De havde snart gået udenfor i ikke helt varm vejr, og Wait's jakke er altså tynd.

 

Jeg var altså også ved at blive en smule bekymret for hende.

 

"Liam ringer du ikke lige til Louis?" Det var jo det eneste vi kunne gøre.

 

"Zayn det har vi gjort fem gange og Wait har vi også ringet til," han lavede en stor armbevægelse for at få min opmærksomhed. "Og vi er heller ikke helt trygge ved at de ikke er kommet hjem, når de ikke engang har skrevet. Men du bliver nød til at falde lidt ned."

 

Niall's undrende ansigt tiltrak min opmærksomhed, da han sad med et fjoget smil.

 

"Hvad er der Niall?"

 

"Zayn hvornår var du sidst så bekymret for en pige?"

 

Inden jeg nåede at svare, blev der banket på døren, med en meget hård banken.

 

Liam rejste sig for at åbne børen og nærmest inden han nåede hen og åbne blev døren blæst op, og en kom en nærmest trampende Louis med en utilfreds Wait.

 

"Helt ærlig Louis! At du tror jeg lyver er fandme for langt ude!" Skreg Wait af Louis.

 

"NEJ, det er fandme ikke for langt ude, hvad der er forlangt ude er din fede løgn." Louis' stemme var ikke meget lavere end Wait, men måske lidt mere mandig og skrammende.

 

"Louis...." Det lignede hun havde mere og sige til ham, da hun ombestemte sig og vendte sig om mod os andre drenge, som stod helt i chok.

 

"Farvel drenge, hav nu en god sommer." Sagde hun og vendt om, og som jeg var kommet til mig selv og ville gribe ud efter hende, for hun skulle ikke gå.

 

Havde Louis allerede gjort det og presset hende op ad væggen.

 

"Går du, vi prøver forhelvede da og hjælpe dig, så du spytter ud med hvad der lige går galt, og det er lige nu!" fik han råbt hende lige ind i hoved.

 

Liam som var meget handle stærk, prøvede og få Lou væk fra Wait.

 

Men han stammede bare sit greb om hende og blev ved med at råbe at han jo bare ville hjælpe og at hun skulle til at tage imod hans hjælp, hvilket sikkert var rigtig, men sagt liiiidt forkert.

 

Da Wait havde stået og lyttet til Louis' strøm af ord, i hvad hun vidst mente var længe nok. Lavede hun et lille, næsten usynlig ryst med hovedet, et opgivende ryst.

 

Louis strammede grebet om hendes overarm, så Wait skar en grimasse i smerte, og der gik det over min streng, uanset hvad der lige var sket, skulle han ikke påføre Wait smerte, ikke nogen pige, og han ville sikkert også fortryde senere.

 

Jeg gik hen til dem og skubbede Louis' i brystet så han faldt ind i den modsatte væk, af hvor han lige før havde stået, og et gisp lød fra Wait.

 

"Kom." Jeg greb fast i Wait overarm, da hun skar en grimasse, fandt jeg ud af at det var der Louis lige havde holdt. Så jeg lod min hånd gå længere ned af hendes arm for til sidst at gribe fast i hendes kolde hånd.

 

Hun sagde ingenting, jeg tror virkelig hun havde fået er chok der. Men det havde alle vi andre også!

 

Vi havde fundet vej indtil mit værelse, hvor jeg trak hende med hen til sengen og hun lagde sig ned.

 

Jeg fik lagt mig ret så akavet ved siden af hende, og ført min ene hånd op til hendes hoved, for at nusse hendes hår.

 

Og da hun lagde sig ind til mig, godt nok noget tøvende, men hun lagde sit hoved på mit brøst og hånd på min mave for derefter, at tegne cirkler med sine kolde fingre uden på min hvide T-shirt.

 

Det var næsten sådan her vi havde lagt tidligere i dag, da hun var kommet med hjem til mig.

 

Og det var utrolig hvordan jeg lige før havde været bekymret for hende, og havde skubbet til Louis for at 'beskytte' Wait, jeg mener Louis; My bro!

 

"Jeg bliver nød til..." Hun færdig gjorde ikke sin sætning, inden hun satte sig op med sådan et sæt, at mit eget hjerte lige sprang en takt over.

 

"Jeg skal snakke med Louis!"

 

Hun lød meget desperat og var også hoppet ud af sengen, hvis jeg ikke havde grebet hendes hånd.

 

"Wait, vil du ikke nok snakke med mig, hvad er det Lou siger er løgn?" Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var ked af hun ikke havde snakket med mig, -hvad fuck snakker jeg om Louis er hendes bedsteven. Men stadig!

 

"Zayn, jeg skal lige, MEGET HURTIG, snakke med Louis, bagefter." fortalte hun i et hastigt tempo, selvom man sagtens kunne se på hende, at hun ikke ville fortælle mig om det bagefter, sikkert i frygt for, at jeg ville regere som Louis.

 

Men jeg måtte vise hende min tillid, så skulle jeg nok få det af vide en dag, så derfor slap jeg hendes hånd.

 

Og lod hende dermed fare ud af døren for, at løbe ned i til Louis.

 

Men først da jeg havde sluppet hendes hånd kom jeg i tanke om, det var jo slet ikke sikkert, at Louis' temperament var faldet ned.

 

Så jeg satte i næsten lige så hurtig løb, som Wait lige var forsvundet.

 

Jeg løb ned af gangen for at svinge mig om hjørnet, for så at forsvinde igennem døren ind til stuen, som en helt.

 

Hvis det altså ikke havde været for Wait, som stod helt stille på stedet, lige foran den åbne dør, og kiggede måbende ind i stuen.

 

Og da jeg kiggede i hendes retning, sad Louis med sit hoved gemt i hænderne og man kunne se på hans lyse bukser, at han græd.

 

Et hulk rev mig ud af mine tanker, men det hulk var for tæt på, til at være Louis' og med den overraskelse som han havde da han kiggede på fra hans hæder, kunne det umulig være ham.

 

Mine øjne fangede Wait, hun havde vidst opdaget, at vi andre havde hørt hende og alle øjne var rettet mod hende.

 

Okay, var det bare mig eller kunne den her dag blive mærkeligere, Wait græd, skændes med Lou, for at de begge skulle græde?

 

Inden jeg kunne nå nogen form for bevægelse, havde Louis slået armene om hende, og de var gået ud i køkkenet, sikkert for at snakke, -så kunne vi igen få lov at sidde her, og vente på de to snakkede.


Læse tanker? Hvor dum tror hun jeg er? Læse tanker? Det er sku da for langt ude!?

 

"Godt du ikke sagde noget til de andre, Lou tak!"

 

Jeg kiggede fra bordpladen og op på Wait, som sad med tusinder af tåre ud af øjnene, jeg ved faktisk ikke helt hvorfor.

 

Men hvis nu jeg kunne læse tanker... Hvor dum lyder det ikke lige?

 

Kun at vi holdte øjenkontakten, vidste at jeg lyttede til hvad hun fortalte.

 

"Jeg skulle ikke have fortalt... Undskyld..."

 

Selvom hun tydeligvis ikke gad hjælpes, måtte jeg nå til bunds i hvad der gik hende sådan på.

 

"JEG HAR FORHELVED ALLEREDE SAGT DET!"

 

Hun sprang op af stolen, men hun skreg ikke som tidligere, hun råbte mere denne her gang, ikke vred, men opgivende, ikke...

 

"Sagt hvad?" Det var ikke første gang jeg var helt hundrede på, at jeg ikke havde sagt det hun svarede på.

 

"Mit problem, det der flyder sammen, det der gør mig ked af...-""-Ja tak, den er forstået.."

 

Jeg lod min hånd løfte fra bordet og gøre tegn til hun skulle sætte sig, og da hun havde sat sig, begyndte min prædiken.

 

"Wait, det er ikke menneskelig mulig, at læse tanker, selvom det kunne være for fedt, men det er ikke mulig og jeg synes virkelig du skal fortælle hvad det sker inde i dit hoved." Jeg kom til og hæve stammen en anelse uden det var med vilje.

 

"Louis, det er menneskeligt mulig, at læse tanker, selvom det ikke er for fedt, men det er mulig, og hvis du gerne vil vide hvad der foregår i mit hoved lige nu.." Hun lagde sin hånd oven på min og lukkede øjnene.

 

"Så tjek hvad der sker i den ejen, for præcis det samme sker i min."

 

Jeg trak min hånd til mig og skulle til at rejse mig.

 

"Du skal ikke rejse dig."

 

Hvordan vidste hun jeg ville rejse mig?

 

"Fordi jeg kan læse tanker."

 

Okay, nu skræmte hun mig.

 

"Jeg strammer ikke nogen."

 

Hun sad bare helt afslappet som om det der var en hverdags ting!

 

"Louis, det er en hverdags ting for mig. Sæt dig nu ned og lad mig forklare, Please?"

 

Jeg lavede bare at lille nik med hovedet, jeg mener, man tør jo ikke rigtig andet.

 

"Okay, tak for taletid," Sagde hun med en lidt sjov mine. "Tænk på noget og gør det nu lidt svær."

 

Det her er mærkeligt.

 

"Det her er ikke speciel mærkelig, og gør det nu lige lidt sjovt."

 

Mad. Mad. Mad. Mad.

 

"Seriøst, mad? Det får dig jo ikke rigtig til at tro jeg taler sandt. Tænk på noget helt ud over det normale."

 

Zebraer. Zebraer. Zebraer med striber.

 

"Zebraer med striber, Louis fortæl nu noget du aldrig ville have tænkt."

 

Zayn i pink bikini, og røde prik... jeg stoppede mine tanker da Wait brød ud i grin.

 

"Jeg synes altså ikke det her er speciel sjovt, Wait." Jeg var faktisk meget skræmt over hele denne her situation.

 

"Jo.... Zayn i... Pink biki...." Hun kunne slet og ikke få luft da hun prøvede og forklare sit voldsomme udbrud.

 

Jeg burde virkelig rejse mig og gå ud og snakke med drengene om vores sindssyge ven.

 

Wait grin stoppede med ét og hendes ansigt fortrak sig i et noget så trist et.

 

"Du siger ingenting til de drenge, og jeg er andeles ikke sindssyg og kan du ikke bare stole på mig, give det lidt tid og så ser vi hvad sker, vil du ikke nok love det?”

 

Jeg blev jo nød til at tro hende, tage en snak når jeg er kommet mig og få en hyggelig aften i aften. Og for dens skyld snakke med Harry.

 

”Louis du kan ikke snakke med Harry om det, please de ville tro jeg er sindssyg mere end du gør! Snak med mig, vil du ikke nok love det?” Hun lød godt nok disparat.

 

”Jeg lover!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...