They Have Two Voices When You Touch Me - [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2014
  • Status: Igang
– Hvis du var en pige, som kunne læse hver eneste tanke, hver eneste person tænkte om dig. Og du en dag mødte fem drenge, som ikke kendte dine evner, og du vidste de kunne lide dig som den du er, ville du så ikke også kaste dig ud i det, med din hemmelighed i god behold?
-Det vil Wait, og det er præcist det hun gør, med hjælp fra hendes bedste veninde, Aya, som er den eneste person, der har godkendt hendes evne, ikke engang hendes familie vil være hende bekendt. Der er dog det problem; Aya bor på den anden side af Jordkloden. Så de fem drenge, bedre kendt som One Direction, bliver hendes nye helte på de mørke dage. Men hvad sker der når en af dem finder ud af hendes hemmelighed? Og hvad hvis uventede følelser kommer i klemme og Wait’s mur ikke kan holdes oppe med følelser indblandet? Og hvad når resten af drengene finder ud af hemmeligheden?
Tjek Traileren; i hjørnet!<3


19Likes
9Kommentarer
571Visninger
AA

2. How Do You Know? *


 

 

Zayn's synsvinkel:

 

 

 

Køen foran op til kassen var meget lang, da den irriterende klokke lød fra døren, og fortalte, at endnu en melde sin ankomst i den hyggelige café med udsigt ud til Londons midtby.

 

Af ren refleks vendte jeg mig om da jeg vidste, at køen foran ikke ville forsvinde foreløbig tiltroedes for at drengene sad utålmodige og ventede på deres sodavand.

 

Pigen der var trådt ind, var virkelig en af de typer, man ville vende sig om for at kigge en ekstra gang på, når man kom gående på gaden.

 

Hun var kommet helt op til køen nu, men fordi hun stod og kiggede ned i en pink iPhone, dækkede hendes røde hår for hendes blege ansigt, hun havde haft da hun trådte ind på caféen igennem glasdørene.

 

"Mit hår har altså kun et rødt skær, det er brunt." Jeg kiggede forskrækket på pigen bag mig, som stod for an mig, da jeg havde vendt mig rundt i køen.

 

Jeg var næsten helt sikker, jeg kunne altså se et usikker blik i hendes øjne, da jeg fangede de grønne øjne. Og jeg vil næsten vædde på, at de øjne var mere klare end Harry's -og det siger en del!

 

Og først der, gik det op for mig. Jeg havde slet ikke sagt hvilken farve hendes hår havde.

 

Mere nåede jeg dog ikke at undre mig, før damen med det falske tandpasta smil, fortalte at det var blevet min tur -så kunne drengene da også få deres sodavand.

 

Jeg havde fået vores sodavand og var kun lige nået ind for drengene synsvinkel, da jeg hørte den første dumme kommentar, for det havde åbenbart taget alt for lang tid. Men det var først da Niall's, i forhold til vi sad inde på en café, alt for høje grin, lød jeg blev opmærksom på virkelig hede, og fik snoet mig uden om den stol jeg nær var gået ind i.  

 

"Det er godt drenge," jeg havde sat mig ned for enden af boret, så Harry og Liam sad ved siden af mig. "Tag nu jeres sodavand og tag jer sammen."

 

Vi havde startet en samtale om, hvordan interviewet var gået. Vi havde lige været til interview og jeg havde vundet vædeløbet i høje hæle, jeg havde godt nok smidt dem halvvejs, men jeg havde vundet!

 

Jeg røg dog hurtig ud af samtalen, da min næse opfangede en virkelig gode parfume. Selvom jeg bliver forelsket i de fleste parfumer, så havde denne her en atypisk duft, men som jeg dog havde duftet til før.

 

Da jeg kiggede på var det hende pigen, med det brune hår, som havde et rødt skær, det blege ansigt og meget klar-grønne øjne. Der kom gående med en enkel muffens i hånden og en kakao i den anden.

 

Hun satte sig et bord længere nede. Da hun havde sat sig lod hun sin mad være, og fandt den pinke iPhone frem og satte nogle ørepropper i ørene. Hun lænede sig tungt tilbage i den brune læder stol, som hun havde slået sig ned i.

 

Jeg prøvede virkelig at få øjnene fra hende, men det var svært. Der var noget over hende, selvom jeg godt vidste, at det bare var fordi hun ikke havde hatet eller fangirlet.

 

Igen rev Niall's grin mig tilbage til virkeligheden og ud af mine tanker. Jeg vendte blikket ned i vores bordplade og tog en slurk af min Fanta, for igen, at vende blikket tilbage på den brunhåret pige.

 

Hun havde stadig ikke rørt sin mad, men sad bare og kiggede ud af vinduet. Hvor mennesker gik og havde travlt, en tirsdag eftermiddag sidst i Juni, de ældste arbejdede stadig og de unge var bare ude og nyde det varme vejr.

 

Hun vendte hendes ansigt med mig. Hendes øjne var blevet meget mere blanke, en enkel tåre havde fundet vej ned af hendes kind. Men da hun så mit undrende blik på hende, var hun hurtig til at kigge væk. Jeg nåede lige og se at hun tog sugerøret fra hendes kakao op til munden, inden jeg også vendte blikket mod drengene.

 

Det var umulig at finde ud af hvad deres samtale handlede om, men jeg var også ligeglad. Pigen havde før, oppe i den fyldte kø, virket så sikker i sin sag -selvom det hun havde sagt overhoved ingen mening gav. Og nu sad hun med tåre ned af kvinderne, det var jeg sikker på.

 

"Jeg kommer lige om to sekunder, drenge." Jeg rejste mig op og fandt forbi de få borde og satte mig overfor pigen. Hun havde tydelig vidst ikke set mig, og fik et kæmpe chok da jeg lod min kolde hånd strejfe hundes bare arm, for at få hendes opmærksomhed.

 

"Hey, er du okay?" Dumt spørgsmål jeg ved det, men det havde været dumt, at en helt fremmede kom hen; Hej, vi kender over hoved ikke hinanden, men del dit problem med mig!

 

Hun lignede en, der kunne bryde grinende sammen hvornår det skulle være -så sjov havde det da heller ikke været?

 

"Ja ja, hård dag, du ved." Det sidste var ikke ment som et spørgsmål så jeg lod være med at svare og grinte lydløst over hele situationen.

 

"Okay... Øm undskyld," jeg rakte min hånd hen over bordet, i en venlig hilsen. "Jeg hedder Zayn."

 

Hun tog imod hånden, "Wait"

 

Mere sagde hun ikke. Hun lænede sig bare tilbage i stolen og kiggede ud igennem vinduet -virkelig imødekommende var?

 

WOW, det her var akavet. I ren frustration kørte jeg en hånd igennem mit nyklippede hår.

 

"Nå, jeg ville bare lige... Hej hej." Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Så jeg rejste mg op og fik fundet vej hen til drengene igen. De kiggede med store øjne på mig, da jeg tog min sorte læder jakke på og kig mod ud gangen. Jeg vidste at drengene var bag mig, fordi de havde rejst sig, da jeg kom tilbage fra Wait.

 

Jeg fik lige tidsnok til det ikke fik set dumt ud, drejet af, så jeg gik mod bagudgangen. Jeg orkede ikke paparazzier og skrigene fans nu misforstå mig ikke jeg elsker vores fans, det er bare ikke altid det smarteste at gå der ud. 

 

 

***

 

 

"-Ekstra ost!" Det var da også bare typisk Niall, for det udløste da og så bare et suk og nogle opgivende ord fra os andre tre, alle sammen noget i retningen af; det ved vi godt.

 

Vi havde samlet os til filmaften hjemme hos Harry og Louis. Vi havde rykket alle madrasserne ind i stuen, og vi havde nedstemt Louis til at hente pizza, men Niall havde selvfølgelig glemt at fortælle, at han lige ville have en ekstra pizza med. Så han var nød til at ringe til Louis, men der havde han altså betalt for pizzaerne og der var et eller andet der forhindrede ham i at smutte tilbage -sikkert det dårlige vejr.

 

Det havde trukket op til tordenvejr, det havde vi også vidst det ville. Fordi vejret havde altså været ulækker varmt hele dagen. Så nu skulle der spilles FIFA og ses film hele natten.

 

Det var svært at kende forskel på bankene på døren og de forskellige tordenbrag, og først da jeg hørte en svag stemme råbe ude på den anden side af hoved døren, og Liam havde rejst sig og var gået ud for at låse op for Louis, og hele huset blev fuldt med den skønneste duft af pizza. Gik det op for mig at alle øjne hvilede på mig -inklusiv et ekstra par, som ikke havde stået i den store døråbning før.

 

"Zaaayn," det var Louis, som kom hen og smed sig i sofaen ved siden af Harry, så han lagde med bene nede på Niall. "Se hvem jeg fandt ude i det dårlige vejr."

 

Jeg vendte mig blik tilbage på en driv våd Wait, som stod helt våd og frossen.

 

Jeg fik rejst mig op og vandret hen til Wait. "Hej Wait, ik'?" Jeg vidste udmærket godt hun hed Wait, men ville det ikke være lidt stalker, hvis jeg stadig, efter flere timer kunne hendes navn helt klart i mit hoved?

 

"Jo, Zayn?" Jeg sendt hende bare et enkel nik, og beundrede hendes store øjne, da hun kiggede rundt i Larry's stue -haha, Larry's, elsker deres shipper navn!

 

Tavshed. Mere tavshed. Lige indtil Louis rejste sig med et dovent suk.

 

"Come on, Zayn," Han kom om bag Wait og gav hende et puf i ryggen, som tegn til at hun skulle gå med ham. "Du kan låne en trøje, du er jo driv våd."

 

Jeg havde bare smidt mig på madrasserne, mens de andre drenge var gået ud i køkkenet, for at skøre pizzaerne ud og hente tallerkner.

 

Men mit hoved var proppet til med spørgsmål; Hvordan mødte Louis lige pludselig Wait? Hvorfor er hun her oppe? Vidste hun at jeg var her oppe? Kendte hun mon Louis?

 

Mine tanker blev afbrudt af en der piftede og en uhørt mumlende. Og da jeg kiggede op kom Wait gående ind i rummet, med en grå alt for stor T-shirt, som skjulte alle hendes former, men hun var stadig virkelig smuk.

 

Wait skar en grimasse af de få pift, der var send i hendes retning.

 

Kort efter kom Louis også slentrende ind i stuen og gjorde tegn til, at Wait bare skulle smide sig på madrasserne.

 

Hun satte sig hvor Louis lige havde rejst sig fra, dog ikke hen over Harry og Niall, men sad i stedet ret så akavet i den sorte sofa, med de blå og grønne puder.

 

"Så er der pizza og cola." Resten af drengene kom gående ind i stuen med hænderne fulde af diverse køkken grej, cola og vores lune pizzaer.

 

Og som den altid fornuftige, bad Liam om en forklaring, til at der sad en helt fremmede pige i deres stue.

 

"Jo, altså det står ned i stænger udenfor og det tordner," begyndte Louis. "Så jeg kunne jo ikke rigtig lade en pige, uden jakke, stå i regnen, klokken lort om aften."

 

"Lort om aften? Klokken er elleve Louis," kom det klogt fra Niall.

 

Selvom den samtale sletter ikke var færdig, havde Liam vidst ikke tid.

 

"Og du turede bare, at gå med en helt fremmede, verdens berømt person, op i hans lejlighed?"

 

Det var som om et lys op for Wait, hvem vi faktisk var. Og som vi alle troede at der kom et fangirl flip, forsvandt det chokeret i hendes ansigt, og blev udskiftet med et spørgende.

 

"Hvorfor tør i at lukke en helt fremmede pige ind i jeres lejlighed?"

 

Jeg fnøs lydløs over hendes svar. Nu var det selvsikre tilbage ved hende, men sikkert kun et spørgsmål om tid, før det var væk igen, jeg mener, når hun kan finde på og græde på en offentlig café.

 

"Nå, men nu er du her og så skal vi lege: tyve spørgsmål." Det var så typisk Niall, den leg ville han altid lege. Vores fans var da også vilde med den, men jeg tror ikke ligefrem Wait var fan.

 

”Niall, kan du-” ”-Nej det okay. Det ville være lidt mærkeligt, at jeg sad her og vi så ikke ved noget som helst om hinanden.” Det lyd til at der var en undertone i det der, men det tog Harry sig dog ikke af.

 

”Okay så, vi starter med at stille dig spørgsmål,” begyndte Niall. ”Vi har 4 spørgsmål hver. Jeg starter!” Og så gik vi ellers i gang.

 

”Navn?” ”-Wait Lee.”

 

”Alder?” ”18.”

 

”Hvor bor du?” –”London, centrum.”

 

”Status?” ”-Single.”

 

”Harry de var jo kedelige. Min tur.” og så gik Niall’s tur ellers i gang.

 

”Burger vs. Fin Bøf?” ”-Burger.”

 

”Dyne vs. Pude?” ”-Dyne.”

 

Og sådan fortsatte det lige indtil det blev min tur, og jeg skulle finde på mine spørgsmål.

 

”Beskriv din hårfarve.” Jeg tænkte mig virkelig ikke om, før jeg havde sagt det.

 

”-Okay, jeg har brunt hår med rød nuancer.” Lød det undrende fra Wait.

 

Jep jeg ved det, dumt spørgsmål, men den utrolig korte scene fra køen, tidligere i dag sad altså klistret til min hjerne, og kørte på replay i mit hoved.

_____________________

Okay, første kapitel! Yaaaay!!<3

Håber i har løst til at læse med, glæder mig til at skrive på den.

Og kom endelig med kommentar (negative og positive)

 

Men hvad skete der i køen? Hvorfor Var Hun ked af det?

Hvad synes de andre drenge om Wait? Var Det forkert af

Louis at tage Wait med op? Og vidste Wait at Zayn var oppe i lejligheden?

 

Smid endelig et Like!!!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...