Before i die-5SOS

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2013
  • Status: Færdig
Efter at Julianes eneste ene (en australsk udvekslingstudent) viser sig at holde hende for nar, tager Juliane en beslutning. Hun skriver en liste med 5 punkter, og når de punkter er gjort kan hun begå selvmord. Men først når alle er gjort! Men da hun når til den sidste viser det sig at skæbnen har andre planer...

21Likes
10Kommentarer
1748Visninger
AA

4. Hallo again

Jeg kiggede forskrækket ind i hans øjne. Ind i hans dejlige brune øjne. Nej Juliane, du må ikke blive vild med ham igen. Husk din liste! Jeg mærkede, uden at fjerne mine øjne fra hans i min lomme. Jo, den lå der endnu. Men jeg tror han var ligeså forbavset så jeg var´, for han blev ved med at kigge forskrækket på mig.

"Juliane..." Hviskede han og han kiggede forfærdet på mit hår, og kørte så en hånd igennem det. Jeg var så tæt på at lade mit hoved hvile ved hans hånd, men jeg måtte tænke klart, og heldigvis kom Calum mig til undsætning.

"Kender i to hinanden?" Spurgte han så, da han kom tættere på os. Jeg rystede kort på hovedet, og kiggede så Ashston in i øjnene da jeg sagde:

"Jeg har aldrig set ham før." Og vendte mig så op, lige i tide til at se vores lære komme ind. Vent lidt, Hun havde sangbøger i hånden, og så slog det mig. Vi havde ikke Drama. Vi havde Sang. En ret fedt fag, hvis jeg selv må sige det. Jeg elskede og synge, og måske var det chancen for den sidste detalje jeg manglede. Eller anden sidste. Mine tanker blev stoppet da hun begyndte at snakke.

"Vi har fået en ny elev. Juliane Death, Hun kommer fra Danmark, og skal være sammen med os i det næste år." I mine tanker sagde jeg: ikke særlig længere, hvis det står til mig. "Så jeg syndes faktisk vi skal lade hende synge en sang. Vær sågod Juliane."

Jeg stilte mig op, og valgte en sang jeg aldrig havde troet jeg ville bruge. Let it go fra Frozen. Jeg å

 

 

bnede munden og begyndte at synge.

~~The snow glows white on the mountain tonight
 Not a footprint to be seen
 A kingdom of isolation, and it looks like I’m the Queen
 The wind is howling like this swirling storm inside
 Couldn’t keep it in, heaven knows I've tried

 Don’t let them in, don’t let them see
 Be the good girl you always have to be
 Conceal, don’t feel, don’t let them know
 Well now they know

 Let it go, let it go
 Can’t hold it back anymore
 Let it go, let it go
 Turn away and slam the door
 I don’t care
 What they’re going to say
 Let the storm rage on, the cold never bothered me anyway

 It’s funny how some distance
 Makes everything seem small
 And the fears that once controlled me
 Can’t get to me at all

 It’s time to see what I can do
 To test the limits and break through
 No right, no wrong, no rules for me
 I’m free

 Let it go, let it go
 I am one with the wind and sky
 Let it go, let it go
 You’ll never see me cry
 Here I stand
 And here I stay
 Let the storm rage on

 My power flurries through the air into the ground
 My soul is spiraling in frozen fractals all around
 And one thought crystallizes like an icy blast
 I’m never going back,
 The past is in the past

 Let it go, let it go
 And I'll rise like the break of dawn
 Let it go, let it go
 That perfect girl is gone
 Here I stand in the light of day
 Let the storm rage on,
 The cold never bothered me anyway 

Da jeg stoppede rejste Calum sig op, og klappede, og det gjorde de alle sammen. Selv Ashton, som havde fundet ud af sangen var til ham.

...

Jeg ledte efter mine engelsk til, og var ved at dø af frustation over jeg ikke kunne finde den. Pludselig kom en bog op foran mig, og jeg vendte mig om, og tog den hastigt.

"Leder du efter den her?" Ashton smilede et skævt smil til mig. Jeg tog den om armen og vendte ryggen til ham. Han havde ansigtet lige bag mig og jeg kunne mærke hans ånde da han spurgte mig:

"Hvorfor sagde du til Calum vi ikke kender hinanden?" Jeg vendte mig vredt om og han holdte armene uden af mig, som et fængsel.

"Fordi det gør vi vist ikke." Sagde jeg og bukkede mig så jeg kunne komme forbi ham. Han rendte efter mig, og han tog mig ind i et klasselokale.

"Jo, du kender mig! OG jeg kender dig" Han kiggede på mig, med bebrejderne blik. Derfor sagde jeg det ligeud.

"Hør her, Ashton! Jeg troede jeg kendte dig. Men du lod mig holde for nar. Den du ser nu er ikke den du kender. Jeg har forandret mig, og bare rolig du skal ikke se mig særlig længe. Mine opgaver er snart slut." Med de ord lod jeg ham stå der, og tænke over den. Mens et sted dybt nede i mit hjerte, græd jeg over at skulle forlade ham,

wow.... Det var vel det...

Trejde kapitel, og alle mine terminer er overstået. SÅ i det om bombe trussel i Slagelse. Vel, jeg havde termin der. Jeg var lige nået at tage mine ting og ¨gå ud af rummet og stod ved gymnasiet grotte, og snakkede da vi hørte det i højtaleren, vi rendte ud, og så kom alle de andre. Så dem der stadig havde termin havde 2 timer ekstra i går, og kunne først få deres ting, som fx mobiler i går. fedt ikke?

Men like meget gerne og kommenter hvad i syndes<3

Hald<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...