The Enchantment

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 18 dec. 2013
  • Status: Igang
Adyson er flyttet til London. Der møder hun den her vildt søde fyr, men hun har lige haft en kæreste, så hun tør ikke åbne sig og forelske sig igen, for hun er bange for at blive såret igen.

1Likes
1Kommentarer
162Visninger
AA

1. Den nye by

Hey. Jeg er Adyson Buttum. Jeg er 16 år og er lige flyttet, til den fineste del af London centrum. Det er helt nyt for mig, jeg plejede nemlig at bo midt ude på landet, i en landsby der hedder Cotswold Hills. Min far er underdirektør i BP (et rigtig stort energi firma), så min familie er ret rige. Det resultere desværre også i, at mine forældre er ekstremt strenge.

"ADYSON! NU KOMMER DU OG HJÆLPER MED DE FLYTTEKASSER!" Jeg hører hende ikke rigtig kalde, der er alt for meget, der kører rundt i mit hoved. Altså det er da fedt at komme til at bo i hovedstaden, og at komme langt væk fra... Lorence, min eks, men jeg kan da ikke bare forlade Cotswold Hills, og da slet ikke at tale om Emily, hvad skal jeg gøre uden hende. Hun er den eneste grund, til at jeg kan holde mine forældre ud.
Døren bliver åbnet med et brag. Jeg hopper op, for der står min mor med det ansigt, man helst ikke vil se. Hun er sur, måske ligefrem vred. "ADYSON BUTTUM!" Åh nej hun brugte mit efternavn, det tyder ikke godt, slet ikke godt. "NU GÅR DU NED OG HJÆLPER DIN FAR ELLERS ER DER INGEN COMPUTER, TELEFON OG ANDET ELEKTRONIK I 1 UGE!" Det værste ved mine forældre er, at de mener det de siger, så hvis min mor siger ingen elektronik, så mener hun INGEN elektronik, så jeg skynder mig ned og hjælper min far. Jeg vil ikke risikere at miste kontakten til Emily i EN HEL UGE. 

"Nå Adyson, kan du ikke bære de to kasser op i stuen? Og den kasse op i køkkenet?" Jeg snupper kasserne og smutter op af trappen. 
Det er faktisk et rigtig flot hus vi har købt. Det er bygget i mørkt træ. Taget er fladt og sort. Vinduerne er store, og man kan se en hel del af London ud af dem. Huset er delt i 3 etager. På nederste etage ligger vores store badeværelse, den ene af stuerne, et gæsteværelse og mine forældres sove værelse. På anden etage er den anden stue, køkkenet, min mors kontor og et badeværelse. På sidste etage ligger mit værelse så, sammen med et badeværelse og et til gæsteværelse.
Jeg sætter to af kasserne i stuen og en i køkkenet. "Adyson skynd dig nu lidt, vi har mange kasser endnu.". Jeg løber ned af trappen, jeg vil ikke se min far sur. Tro mig det er meget værre end min mor.

Da jeg er nede, kigger jeg på min far. Han ser stresset ud, men det er klart, der sker vist meget på hans arbejde for tiden. "Her den skal op på gæsteværelset." han rækker mig en kasse, den er faktisk ret tung. Jeg smutter op af trapperne igen. Jeg tror, at jeg når, at få det der svarer til en måneds motion i dag.

Endelig vi er færdig med at pakke ud. Nu er det tid til at kigge lidt, på den del af London vi er flyttet ind i. 
Jeg snupper min mobil og pung, tager sko og jakke på, og løber næsten ud af døren. Med al den tid jeg tilbringer med mine forældre, bliver man virkelig nød til nogen gange at gå en laaaaang tur.

Jeg går forbi et hus der lidt ligner vores, det er også bygget i mørkt træ og med fladt, sort tag. Hvor sjovt.
Der kommer en del larm derinde fra, og ud af døren, stormer en dreng med brune krøller. Jeg har set ham før, men jeg ved ikke helt hvor, for jeg kan ikke se hans ansigt. Pludselig vender han sig om. Det går op for mig med det samme, den dreng jeg står og ser på, er selveste Harry Styles, fra det verdensberømte band One Direction. Bor han her? Her på min gade. Jeg er ikke kæmpe fan af One Direction, men de er da okey, og Harry har jeg dog altid haft en svaghed for.
Han kigger på mig og smiler. Ej jeg må jo ligne en tard, sådan som jeg bare står og glor. Men hold op han er lækker. De der stramme bukser, mums. Ej hvordan er det lige jeg tænker, sådan plejer slet ikke at være, men okey han er altså også virkelig, virkelig, virkelig lækker.
"Hej" øhm vent hvad, var der en der snakkede til mig. "Hallo" jeg vender mig rundt, kan det være rigtigt? Snakkede Harry Styles lige til mig? "Øhm hej, undskyld jeg ikke svarede først, var vist optaget i mine tanker." "Hey, helt i orden. Er du ny? Jeg har ikke set dig før." Oh gard hvor er han nuttet når han snakker. Ej seriøst Adyson nu stopper du. "Øhm ja, vi flyttede ind for 2 dage siden." "Jeg må smutte nu, men det var hyggeligt at møde dig..." "Adyson."
Og så er han væk, kørt, men det er nu nok meget godt. Prøv og tænk, hvis han var blevet ved med at snakke. Jeg kunne jo været blevet forelsket igen, det dur ikke, jeg er fuldstændig færdig med drenge.

 

 

~A/N~

Det var første kapitel, det er ikke helt så langt, men de bliver længere. Vil bare høre hvad i syntes om det :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...