Dancing on fire - One Direction

**SE TRAILER**
Bluely er tilbage i Dancing on fire, efterfølgeren til Dancing on trouble.

Hvad ved vi om Bluelys fortid? Svaret er intet. Hvad sker der når Bluely og hendes kæreste Zayn bliver inviteret i sommerhus i Sydengland af Niall. Sydengland er der hvor Bluely er vokset op og har gennemgået de hårdeste år i hendes liv! Hvad sker der når alle de gamle minder ikke kun dukker op i Bluelys hoved men kommer til at stå ansigt til ansigt med hende. Hvad sker der når en gammel flamme tændes igen? Er Bluely stærk eller er Bluely svag.

"bag de smukke blå øjne, gemmer sig trillioner af brændene hemmeligheder og flammende kærligheder, Bluely hvem er du?" - Zayn Malik

Følg med i Dancing on fire og opdag en hel ny Bluely. En hel ny Zayn.

50Likes
165Kommentarer
5867Visninger
AA

5. Kapitel 3 - Prince charming


Zayns synsvinkel

 

”Bluely åben så den dør.” Råbte jeg mod det værelse Bluely befandt sig i men da jeg intet svar fik, brugte jeg alle mine kræfter på at sparke døren op. ”Bluely?!” Råbte jeg og gik hen til det vindue der stod åbent, hun var væk, borte med fucking blæsten! Mit hjerte hoppede 10 millioner kilometer op i luften og tilbage igen om det så var muligt, hvis Niall den lille idiot bare havde holdt sin kæft havde det her aldrig nogensinde været sket og vi kunne alle have siddet og spillet kortspil og lyttede til glad musik fra 60’erne men så heldig har man åbenbart ikke lov til at være efter alt det lort man nu engang har gået igennem, for ikke at nævne sidste år hvor Nathan voldtog min kæreste, at skulle se hende lide så dybt har ligget som et kæmpemæssigt ar i mit hjerte som aldrig nogensinde kommer til at hele, jeg vil dø i mine gamle dage med tanken om at jeg engang elskede en pige som oplevede noget forfærdeligt og jeg kunne ikke redde hende, jeg kunne ikke redde hende fra de ødelæggelser hun fik indvendigt.

….

Jeg sad på sofaen, jeg havde ringede til Bluely mindst 18 gange og jeg havde ikke tænkt mig at give op endnu. Jeg tog igen og tastede Blues nummer ind men igen gik den på voicemail som om jeg ikke havde set det komme. ”Blue det er 19 gang jeg ringer, vil du ikke godt være sød bare at fortælle mig at du er okay?” Sagde jeg ind i røret og lagde på. ”Zayn hun tager den ikke mate, giv hende tid.” Sagde Liam og smilede mod mig. ”Jeg kan ikke Liam, jeg kan bare ikke, hun er alt der betyder noget.” Sagde jeg og klaskede mig selv hårdt på låret, jeg kunne jo ligeså godt påfører noget ekstra salt i det allerede åbne sår. ”De andre kommer hjem med is om lidt, lad os hygge os så længe okay?” Sagde Liam og trak min krop ind i et kram der betød venskab så det gør ondt. Den dreng er et menneske som man sjældent møder, han er fantastisk mod alle virkelig! ”Det lover jeg, Blue går glip af noget af en fest.” Grinte Liam og rejste sig op fra sofaen for at gå væk for at lade mig være lidt alene i mens jeg igen ihærdigt prøvede at ring Bluely op men igen ingen som helst form for forbindelse til hende, hun lukkede mig virkelig ude, jeg er 100% nej 1000% sikker på at hun ser at jeg ringer, hun ser hvor meget jeg prøver men hun undgår at tage mobilen fordi hun sikkert sidder og er skide bange og ked af det et sted og hun er sikkert også skide sur på mig, hvilket jeg fuldt ud forstår men hvis bare hun ville lade mig være ved hendes side bare lidt endnu, så kunne hun da i det mindste både græde ud og slå mig omkuld for de fucking idiotiske ting jeg har gjort mod Blue. Jeg skulle aldrig nogensinde have fortalt nogle om det hun fortalte til mig, hun stolede på mig og nu, ja nu så er mistroen større end noget andet. 


Liams synsvinkel

 

Det gjorde virkelig ondt indeni at se Zayn så fandens nede, som en ven har man lyst til at gøre noget men jeg kan ikke, han kører sit helt egen spil ham Zayn og det skal han have lov til så længe det ikke er til hans egen skade. Døren til sommerhuset gik op og ind kom min smukke kæreste og de4 mongoler. ”Hej skat.” Sagde jeg og krammede Dani, hun kyssede mig blidt på kinden. ”Zayn kom her ind babe.” Råbte Eleanor så sød og kær som hun nu er, hun er virkelig en sød pige Eleanor.  Zayn kom trist gående ind af døren til køkkenet. ”Vi har købt is.” Sagde Eleanor og Danielle næsten i rækkefølge. ”Jeg tror bare jeg går i seng, jeg er ret træt.” Sagde Zayn og så nedkørt, trist og mest af alt fuldstændig ulykkelig ud, jeg havde nok selv været det hvis jeg stod i den situation. ”Zayn jeg er virkelig ked af det.” Sagde Niall og kiggede ned i jorden. Zayn gik overmod ham. ”Niall du skal ikke være ked af det, det er ikke din fejl.” Sagde Zayn og krammede ham. ”I er de bedste.” Sagde Zayn. ”Gruppekram?” Råbte Danielle og vi alle krammede. ”Sov godt okay.” Sagde Danielle til ham og smilede, selvom Dani havde et indre had til Zayn har de to endelig fundet hinanden, hold da op det lød forkert, de er bare blevet gode venner tror jeg udenom alt det de har gået igennem sidste år, det var meget had på spil.


Zacs synsvinkel

 

 "Zac?" Lyden af en stemme der lød præcis som hende pigen i min fortid, hende pigen i min nutid og hende pigen i min fremtid, hende jeg drømmer om hver eneste aften, hende jeg ikke kan holde op med at se for mig i mine drømme om krig og ødelæggelse, de drømme hvor hun bliver bombet af en 389 meteor bombe der kan ødelægge en hel landsby i Afghanistan. ”Zac du lyder som en fuldstændig sindssyg krigsforædder.” Sagde Damen i hvidt, den lille skøge. Foræder, er det sidste jeg er. Jeg vendte mig om og der stod pigen i mine drømme, som jeg ikke har set i præcis 3 år og 1 måned.  ” Bluely?” Sagde jeg og smilte, at se hende igen var seriøst som at se solen titte frem der hvor der ellers er fuldstændigt gråvejr. Hun kom løbende som en hurtig smuk hunløve mod mig, kom løbende så hurtigt som en bombe excelleret. – ”Kan du ikke tænke på andet din modbydelige morder.” Sagde den onde dame i hvidt, hun var ved at gå mig på nerverne, ikke engang i byen ville hun lade mig være, jeg havde lyst til at råbe af kvinden i hvidt, hun skulle altid kommentere alt og alle. - Bluly hoppede ind til mig i et varmt kram der virkelig varmede mod min krop. Jeg svingede hende rundt præcis som vi plejede at gøre det til lyden af gammel svinger musik i vores kedelige og alt for umøblerede lejlighed dengang.

Flashback.
”Zac nej din lille lort.” Råbte Bluely mod mig da jeg trak hende op fra den sofa som ikke var der men som vi bare ladet som om stod der. ”Bluely du skal vise dit dansetalent jo, du er jo så dygtig det ved jeg.” Bluely havde danset i alle de år jeg havde kendt hende og det var himmelsk selv at se hende forvride sin krop i de fantastiske stillinger hun kunne komme i når hun dansede, hun var fantastisk. ”Jamen okay, men du skal også danse prince charming.” Sagde hun og plantede begge sine hende rundt om min nakke. Jeg satte twist and shout af The Beatles på, et rigtigt svinger nummer. ”Go Zac, go Zac!” Råbte hun i mens jeg bevægede min talentløse krop til musikken. ”Jeg er sgu da alt for dygtig til at danse her i vores skod af en lejlighed.” Grinte jeg og Bluely fandt sin vej mod mine læber og plantede de bløde mod mine.
Flashback færdigt.

"Hvad laver du her?"  Sagde jeg og placerede en drink i hendes lille men bekvemt hånd. "Jeg skulle til at spørge dig om det samme!" Sagde hun og kiggede mystisk mod mig, jeg forstod præcist hvorfor, dengang jeg fortalte Bluely at jeg skulle væk til Afghanistan gjorde ondt på hende, ondt på mig at se hende sådan.

Flashback.
”Bluely, jeg elsker dig simpelthen så højt, du er det vigtigste jeg har i mit liv og jeg ved hvor svært du får det når jeg fortæller dig det her.” Sagde jeg og kiggede brat og livløst mod jorden. ”Zac hvad er der?” Sagde Bluely og tog sin hånd i mind, hun plantede et kys i mit hår. ”Jeg er blevet sendt i krig til at brødføde vores land Bluely.” Sagde jeg og kiggede direkte ind i Bluelys blå øjne, de stirrede på mig, hendes mund var så åben at jeg var usikker på om fluerne kunne holde sig ude eller inde. ”Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, Zac du kan sgu da ikke efterlade mig her, du ved hvordan jeg har det, jeg kan sgu da ikke-” Råbte hun og stoppede op for at hulke forfærdeligt. Hendes krop røg til jorden, hendes hulk, hendes gråd gav små stød indeni mig, det gjorde ondt, det var så fucking smertende at jeg ikke tror nogle kan forstille sig det.
Flashback færdigt.

"Kom." Sagde jeg og trak hendes med mig. Jeg ville gerne have hende alene, bare os to på tomandshånd uden alt det støj. Vi satte os bagerst i baghaven på nogle gamle gynger, her ville vi sikkert kunne være alene. ”Vi ved alle hvad du vil med hende Zac.” Hørte jeg damen i hvidt sige, jeg ignoreret hende altid når jeg var sammen med nogle, så klog var jeg da, men så klog var damen i hvidt ikke.

….

"Det er lang tid siden." Sagde jeg og tog glasset med det søde stof op til min mund og tog en enkel slurk. "Ja meget."  Sagde hun og nikkede som et lille ekstra forsikrende svar på mit spørgsmål. Sødt, meget sødt. "Hvordan har du det?"  Spurgte jeg. "Hvordan går det?" Sagde Bluely. Vi snakkede i kor præcis som i gamle dage. ”Der er intet kært ved det der Zac, det er modbydeligt, i er et grimt par, i et så forskellige.” Sagde Damen i hvidt, hun stod ved siden af mig, hendes ansigt var slankt og rent, hendes krop var ung, men hendes tøjstil skreg 60, synd for hun er ellers lækker. Bluely bundede resten af hendes drink.  "Øhm du starter."  Sagde hun og lo imens. "Jeg bor stadig i Bournemouth og kom hjem fra krigen i sidste måned." Sagde jeg og tog igen en tår af min drink. Mine tanker fløj rundt i hovedet på mig, da jeg kom hjem var lejligheden tom som den plejede, men vigtigst af alt Bluely var væk.

Flashback.
Jeg åbnede døren om til den lille lorte lejlighed som jeg tror jeg har savnet ret meget, jeg har savnet Bluely og mig indeni den. ”Bluely babe!” Råbte jeg og kiggede rundt i lejligheden, jeg kiggede hele den forpulede lorte lejlighed igennem men der var ingen Bluely kun en masse lorte ting. Jeg løb ud i byen, jeg løb hjem til alle Blues veninde de fortalte alle sammen at de ikke havde set hende i næsten over to fucking lorte år, 2 ÅR! Min skat, min prinsesse hvor var hun. Jeg løb hjem, ind i lejligheden tog min kuffert frem. ”hun vil ikke have dig lille sørgelige Zac.”  Sagde en dame der mest af alt lignede mel. ”Er du et spøgelse!?” Råbte jeg, jeg grinte en smule over mine egne ord, sådan nogle tingester findes jo i hvert fald ikke. ”Jeg er ikke noget spøgelse Zac, jeg er din sygdom som du kommer til at leve med resten af dit liv, så ring heller til din doktor.” Sagde damen i hvidt, damen i hvidt er hendes navn fra nu af. Jeg skreg mine lunger døde. Jeg fandt min mobil frem og prøvede at ringe til Bluely men det eneste jeg fik af vide var at det valgte nummer ikke længere eksisteret.
Flashback færdigt.

"Dig?" Sagde jeg og smilede mod hende.  "Jeg har det også meget godt, bor i London." Sagde hun og smilede. Det gjorde ondt indeni, jeg havde så mange spørgsmålstegn, så meget jeg gerne ville have svar på men for nu ville jeg lukke røven og nyde mit smukke udsyn ved gyngestativet nemlig Bluely.

….

"Tror du ikke du burde tage hjem?" Sagde jeg og tog en hånd op til hendes blonde hår og fjernede noget hår fra hendes pande for at placere det bag hendes bløde øre, der lignede noget lavet af porcelæn. "Vil du da af med mig?" Sagde hun. Helst ikke Bluely! Hun smilte, hun brød ud i en kæmpe latter, den pige er stadig ligeså fantastisk som for 3 år siden og 1 måned. ”Vi har fattet det prince charming.” Råbte damen i hvidt fra bænken hun sad på. "Helst ikke, men tror du ikke det er det bedste?" Sagde jeg og rejste mig op fra den behagelige plads på gyngen. Bluely rejste sig også op på samtidig med mig, den lille efteraber. "Der er noget jeg bliver nød til at gøre." Sagde jeg og trådte tæt på hende, det jeg skulle til at gøre havde jeg ventede på i 3 år og 1 måned, jeg kunne ikke holde afstanden ud mere jeg blev nødt til det. "Jeg har savnet dig så meget."  Sagde jeg og plantede mine læber mod hendes. Det var helt igennem fantastisk, smagen af hendes bløde læber var en smag lavet af de små engles søde musik. Bluely lagde sine hænder om bag min nakke. Jeg ladte min hånd glide hele vejen ned af hendes ryg og ned på hendes røv som guderne må have splejset rigtigt godt sammen. Bluely trak sig fra mig i det at jeg gjorde det. "Jeg øhm jeg-” Sagde hun og løb væk uden at hun overhovedet fik snakket færdigt.

….

Jeg kom hjem til den lejlighed hvor jeg havde tilbragt nogen fantastiske timer med Bluely, i aften var fantastisk, hun er fantastisk! Jeg gik ud på badeværelset og tog mine piller mod skizofreni frem, den sygdom den hvide dame har bragt med sig har hjemsøgt mig siden jeg kom hjem, min lære siger at den nok aldrig vil gå væk men så længe jeg tager mine piller vil den hvide dame være væk i lang tid af gangen. ”Farvel hvide dame.” Råbte jeg og slugte pillerne med et. ”Farvel unge Zac, vi ses snart igen.” Sagde hun og smilte mod mig. Det er sært at man på en måde har en usynlig ven præcis som da man var lille, ingen ved om min sygdom og heldigt for det, folk ville betragte mig som sindssyg, men alt det jeg har oplevet i den krig har ikke ligefrem gjort mig mindre sårbar. 


Zayns synsvinkel

Efter i går havde alting været så underligt, Bluely var kommet fuld hjem, hun kunne ikke engang stå på sine ben, jeg manglede svar på det, jeg havde så mange forbandede spørgsmålstegn ud for hver tanke og av hvor det gjorde ondt. Jeg stod og drak appelsin juice, klokken var 10:00 og Blue lå stadig og sov. Før jeg vidste det havde jeg drukket en halv liter appelsin juice, jeg satte juicen ind i køleskabet, hele huset sov, de dovne unger altså.

….

”Godmorgen.” Hørte jeg Bluely fra hendes side af sengen. Hun kiggede mod mig. Jeg ved på ingen måde hvordan hun havde det, hvordan hun følte og hvad hun lavet i går siden hun kom fuld hjem. ”Bluely, du bliver nødt til at fortælle mig alt fra i går.” Sagde jeg og rettede mig op, Bluely pressede sine læber mod mine i et intimt kys. ”Jeg fortæller dig det hele, også det du ikke ved, men lov mig en ting.” Sagde hun og smilte mod mig. ”Jeg lover dig det men er ikke sikker på jeg holder det.” Grinte jeg og placerede mine hænder i hendes. ”Du må ikke blive sur.” Sagde hun og lukkede sine øjne og åbnede munden.

 


 

Bluelys synsvinkel:

 

Jeg vidste han var vågen og jeg burde tale til ham. "Godmorgen." Sagde jeg og vendte mig så jeg kunne kigge på ham. Min krop var ødelagt. Jeg ville aldrig drikke igen. Men det siger man jo altid når tømmermændene er værst. "Bluely, du bliver nød til at fortælle mig alt fra i går." Sagde han og rettede sig op. Jeg blev nød til at fortælle ham om Zac. Selvom jeg ikke havde lyst var det nok det bedste. Og jeg ville ikke fortælle ham om kysset, det kys betød heller ikke noget. Gjorde det? Jeg plantede mine læber på Zayns. Faktisk var jeg stadig sur på ham, og han burde sige undskyld. Vent. Gjorde han ikke det igår, eller? Mit hoved kørte rundt. "Jeg fortæller dig det hele, også det du ikke ved, men lov mig en ting." Sagde jeg og sendte ham et lille smil for at berolige ham. "Jeg lover dig det, men er ikke sikker på jeg holder det." Lo han. Hans grin fik mig til at smile. Han plantede sine hænder i mine. "Du må ikke blive sur." Sagde jeg mere alvorligt og lukkede mine øjne. "Jeg nåde ikke at fortælle dig om ham fra min fortid." Jeg lagde et ekstra tryk på ham. Zayn kiggede forbavset på mig. "Hans navn er Zac. Vi var kærester i langtid inden han skulle i krig. Han efterlod mig. Helt alene." Jeg tog en dyb indånding, og fortsatte. "Da jeg mødte dig havde han været i krig i to år." Mine tåre begyndte at trille ned af mine kinder. Det var slet ikke meningen at jeg skulle græde. "Jeg troede faktisk han var død, lige indtil igår." Zayn tørrede mine øjne. "Jeg mødte ham til den fest jeg var til igår. Han lignede sig selv på en prik." Jeg stoppede der. Jeg burde ikke sige mere. "Men-" "Nej Zayn jeg elsker dig og det vil jeg altid gøre." Jeg vidste det her ville ske. Zayn ville tro at mine følelser for Zac ikke var lagt bag mig, fordi Zac og jeg faktisk aldrig fik slået op. Zayn sagde ikke noget. Der måtte gå tusindevis af tanker gennem hans kønne hoved lige nu. "Hvorfor sagde du det til drengene?" Min stemme knækkede og afbrød tavsheden. Jeg ville gerne have svar på det spørgsmål. "De var meget bekymret, lige som mig. Bluely de fortjente at vide det. De elsker dig." Sagde han og kørte en tot hår bag mit øre. Præcis som Zac havde gjort. Jeg havde lyst til at se ham igen. Var det underligt? Ja meget. Hvad fanden gik der af mig. "Det giver dig stadigt ikke ret, til at fortælle dem noget jeg ikke engang havde fortalt til dig." Min stemme var hård. "Undskyld Bluely, fucking undskyld! Hvad skal jeg gøre?" Han løftede mit ansigt. "Du kan jo ikke gøre noget, sket er sket!" Min stemme var hævet. Zayn sukkede højlydt og rejste sig fra sengen. Han hamrede sin hånd i den hvide væg. Jeg hadede når vi diskuterede. Det var noget af det værste. "Bluely svar ærligt." Sagde han og borede sine øjne ind i mine. Jeg nikkede. "Havde du slået op med Zac inden du kom sammen med mig." Sagde han hård og alvorligt. Fuck. Hvad gjorde jeg nu. Jeg kunne ikke lyve. Det kunne jeg bare ikke. "Nej." Jeg kiggede væk. Fuck. Fuck. Fuck. Zayn sagde ikke noget. Det eneste han gjorde var at trække vejret hårdt ind og ud. Han var vred. Jeg var vred. Fucking lort.

 

Jeg nåede dårligt nok at tænke før Zayn havde smækket med hoveddøren og var gået sin vej. Jeg sad i vores seng. Min hovedpine var lige blevet fordoblet. Hvad fanden var det også jeg lavede. Den her tur den var en fucking lorte tur. Pænt sagt. Hvorfor kunne Zayn og jeg ikke være som Danielle og Liam eller Eleanor og Louis. Jeg tog en pude op foran mit ansigt og skreg. Det hele var for meget. Fucking alt for meget. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...