Dancing on fire - One Direction

**SE TRAILER**
Bluely er tilbage i Dancing on fire, efterfølgeren til Dancing on trouble.

Hvad ved vi om Bluelys fortid? Svaret er intet. Hvad sker der når Bluely og hendes kæreste Zayn bliver inviteret i sommerhus i Sydengland af Niall. Sydengland er der hvor Bluely er vokset op og har gennemgået de hårdeste år i hendes liv! Hvad sker der når alle de gamle minder ikke kun dukker op i Bluelys hoved men kommer til at stå ansigt til ansigt med hende. Hvad sker der når en gammel flamme tændes igen? Er Bluely stærk eller er Bluely svag.

"bag de smukke blå øjne, gemmer sig trillioner af brændene hemmeligheder og flammende kærligheder, Bluely hvem er du?" - Zayn Malik

Følg med i Dancing on fire og opdag en hel ny Bluely. En hel ny Zayn.

50Likes
165Kommentarer
5712Visninger
AA

13. Kapitel 11 - Only a miracle can save his heart


Zayns synsvinkel:

 

”Jeg ved ikke hvordan jeg skal holde det her ud Bluely, fatter du det? Jeg savner dig, din stemme, dine blå øjne mod mine brune øjne.” Sagde jeg og kiggede mod Bluely der lå med lukket øjne, hendes krop var kold, luften var kold, jeg havde talt hvert sekund, hvert minut og hvert sekund hun ikke havde bevægede sig men bare havde ligget præcis som hun har gjort i hele 2 dage, de 2 dage har været rædselsfulde, jeg har ikke forladt hende på noget som helst tidspunkt i frygten om at.. at de tog hende ud af respiratoren og ladte hende falde i dyb søvn uden at jeg vidste det, det ville højst sandsynligt få mig til at falde sammen som en tændstik. Lyden af døren der smækker bag mig lyder højt i rummet. ”Zayn?” Lyder en mands stemme. Jeg rejser mig op og vender mig om. ”Ja?” Siger jeg og kigger mod ham. ”Jeg er dr. Stevens, nu skal du høre Bluely er svært skadet, slagene har trykket på hendes ribben, hun har svært ved at trække vejret, det eneste der holder hende i live lige nu er respiratoren, et mirakel er nødvendigt Zayn. Jeg er ked af det men, om vi skal slukke for den eller ikke er en stor beslutning og du bliver nødt til at tage stilling til den.” Sagde Dr. Stevens, han smilede mod mig, et smil der i mine øjne virkede som en trøst, han gik ud af døren og efterlod mig tilbage med hans ord. Et mirakel skal til det her må ikke ske. ”Bluely du kan ikke forlade mig, please ikke forlad mig, jeg er ingenting uden dig forstår du det?” Hviskede jeg mod hendes læber og pressede mine mod hendes. ”Jeg elsker dig så højt, forstår du det?” Råbte jeg. Jeg slog mit ben mod stolen så stol væltede, jeg prøvede ikke at græde, jeg prøvede at bruge min facade men det var umuligt, det var nu, det var nu jeg for alvor skulle miste hende der er så tæt på mig, faktisk den tætteste, hun er alt, jeg kan ikke mere. Mine tårer ramte hårdt mine kinder. Jeg rev døren op og gik ud mod de andre som havde siddet på venteværelset siden i morges, de er gode venner det er de virkeligt, de elsker Bluely selvom. Jeg faldt sammen, mine ben røg sammen under mig. ”Zayn hvad fanden sker der.” Hørte jeg Harry råbe mod mig. ”Zayn hvad er der?” Græd Danielle, hun havde ikke stoppet med at græde i den tid Bluely havde lægget her. Jeg tog mine hænder op mod mit ansigt for at få mine tårer væk. ”De siger at jeg skal tage en beslutning.” Hviskede jeg mod dem. ”Beslutning? Zayn hvad sker der?” Sagde Eleanor, hendes hænder lå placerede i Louis, Liam stod med armene over Danielle som græd, Niall sad på en stol, hans øjne var røde, han havde grædt, Harry stod foran mig, han var bekymret, faktisk tror jeg aldrig at han har været så bekymret. ”En beslutning om Bluely skal leve igennem en respirator hele sit liv eller om jeg skal lade hende blive den smukke engel hun er.” Sagde jeg og rejste mig op fra det kolde gulv.

….

”Zayn vi tager hjem nu.” Sagde Liam og lagde armene om mig. ”Det er helt okay.” Hviskede jeg mod ham. ”Jeg håber alt går Zayn, jeg elsker Bluely så højt jeg gør.” Sagde Danielle og gav mig en kæmpe krammer, det var sjældent at hun krammede mig. ”Jeg elsker hende også Dani.” Smilede jeg mod hende. ”Vi ses.” Vinkede jeg mod dem. Harry og mig sad tilbage. ”Burde du ikke tage hjem Harold?” Smilede jeg mod ham. ”Jeg kan ikke lide det her Zayn, jeg kan ikke lide du skal sidde her alene.” Sagde Harry og gik tæt på mig. ”Det er okay. Jeg har det fint så længe jeg er tæt ved hende.” Sagde jeg mod Harry. ”Det er forfærdeligt alt det her, personen der har gjort det her er forfærdelig, tror du det var en eller anden fuld fyr der ikke kunne styre sig?” Spurgte Harry og kiggede mod mig. ”Jeg ved det virkelig ikke, men når jeg finder ud af hvem det er, lover jeg dig at den person er død.” Sagde jeg med en hårdtone. Tanken om personen der har tæsket på Bluely, smadre mit hjerte fuldstændig, hvordan kan man overhovedet få sig selv til det? ”Jeg smutter nu.” sagde Harry og gik mod udgangen. Jeg vinkede mod ham og gik ind mod Bluely. Jeg satte mig på stolen ved siden af sengen. ”Hvem har gjort det her mod dig Bluely?” Mumlede jeg mod hendes pande. Jeg plantede et stille kys. ”Jeg forstår ikke hvordan en kan gøre det her og så mod dig, jeg mener du..” Jeg stoppede mig selv. Zac? Det var sgu da selvfølgelig Zac? Mit hoved bankede. ”Bluely jeg slår ham ihjel.” Råbte jeg næsten mod hende. ”Forstår du det, jeg slår ham ihjel, kig på dig, hvordan kunne han gøre det?” Sagde jeg. Jeg rejste mig op fra stolen. ”Jeg bliver nødt til at gøre det her Bluely, jeg elsker dig af hele mit hjerte. Jeg lover at alt nok skal gå.” Sagde jeg og pressede mine læber mod hende. Jeg greb fat i hendes hånd. ”Du er mit et og alt.” Sagde jeg og slap grebet om hendes hånd. Jeg løb ud af døren, ud af hospitalet og ind i min bil. Hvis det er sådan her Zac vil lege skal jeg fandme give ham en og lege med. Jeg satte bilen i gang og kørte med fuld fart mod Zac.

….

Uden at tænke mig ordenligt om sparkede jeg døren op til den mand der har traumatiseret mit hjerte, den mand der har gjort det jeg frygtede allermest skulle ske til Bluely. ”Zac!?” Råbte jeg og løb rundt i huset. Når jeg fik fat i ham ville jeg lamme hver eneste nerve i hans krop, jeg ville fjerne alt muligt hjerne der var tilbage hvis der overhovedet var noget tilbage. ”Zac du er færdig hører du mig!?” Råbte jeg.  Jeg væltede den røde sofa så et brag lød, jeg smadrede fladskærmstvet med mine knyttede knoer, glasset gik i stykker, jeg bed smerten var glasskårne der havde skåret min kno halvt op. Fucking idiot. ”Fuck!” Råbte jeg og følte en vrede løbe igennem mit blod, mine tanker faldt på Bluely, på den ene eller den anden måde forstår folk nok ikke hvorfor jeg gør det her for hende, jeg mener hun var forfærdelig overfor mig, hun ødelagde mig, ødelagde mit hjerte. Jeg forstår ikke engang selv hvorfor jeg gør det her, men jeg elsker hende selvom hun fuckede det gevaldigt op, og uanset hvad fortjener Zac slag, ikke kun et men mange slag indtil hans puls slå over i slowmotion og fra slowmotion til stillestand. Jeg sparkede til en stol, jeg sparkede til den så hårdt at det ene ben knækkede. Jeg gik mod soveværelset, mine ben var på turbo, det kunne faktisk ikke gå hurtigt nok. Jeg sparkede døren op i håb om at han ville lægge på sengen, med dynen over hovedet i skræk men nej, der var ingen. ”Hvor fanden er du din spasser!?” Råbte jeg og gik mod badeværelset, jeg tog i håndtaget, den var låst. ”Du tror du kan gemme dig der inde? Jeg skal vise dig at det kan du fucking ikke, du kan ikke gemme dig fra det du har gjort Zac!” Råbte jeg og sparkede døren op. Jeg blev mødt af en Zac der lå krympet sammen på gulvet, han havde et pilleglas i hånden. ”Fuck.” Sagde jeg og løb mod udgangen. ”Fuck!” Råbte jeg igen og satte mig ind i bilen. Jeg indså for alvor hvad jeg var ved at gøre, heldigvis havde han klaret det selv. Han fortjente det, uanset hvad fortjente han det, det svin. 

 

 


 

Bluelys synsvinkel

 

Det var anden dag. Min konklusion var at jeg lå i koma. Det havde jeg i hvertfald hørt. Mine øjne var stadigt for tunge til at åbne sig. Og faktisk var jeg bare for at de skulle åbne. Hvad ville der ske? Ville alt være forbi? ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal holde det her ud Bluely, fatter du det? Jeg savner dig, din stemme, dine blå øjne mod mine brune øjne.” For ikke at snakke om ham der havde været her. Hver dag, selvom der kun var gået to. Men hans hånd havde ligget i min hele tiden. Han havde kun forladt mig hvis han skulle på toilet eller have noget at spise. Han snakkede med mig. Lod som om jeg svarede, men det gjorde jeg slet ikke. Han var fjollet. Men jeg elskede ham. Lyden af en dør smække ramte mine øre. ”Zayn?” Det var en mand. ”Ja?” Kom det fra Zayn. ”Jeg er dr. Stevens, nu skal du høre Bluely er svært skadet, slgene har trykket på hendes ribben, hun har svært ved at trække vejret, det eneste der holder hende i live lige nu er respiratoren et mirakel er nødvendigt Zayn. Jeg er ked af det, men om vi skal slukke for den eller ikke er en stor beslutning og du bliver nødt til at tage stilling til den.” Fuck. Et mirakel. Et mirakel var at vinde i lotto. At trække den rigtige lottoseddel ud af flere tusinde. Det var ingen chance. Jeg var død. Eller det var jeg jo ikke, men jeg skulle dø. Lyden af en dør blive lukket fyldte rummet. ”Bluely du kan ikke forlade mig, please ikke forlad mig, jeg er ingenting uden dig forstår du det?” Hviskede han mod mine kolde læber. Han plantede sine læber på mine. Vi måtte slet ikke kysse. Vi burde slet ikke se hinanden. Jeg havde været en kæmpe idiot over for Zayn. Ham som var alt for mig. Den eneste jeg sådan rigtigt havde var ham. ”Jeg elsker dig så højt forstår du det?” Råbte han. Han stemme var rystende. Han burde slukke. Det var det bedste. Han kunne altid finde en ny Bluely. En der fortjente ham, for det gjorde jeg på ingen måder. Zayn var vred. Det kunne jeg klart høre ved at en stol lande på gulvet. Han hånd blev fjernet fra min. Lyden af hans små snøft gjorde mig ked af det. Han græd. Han burde ikke græde. Jeg var her jo, men det var jeg jo så alligevel ikke. En dør smækkede. Jeg var nu alene. Helt alene. Fuck. Hvorfor slukkede han ikke bare med det samme. Jeg forstår ikke den dreng. Jeg burde forsvinde. Langt væk. Op til min mor. Min store inspiration. Mit håb var at hun sad og kiggede ned på mig. Hun glædede sig sikkert til at se mig. Jeg glædede mig også til at se hende. Men alligevel ville jeg ikke afsted. Jeg kunne heller ikke forlade Zayn.

 

***

 

”Hvem gar gjort det her mod dig Bluely?” Mumlede han mod min pande. Tænk det ikke var gået op for ham endnu. Zac. Zayn det er forhelvede Zac. ”Jeg forstår ikke hvordan en kan gøre det her og så mod dig, jeg mener du..” Zayn stoppede. Han skulle ikke gøre Zac noget. Jeg fortjente det. Sådan var det, og sådan blev det. ”Bluely jeg slå ham ihjel.” Råbte han. Lige nu ville jeg ønske at jeg var vågen. Zayn skulle ikke krumme et eneste hår på Zac. Ikke fordi jeg kunne lide Zac længere, men det var forkert. Og Zayn ville blive smidt i fængsel for mandrab. ”Forstår du det, jeg slår ham ihjel, kig på dig, hvordan kunne han gøre det?” Zayn han gjorde det du skulle have gjort. Jeg fortjente hvert et slag. Hvert et spark. Faktisk fortjente jeg det hele. Han slap min hånd igen. ”Jeg bliver nød til at gøre det her Bluely, jeg elsker dig af hele mit hjerte. Jeg lover at alt nok skal gå.” Han pressede sine læber mod mine. Bluely vågn. Vågn nu. Stop ham. Han må ikke. Han tog fat i min hånd igen. ”Du er mit et og alt.” Han slap min hånd og lyden af en dør smække gik igennem rummet. Fuck. Zayn kom tilbage nu. Harry, Liam en eller anden stop ham nu. Argh. 

 


Zacs synsvinkel:

 

Mit hoved bankede, mit hjerte hamrede. Jeg vendte mig rundt i sengen. Min kæreste…. Min kæreste…. Min kæreste… Bluely stemme bliver ved med at ramme mig, det gør ondt, jeg troede endelig jeg kunne få lov at elske hende fuldt ud uden nogle som helst skulle ødelægge det men han ødelagde det. Zayn ødelagde det. Tanken om at jeg ville være alene resten af mit liv gjorde ondt. ”Du burde gå til ro Zac, du burde finde modet, du burde slå dig selv ihjel, det er meget lettere end at skulle leve alene for indse det nu, du har ingen zac.” Lød en stemme. Stemme tilhørte den hvide dame som igen var kommet for at fortælle mig alle de ting der nok var de letteste udveje. ”Døden er smukt Zac, du får lov at sove ind, du får lov at opleve et helt nyt liv, overvej det, der er alligevel ingen der vil savne dig Zac.” Sagde den hvide dame igen. Jeg svarede hende ikke. Jeg nikkede bare, hun havde jo ret, ret i alt hun fortalte mig, jeg har ingen jeg har virkelig ingen. Jeg gik ud på toilettet. ”Du vælger det kloge valg Zac.” Sagde hun igen. ”Kom så synk min dreng.” Sagde hun. Jeg tog pilleglasset i hånden, jeg talte til 10. for hvert tal jeg talte, tænkte jeg på hvert slag jeg gav Bluely, hun fortjente det fandme, hun ødelagde mig og jeg ødelagde hende. Forhåbentligt. Da jeg ramte tallet 10 synkede jeg pillerne, alle sammen på en gang. Jeg lukkede mine øjne i, jeg faldt sammen på gulvet, det kolde gulv. Ligeså koldt som mit hjerte. Lyden af Bluelys stemme mod mig, Lyset fra hendes blå øjne slog mig i det jeg faldt i søvn.

Flashback.
”Vidste du godt at jeg elsker dig din lille lort?” Hviskede Bluely mod mine øre. Hendes krop lå ind mod min, hendes læber lå plantede mod min pande. ”Vidste du godt hvor lækker du er?” Hviskede jeg tilbage mod hende. ”Ja jeg er stang lækker.” Grinede hun og lagde jeg ovenpå mig. Hendes krop vibrerede frem og tilbage mod min. ”Kan du lide det?” Mumlede hun og plantede sine løber mod min hals. ”Mm.” Mumlede jeg og tog fat i hendes røv. Jeg plantede mine læber mod hendes i et snav. ”Du er det bedste vidste du det?” Smilede hun mod mig. ”Hold kæft Bluely jeg elsker dig.” Mumlede jeg og smilede mod hende. ”Du er skør du er.” Grinede hun og kyssede min overkrop. ”Fordi jeg elsker dig?” Spurgte jeg og hun nikkede. ”Ja det er da skørt.” Grinede hun. ”Jeg kan intet skørt se i at jeg elsker dig.” Grinte jeg og lagde mine hænder mod hendes talje. Jeg kildede hende for fuld skrue. ”Zaaaaaaaaaac stop med at kild mig, jeg kan ikke holde til det.” Grinte hun, hun skreg og grinte på sammentid. Hun var fantastisk.
Flashback færdigt.

”Dygtig dreng.” Mumlede den hvide dame, mod min kind og kyssede den stille og roligt. Lyden af hendes stilletter der klappede mod gulvet, forsvandt stille med mit liv... Mit hjerte stoppede, mine drømme stoppede, min puls gik i stå, min kærlighed forsvandt, min fremtid forsvandt. Alt var sort. Alt var slut. Mit liv var slut.

 

 


 

Liams synsvinkel

 

Alt det her var gået alt for hurtigt. Jeg nåede dårligt nok at lukke døren inden dramaet bankede på igen. Vi sad alle i venteværelset. Undtagen Zayn selfølgelig. Vi havde alle grædt. Især Danielle hun var knust. Jeg nussede hende på armen for at berolige hende, men blev afbrudt af en dør der blev flået op. Alle vores blikke var vendt med den hulkende Zayn. Hans skrøbelige krop knækkede sammen på gulvet. Åh gud. Hun var ikke død. Hun måtte ikke være død. "Zayn hvad fanden er der sket?" Råbte Harry som den første og rejste sig fra sin stol. Han svarede ikke. Der måtte gå flere tusinde tanker gennem han kønne hoved. "Zayn hvad sker der?" Græd Danielle. Hun græd hele tiden. Og det gav et stik i mit hjerte hver gang. "De siger at jeg skal tage en beslutning." Han stemme var næsten hvisken. "Beslutning? Zayn hvad sker der?" Kom det fra Eleanor. Hun havde også grædt. Jeg lagde mine arme rundt om Danielles krop. Hun rystede. "En beslutning om Bluely skal leve igenne, en respirator hele sit liver eller om jeg skal lade hende blive den smukke engel hun er." Græd han. Dette kunne umuligt være rigtigt. Jeg nev mig selv i armen og håbede på dette var en drøm, men det var det ikke. "Fuck!" Råbte Harry og sparkede til en stol. Danielle hulkede mod min skulder. Der skulle et mirakel til at redde hende. 

 

***

 

"Tror du hun overlever?" Danielle sad på passagersædet. Vi var på vej hjem. Ingen af os kunne holde ud at sætte og vente. "Jeg håber det." Svarede jeg og koncentrede mig om at høre. "Hvad tror du hun tænker?" Danielle lagde sit hoved op af vinduet. "Jeg tror faktisk ikke hun tænker. Hun kæmper sikkert, kæmper for at overleve." Jeg lagde min hånd på hendes lår. "Jeg er sulten." Smilte hun. Det var første gang i langtid at hun smilet. Jeg elskede hendes smil, hendes tænder var perfekte hvide. Og hendes øjne strålede af glæde. Denne tror jeg bare hun smilte for at gøre mig glad. "Skal vi køre på McD?" Sagde jeg og gav hendes lår et lille klem. Hun nikkede som svar og skruede op for radioen. "Boyband medlemmet Zayn Maliks kæreste er blevet lagt i koma,    hendes tilstand er kritisk fortæller vores kilde." Danielle slukkede radioen. "Fuck." Sagde hun og lænede sig hårdt tilbage i sædet. Hvordan kunne de vide det allerede? Var det vores managerment? Eller hvem var det?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...