Dancing on fire - One Direction

**SE TRAILER**
Bluely er tilbage i Dancing on fire, efterfølgeren til Dancing on trouble.

Hvad ved vi om Bluelys fortid? Svaret er intet. Hvad sker der når Bluely og hendes kæreste Zayn bliver inviteret i sommerhus i Sydengland af Niall. Sydengland er der hvor Bluely er vokset op og har gennemgået de hårdeste år i hendes liv! Hvad sker der når alle de gamle minder ikke kun dukker op i Bluelys hoved men kommer til at stå ansigt til ansigt med hende. Hvad sker der når en gammel flamme tændes igen? Er Bluely stærk eller er Bluely svag.

"bag de smukke blå øjne, gemmer sig trillioner af brændene hemmeligheder og flammende kærligheder, Bluely hvem er du?" - Zayn Malik

Følg med i Dancing on fire og opdag en hel ny Bluely. En hel ny Zayn.

50Likes
165Kommentarer
5709Visninger
AA

12. Kapitel 10 - deadly love


Zacs synsvinkel:

 

 ”Her.” Sagde hun og rakte mig en pose med ærter, jeg tog imod den og lagde den på min kind som føltes som om den var falde af. Bluely havde tårer randene ned af hendes kinder, hun så fuldstændig ødelagt ud. "Ikke græd, jeg er okay." Sagde jeg og satte mig op af sofaen. "Du bliver nød til at fortælle hvem han er." Sagde jeg og fjernede tårerne fra hendes kinder. "Han, han er min kæreste eller nu ekskæreste." Sagde hun og kneb sine øjne i. Hvad fuck? Hvad fanden taler hun om? Vi har været sammen, vi har haft sex, hun kan sgu da ikke have en kæreste. Mit hoved snurrede rundt, det gjorde ondt. "Han var din hvad?!" Råbte jeg og rejste mig fra sofaen. ”Zac undskyld.” Sagde hun hulkende, som om jeg ikke var ligeglad med hendes lorte undskyldninger og tårer det var sikkert krokodilletårer, det hele var sikkert fucking planlagt bare for at hun kunne få lov at ødelægge mig, give mig et knust hjerte. ”Hold kæft Bluely, du skal ikke undskyld for det hjælper fucking ikke fatter du det?” Råbte jeg mod hende og hun rejste sig op fra sofaen. ”Jeg var splittede Zac, jeg savnede dig men samtidig elskede jeg Zayn. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre!” Råbte hun og vendte sig om for at gå. ”Du skal slet ikke vende dig om når vi snakker Bluely Strong.” Råbte jeg og tog fat i hendes nakke og kastede hende ned i sofaen. ”Slip mig Zac.” Råbte hun og prøvede at skubbe mig væk. ”Kan du ikke selv se at du ødelægger alt Bluely? Du har ingen mere, kig dig omkring, alle er skredet!” Råbte jeg mod hende, hun kneb øjnene i, jeg holdte hende nede så hun på ingen måde kunne gå væk fra mig, hun skal ikke gå væk før jeg er færdig med hende. ”Stop Zac, vil du ikke nok stoppe.” Sagde hun, hendes tårer løb stadig ned af hendes kinder, hun snøftede men jeg var fuldstændigt ligeglad. ”Hold nu mund.” Råbte jeg. Jeg gav hende en kæmpe knytnæve i hovedet, hendes læbe begyndte at bløde. Hun sparkede med benene. Hun fik mig sparkede af. Hun løb over mod døren men jeg løb efter hende før hun nået at åbne den. ”Du bliver her din fucking løgner.” Råbte jeg. Hun var en løgner, hun havde ikke været ærlig på noget tidspunkt. Hun skreg, hun råbte, jeg lyttede ikke det eneste der gik igennem mit hoved var at smadre hende, smadre hende fuldstændig præcis som hun har smadret mig. Jeg er ikke egoistisk jeg er bare retfærdig. Jeg rev hende i håret, jeg rev så hårdt at jeg rev små lyse hårtotter ud af hendes hår. Jeg slog hendes hoved ind i væggen, lyden af hovedet mod væggen var høj. Jeg rejste en knytnæve op i luften, den landede mod hendes bryst, hun skreg, hun hulkede hun gjorde alt det man gør i smerter, hvordan kunne hun skrige? Hvordan kunne hun føle smerterne når hendes hjerte åbenlydt var forfærdet sammen med hendes samvittighed? Men uanset hvad betyder hendes skrig og hendes smerte intet. Hun kan rende og hoppe højt med det, det vil aldrig nogle sinde i mit liv betyde noget for mig. Jeg plantede en knytnæve i maven på hende, jeg kunne ligeså godt gå efter andet end brystet, hjertet sidder der jo alligevel ikke mere.  Hun røg ned på gulvet, hun skreg. At høre hende skrige var musik for mine øre, hendes smerte var kærlighed til mit ellers ødelagte hjerte. Jeg sparkede hende, flere gange end en, jeg talte ikke men blodet der omkredsede hendes ødelagte krop, blodet på mine hænder, blodet på mine hvide strømper, talte til mig, fortalte mig at hun næsten var færdig, blev jeg ved ville jeg højst sandsynligt slå hende ihjel. Jeg spyttede ned mod hendes livløse krop. ”Du er intet Bluely, ingen elsker dig.” Råbte jeg og tog hende i håret, jeg trak hende uden for. ”Kom aldrig igen.” Råbte jeg og smækkede døren i hovedet på hende.

….

Blodet lå størknede mod gulvet, det var glasskår over det hele, lugten af angst lå plantede i hele rummet. Jeg tog en spand med vand og begyndte at fjerne blodet. Bluelys blod. 


Zayns synsvinkel:

 

Loftet var gråt, livsløst. Præcis som jeg følte mig lige nu. Jeg havde fucking smadret Zac, han fortjente det, Bluely fortjente det, bortset fra at jeg skubbede hende, det fortjener ingen, mænd burde ikke slå på kvinder, det er forkert. Jeg kunne aldrig nogle sinde finde på at slå Bluely, hun sagde jeg skulle, hun sagde det ikke hun råbte det så højt men jeg ville aldrig kunne få mig selv til at gøre det, den menneskelighed har jeg tilbage. Kærligheden forsvandt, forsvandt med Blues hjerte, hun havde min kærlighed, jeg tror måske aldrig at jeg kommer til at elske en som jeg elskede Bluely.  Jeg rejste mig op, jeg tog fat i Blues hårband der lå på bordet, det bord hun sikkert ville have siddet ved i det her øjeblik og funderet over hvilket form for makeup hun skulle have på. Fuck. Zayn stop, hvis jeg bliv ved med at tænke på hende ville jeg jo forhelvede aldrig nogle sinde stoppe igen og det ville blive min død til sidst. Jeg lagde mig tilbage i sengen, jeg tog en pude over hovedet for at lukke alle tænkelige lyde ud, lyde som Liam der kalder på mig fordi han vil fortælle mig at alt nok skal gå eller Eleanor der råber fordi hun leder efter sin hår kam som hun altid ender med at finde under en kjole på hendes seng. Jeg lukkede mine øjne i, jeg bød drømmeland velkommen og håbede aldrig at vågne igen.

….

”BLUELY ER TRÆKKER IKKE VEJRET.” Danielles stemme vækkede mig, var det en drøm? Var det bare mig der var ved at blive sindssyg? Jeg lukkede øjnene igen. ”HUN ER VÆK, HUN SVARE MIG IKKE, HUN TRÆKKER IKKE VEJRET!” Hørte jeg Danielle råbe. Jeg blev nødt til at se om jeg hørte mystiske ting eller om hun faktisk kaldte. Jeg rejste mig om, jeg havde ingen kræfter til at rejse mig op med, jeg følte mig badebold som ikke var pustet op. Forfærdelig sløv følelse. Danielle rystede, hun havde blod på hænderne, en pige lå på trapperne ude foran hoveddøren. ”Zayn hun er helt væk.” Råbte hun grædende. Kaos. Jeg kiggede bare, jeg gjorde ikke noget, jeg kiggede bare. Mit hjerte stoppede, det føltes i hvert fald sådan, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, pigen som havde slået alt ihjel indeni mig lå der livsløs og jeg stod bare her og kiggede på. En tåre ramte min kind, ikke fordi jeg havde lyst. Fuck. Jeg slog en hånd mod væggen for at få mine tårer ud på en helt anden måde, smerte var den perfekte løsning for mig. De andre stod og kiggede på Danielle, det gjorde vi alle sammen. ”Så gør dog et eller andet, hun er forhelvede vores veninde, forfanden uanset hvad så er hun forhelvede Bluely!” råbte Danielle. Jeg tog mig sammen og gik hen for at løfte Bluelys krop op, hendes kjole var ødelagt, den var ikke hvid mere, den var bordeaux farvet, rødlig men samtidig cremet. De andre kom for at hjælpe mig. ”Ring 911 nu.” Råbte jeg mod Harry, han nikkede og ringede. Jeg havde Bluelys hånd i min. De andre stod mod armene over kors, Eleanor trøstede Danielle som græd, Niall tog fat i hendes anden hånd. Jeg smilede over mod hende. ”Bluely hvis du kan hører mig så skal du vide at det her er endnu en prøve, gud prøver os hele tiden, se på os, hvad er der sket med os? Jeg elsker dig husk nu det. Jeg er villig til at gå igennem alt, så længe vi følges ad, vores hænder i et, vi kunne virkelig kalde os modige hvis vi krydsede ildet, vandet, bare os to!” Sagde jeg. Jeg plantede et kys på hendes pande. ”Hun er ikke død vel?” Spurgte Niall som så bekymret ud, faktisk lignede han en der gemte på nogle tårer i øjenkrogende. ”Nej, hun er bare langt væk lige nu. Det er som om hun bare er i meget, meget dyb søvn.” Sagde jeg og smilede mod ham. Jeg prøvede at bevare roen for alle, jeg kunne alligevel uanset hvor meget jeg ville intet gøre før en ambulance kom, det eneste jeg kunne gøre var at holde hende i hånden og snakke med hende. ”Kan hun hører os?” Sagde Niall. ”Højst sandsynligt.” Sagde jeg mod ham. ”Bluely, undskyld at jeg var så ond overfor dig, du er nemlig min bedsteveninde, undskyld. Jeg elsker dig at du ved det.” Sagde Niall og kyssede hendes hånd.

….

”Må jeg komme med?” Sagde jeg mod en af ambulancemændene. Han nikkede. Alle de andre drenge plus Dani og El stod og nikkede mod mig. ”Vi er bag ved jer.” Sagde Liam og klappede mig på skulderen. ”Tak, virkelig tak.” Sagde jeg og nikkede, jeg gik ind i ambulancen. Jeg tog Blues hånd i min. Det var smertefuldt og se Bluely ligge her, jeg elskede hende jo stadigvæk selvom det ikke var en smertefri kærlighed.

 


 

Bluelys synsvinkel:

 

”Zac undskyld.” Hulkede jeg. Han var vred. Meget vred. Jeg magtede ikke flere vrede mennesker. ”Hold kæft Bluely, du skal ikke undskylde for det hjælper fucking ikke fatter du det?” Råbte Zac. Jeg lukkede mine øjne og rejste mig fra sofaen. ”Jeg var splittede Zac, jeg savnede dig, men samtidig elskede jeg Zayn. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre!” Råbte jeg af ham. Jeg gik hen til døren for at gå. Jeg måtte væk her fra. Hvis jeg sagde til Zac at han skulle slå mig vidste jeg at han ville gøre det. Det var noget andet med Zayn. Zayn ville aldrig slå en pige. Ikke engang mig. Og jeg vidste det. ”Du skal slet ikke vende dig om når vi snakker Bluely Strong.” Råbte han. Han han tog fat i min nakke og kastede mig ned i sofaen. ”Slip mig Zac!” Råbte jeg prøvede at skubbe Zac væk. Hvad fanden lavede han? Jeg var bange. Meget bange. ”Kan du ikke selv se at du ødelægger alt Bluely? Du har ingen mere, kig dig omkring, alle er skredet!” Råbte han. Han havde ret. Hvert et af de ord han lige havde sagt passede. Jeg havde ingen længere. Absolut ingen. Zero. Jeg lukkede mine øjne, i håbet om at jeg aldrig ville åbne dem igen. Zac pressede min rystende krop ned i sofaen.  ”Stop Zav, vil du ikke nok stoppe.” Prøvede jeg, selvom jeg godt vidste, at jeg ikke kom væk her fra. Tårende trillede stadig ned af mine kinder. ”Hold nu mund!” Råbte Zac og gav mig en kæmpe knytnæve i hovedet. Smagen af jern fyldte min mund. Jeg havde lyst til at skrige af smerte. Men jeg kunne ikke. Jeg begyndte at sparke. Jeg måtte væk her fra. Hen til Zayn. Jeg fik sparket Zac af min krop. Jeg løb hen mod døren, men blev stoppet. ”Du bliver her din fucking løgner.” Råbte han. Faktisk forstod jeg han vrede. Jeg var og blev en fucking idiot. Den største til dato. Zac rev mig i håret og tyrede mit hoved ind mod væggen. Denne gang skreg jeg af smerte. En knytnæve blev placeret på mit bryst. Jeg skreg igen. Fuck. Smerten forlod ikke min krop. Hele min krop var fyldt med blod. Mit blod. Jeg hulkede. Kunne han ikke bare lade mig gå nu? Jeg måtte hen til Zayn. Det var det eneste jeg kunne tænke på. Zayn. En knytnæve blev denne gang placeret i min mave. Jeg landede på gulvet med et brav. Jeg skreg smerten ud af mig. Det blev mere og mere sort for mig. Zac sparkede til mig. Præcis som Zayn havde sparket til ham. Zacs øjne og krop var fyldt med vrede. Mine øjne var svære at åbne. Jeg kunne ikke skrige længere. Det eneste der kom ud af mig var små støn. Støn fyldt med smerte. Zac spyttede efter mig. ”Du er intet Bluely, ingen elsker dig.” Råbte han. Ingen elskede mig, det var helt sikkert. Jeg havde ingen. Jeg var alene for altid nu. Kunne han ikke bare slå mig ihjel nu når han alligevel var i gang? Han tog fat i mit blonde hår, som ikke længere var så blond. Han træk mig udenfor. ”Kom aldrig igen.” Skreg han og smækkede døren i hovedet på mig. Jeg lå på dørtrinet foran Zacs hus. Mine vejrtrækninger gjorde ondt. Mine bevægelser gjorde ondt. Mit hjerte gjorde ondt. Det hele var noget fucking lort. Jeg kiggede op mod den kedelige, typiske engelske himmel. Min mor sad der oppe. Og kiggede ned på hendes Bluely. En Bluely der slet ikke var sig selv længere. En Bluely som faktisk burde sidde, og spille kedelige spil i et sommerhus med sine bedste venner lige nu. Jeg satte mig op og spyttede på den kolde jord. Mit spyt var helt rødt af blod. Jeg rejste mig fra jorden og begyndte at gå. Min krop rystede. Jeg kunne dårligt nok se. En støn forlod mine læber hver gang jeg tog en skridt. Smerten i min krop kunne på ingen måder beskrives. Kan man beskrive smerte? Sommerhuset lå ikke langt væk fra Zac.

 

**

 

Skikkelsen af sommerhuset var foran mig. Jeg kunne næsten ikke se længere. Jeg havde dårligt noget luft tilbage. Hele vejen hen til sommerhuset havde været et rent helvede. Jeg kravelede hen af indkørslen. Trappen var det sidste stykke kom nu Bluely. Bare det sidste.

 


 

Danielles synsvinkel:

 

Et lille bank lød på døren. Jeg skulle lige til at tage ud og handle. Zayn og Bluely var færdige. Uden tvivl. Jeg åbnede døren. En blodig og livløs krop lå på trappen. Det var ikke? Jo det var det. Jeg satte mig på hug foran hende. Hende øjne var lukket. Fuck. Jeg mærkede hendes puls. Der var ingen. Hun trak ikke vejret. ”Bluely?” Jeg begyndte at ruske til hendes krop. ”Blue?” Jeg prøvede igen. Langsom trillede mine tåre ned af mine kinder. ”BLUELY TRÆKKER IKKE VERJRET.” Råbte jeg. ”HUN ER VÆK, HUN SVARE MIG IKKE, HUN TRÆKKER IKE VEJRET!” Råbte jeg igen. Mine hulk begyndte at forlade mine læber. Langsomt kom alle frem. Selv Zayn. ”Bluely kom nu?” Græd jeg og lagde mit hoved på hendes bryst. Hendes krop var slet ikke så varm som før. Jeg kunne ikke miste hende. ”Zayn hun er helt væk.” Råbte jeg grædende til ham. Ingen sagde noget. Ingen gjorde noget. ”Så gør dog et eller andet, hun er forhelvede vores veninde, forfanden uanset hvad så er hun forhelvede Bluely!” Råbte jeg. Ville de bare lade hende dø? Eller hvad fuck gik der af dem. Hun var jo et fucking menneske. Zayn gik hen i mod os og løftede Bluelys livløse krop op. Hans kinder var våde af tåre. Han lagde hendes blodige krop på det runde bord midt i køkkenet. ”Ring 911 nu.” Råbte Zayn mod Harry, som tog sin mobil op af sin lomme, hurtigere end jeg kunne nå at blinke. Zayn tog Bluelys hånd. Eleanor lagde sine arme omkring mig. ”Det skal nok gå okay?” Hviskede hun. Det var det eneste jeg kunne håbe på lige nu. ”Bluely hvis du kan hører mig så skal du at der her er en prøve, gud prøver os hele tiden, se på os, hvad er der sket med os? Jeg elsker dig husk nu det. Jeg er villig til at gå igennem alt, så længe vi følges ad, vores hænder i et, vi kunne virkelig kalde os modige hvis vi krydsede ildet, vandet, bare os to.” Lød det fra Zayn. Dette her burde have været en film, eller en eller anden latterlig historie. ”Hun er ikke død vel?” Spurgte Niall. Hans ansigt var fyldt med bekymringer. Hun måtte ikke være død. Det ville være mit livs marridt hvis hun var død. Den her pige var noget af det bedste i hele verden. Hun var der for alle. Selv dem hun slet ikke burde være der for. ”Nej, hun er bare langt væk lige nu. Det er som om hun bare er i en meget, meget dyb søvn.” Sagde Zayn og smilede mod Niall. Zayn var stærk. Han prøvede i hvertfald på det. Jeg lukkede mine øjne. ”Kan hun høre os?” Spurgte Niall. Eleanor slap grebet om mig. ”Højst sandsynligt.” Svarede Zayn. ”Bluely, undskyld at jeg var så ond overfor dig, du er nemlig min bedsteveninde, undskyld. Jeg elsker dig at du ved det.” Sagde han og kyssede hendes hånd der lå i hendes. Jeg ville gerne vide hvad hun tænkte. Hvad hun følte. Om hun var okay.

 

 


 

Bluelys synsvinkel:

 

Mine tunge krop blev lagt på et bord. ”Ring 911 nu.” Zayns stemme ramte mine øre. En hånd blev lagt i mine. Ingen tvivl det var Zayns. Efter alt vi havde været igennem ville han stadig holde min hånd. ”Bluely hvis du kan hører mig så skal du at der her er en prøve, gud prøver os hele tiden, se på os, hvad er der sket med os? Jeg elsker dig husk nu det. Jeg er villig til at gå igennem alt, så længe vi følges ad, vores hænder i et, vi kunne virkelig kalde os modige hvis vi krydsede ildet, vandet, bare os to.” Lød det fra Zayn. Hans stemme var lille og rystende. ”Jeg elsker dig.” Mine ord ville ikke forlade mine læber. Jeg prøvede at give hans hånd et klem, men jeg kunne ikke. Hvad skete der med mig?  ”Hun er ikke død vel?” Nialls stemme kom frem nu. Jeg havde lyst til at græde, men mine tåre ville ikke løbe ned af mine kinder. Nej, hun er bare langt væk lige nu. Det er som om hun bare er i en meget, meget dyb søvn.” Zayn prøvede at berolige Niall. ”Jeg er her.” Sagde jeg. Men de kunne ikke høre mig. ”Jeg er her!” Jeg råbte igen. Jeg kunne umuligt være død. ”Kan hun høre os?” Nialls stemme ramte mig igen. Ja jeg kan. Hvert et ord. ”Højst sandsynligt.” Kom det fra Zayn. ”Bluely, undskyld at jeg var så ond overfor dig, du er nemlig min bedsteveninde, undskyld. Jeg elsker dig at du ved det.” Mine tåre ville trille ned af mine kinder hvis de kunne. Men det kunne de ikke. Danielles snøft kunne høres nu. Lille pus. Hun måtte ikke græde. Ingen af dem burde græde. Jeg var her jo. Eller.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...