Jeg sidder her og tænker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 15 dec. 2013
  • Status: Færdig
Et essay jeg skrev som skoleopgave, med emnet familie. Håber i kan lide det!

0Likes
4Kommentarer
224Visninger

1. Essay

Da jeg var mindre tænkte jeg tit på hvad der ville ske hvis min mor og far pludselig ikke var her mere. Ville jeg græde? Ville jeg savne dem? Ville jeg flytte tilbage til København? Hvem skulle jeg bo hos? Ville jeg komme på børnehjem? Ville man stadig kunne have en familie uden dem? Der var en hel masse spørgsmål der kørte rundt i hovedet på mig hele tiden. Både min mor og far døde i et biluheld i januar, og det har hjulpet mig med at få svar på mange af mine spørgsmål. Ja man græder, man græder rigtig meget, og ja man savner, men der er et spørgsmål jeg stadig ikke rigtig har fået svar på, kan man stadig have en familie uden dem? Det ved jeg ikke, for hvad er familie egentlig? Jeg har spurgt rigtig mange gange uden rigtig at få svar på det,kan man for eksempel være en familie når ens forældre er skilt? Kan man være en familie hvis ens forældre dør? Det er det jeg prøver at få svaret på. En familie er egentlig mange ting, det er nogle man har et specielt bånd til, man kan skændes, men altid blive venner igen, man kan snakke uden rigtig at sige noget, i det hele taget kan man en masse ting med sin familie som ikke kan med nogle andre. Jeg har jo stadig min søster og min lillebror, men det er ikke helt det samme når man ikke har dem der har fået dem til verdenen. Der er tit mange folk der spørger om jeg savner dem, og ja det gør jeg, rigtig meget, men inderst inde ved jeg at jeg nok skal komme videre, der skal bare gå lidt tid. Der er også rigtig mange der spørger om jeg har brug for hjælp, og til det svarer jeg ja, hvad er familie?De fleste svarer at de ikke ved det, men igår fik jeg for en gangs skyld et andet svar: Familie er hvad man selv vil have det til at være, og det fik mig virkelig til at tænke. For hvad vil jeg egentlig have familie til at være? En famile skal være en jeg skændes med uden der rigtig er noget at skændes om, en der bare ved hvordan man har det ved bare at kigge en i øjnene, en man fortæller alt, men stadig har hemmeligheder for, en der kan se når man lyver, men bare lader som om de ikke kan, en man kan snakke med, bare ved at se på dem. Nogle gange tænker jeg på alle de påskeferier jeg har tilbragt med min mormor og morfar i forskellige sommerhuse rundt omkring i Danmark, og jeg tænker på hvor hyggeligt vi havde det når vi allesammen sad og spillede banko, og følte os som en familie. Alt det er væk nu, min mormor og morfar blev begge psykisk syge da de hørte at min mor var død, så lige nu føler jeg at jeg slet ikke har noget familieagtigt tilbage. Jeg har jo min søster og min bror, men på en elller anden føler jeg lidt at det ikke er nok, jeg savner en som kan blive en ny moderfigur, en som kan mig med på tøseweekend, ligesom min mor gjorde, med film, shopping, kiggen efter lækre drenge, cafeture og snakken til langt ud på natten, selvfølgelig kan jeg gøre det med min søster, men det er bare ikke det samme. Jeg savner også en der kan drille mig når jeg snakker om drenge, en som kan give store bjørneknus, en som altid er der for mig når jeg har brug for det, og en som jeg kan se Formel 1 med uden det føles mærkeligt. Ligesom min far, men det er meget svært at finde, og det er nok det jeg savner mest, men jeg ved at jeg nok skal finde nogen og komme videre, jeg skal bare bruge noget tid til at indse at jeg nok aldrig finder nogle ligesom min mor og far, og at det måske aldrig kommer til at føles ligeså meget som en familie som det gjorde med min mor og far, men at jeg kan være heldig at finde noget næsten lige så godt, så det jeg er kommet frem til at der ikke findes noget så godt som mor og far, og at de aldrig kan erstattes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...