Love You - One Direction

17 årige Faith bor på landet langt væk fra andre sammen med sin mor Jenny, sin far James, sin lillesøster Ashley på 4, Hendes hund Bailey og hendes heste, Faith bruger alt sin tid på at synge, være sammen med Ashley og at være sammen med hendes hest Miley ude på engen eller i skoven som betyder meget for Faith. Hun har ingen venner og har heller aldrig oplevet ægte kærlighed, men det bliver der lavet om på da fem for Faith helt fremmede drenge dukker op på engen og mangler et sted at bo, da deres bil er brudt sammen, og der hverken er internet eller mobiler der kan ringe helt der ude på landet.

3Likes
2Kommentarer
274Visninger
AA

2. Strangers

Faith’s Synsvinkel

”Faith, giver du ikke lige hestene vand?” Jeg kiggede kort hen på min mor men nikkede så og gik ud for at tage mine Converse på ”Jeg tager også lige Miley med over på engen” Råbte jeg til min mor inden jeg smækkede døren efter mig og gik hen mod stal gangen, for at give hestene vand. Da det var gjort gik jeg hen til Mileys boks, gav hende grime på og lukkede hende ud.

Jeg trak hende langsomt hen over engen, hvor jeg fandt det sted vi altid sad ved, det lå midt ude på engen, blandt alle blomsterne og det flotte græs der var der. Jeg slap Miley og satte mig ned i græsset, mens Miley stod og gumlede på nogle små blomster som hun havde fået fat i. der gik dog ikke så lang til før hun lagde sig ned ved siden af mig og gumlede videre, jeg satte mig til at age hende på mulen, mens jeg nød den friske luft der tog fat i mit lange blonde hår og svingede det rundt til alle sider, ligeså gjorde den med Mileys manke, hun nød det, det gjorde hun altid.

Jeg rejste mig stille op og gik i gang med at plukke nogle blomster, som jeg ville lave til en buket og så stille den i stuen. Miley rejste sig også op og begyndte at trave lidt rundt, hvor hun til sidst endte hos mig, og fulgte mig rundt for at plukke flere blomster.

Pludselig kunne jeg se en skikkelse længere væk, som kom tættere på mig, det var lidt underligt for der kom aldrig andre her end mig og Miley, og så nogen gange Ashley. Skikkelsen kom tættere og tættere på mig, og stod næsten foran mig da jeg kunne ane et ansigt, men det blev hurtigt til fem ansigter, og så nysgerrig som jeg nu var, så blev jeg stående, men det varede ikke længe. Jeg vendte mig om og satte mig ned for at samle buketten, og igen gik Miley hen og stod ved siden af mig.

 

 

Jeg begyndte at kunne høre nogen komme gående bag mig, så derfor rejste jeg mig op, tog fat i Miley og begyndte så at gå hen over engen for at komme hjem. Jeg nåede dog ikke langt, før der var en der kaldte efter mig og fik mig til at vende hovedet mod ham, han satte i løb mens de andre drenge bare stod og kiggede på. Han kom helt hen til mig og stoppede, han havde brunt og krøllet hår, grønne øjne og et forpustet smil på læberne.

Han kiggede lidt på mig inden han åbnede munden for at tale. ”Hej, jeg hedder Harry” Sagde han og rakte hånden ud mod mig ”Faith” Sagde jeg og rystede hans hånd, han kiggede lidt skeptisk på Miley, der bare stod ved siden af mig og spiste græs ”Er det din hest?” Spurgte han og kiggede på mig med et sødt smil ”Miley? Ja hun er min hest” Sagde jeg og smilte til ham.

Han vendte sig om mod de andre drenge og gjorde et tegn til dem om at de godt kunne komme her hen, hvad havde de troet, at jeg var sådan en slags heks eller hvad?

De andre drenge kom hen og hilste på mig, og stod så bare foran mig med et smil på læberne indtil, ham Liam, åbnede munden og talte ”Jo, altså det er sådan at vores bil er brudt sammen, og der er ikke rigtig noget internet her ude, så vi har vandret rundt i en halv time nu og har prøvet at finde nogen der kan hjælpe os, men du er den eneste vi er stødt på, så vi tænkte på om ikke du kunne hjælpe os, med at kontakte nogen?” Han kiggede på mig og smilte, hvor de drenge dog kan smile altså.

 

 

 

”Altså, i kan følge med mig hjem og så kan min mor måske hjælpe jer?” De nikkede alle sammen, så jeg vendte mig om og tog fat i Miley, og begyndte ellers bare at gå hjem med drengene i hælene, åh gud, hvad dog min far vil tænke når jeg kommer hjem med fem fremmede drenge, han har det ikke så godt med mig og drenge, sammen.

Vi var efterhånden komme hjem til gården, jeg satte Miley ud på folen, og gik hen til hoved døren ”Vent lige her ude” Sagde jeg til drengene og de nikkede bare og ventede. Jeg gik ind i stuen til min mor der sad med Bailey, hun kiggede op på min og smilte ”Mor, jeg var henne på engen med Miley, da der kom fem drenge hen til mig og sagde at deres bil er brudt sammen, og om vi ikke kunne hjælpe dem?” Spurgte jeg lidt tøvende om. Hun kiggede overrasket op på mig ”Hvor er de?” ”De står udenfor” Svarede jeg hende og pegede over mod døren ”Luk dem dog ind, de må være sultne” Jeg smilte til min mor og nikkede, jeg gik hen til døren og åbnede den ”Kom bare ind” Sagde jeg til dem med et smil, de nikkede og gik indenfor, jeg føre dem ind i stuen hvor min mor nu havde rejst sig op for at hilse på dem.

De satte sig alle sammen ned i sofaerne og kiggede på min mor og mig der stod og snakkede lidt væk fra dem. ”Hvor er Ash?” Spurgte jeg lige pludselig om ”Hun sidder på sit værelse” Sagde hun med et smil og nikkede mod trappen som førte op på første sal, jeg løb op af trappen med drengenes blik i ryggen på mig, jeg gik ned af gangen og bankede på døren til hendes værelse, jeg åbnede døren, og hun sprang hen i armene på mig og krammede mig ”Hey Ash” sagde jeg til hende og tog hende i hånden imens hun smilede til mig ”Vil du med nedenunder?” spurgte jeg hende med en sukkersød stemme, hun nikkede ivrigt og jeg tog hende op i mine arme imens hun snakkede til mig, med hendes søde lille stemme.

Jeg fortsatte ned af trappen og ind i stuen, hvor drengene kiggede på mig og derefter Ashley, hun kiggede skræmt på mig da hun så dem ”Rolig nu Ash, de er ikke farlige, de er søde” Sagde jeg sødt til hende ”Ligeså søde som dig?” Spurgte hun mig stille om ”Ja, ligeså søde som mig” Svarede jeg hende, og satte hende ned, hvorefter hun kiggede op på mig med hunde øjne ”Kan vi ikke godt gå hen på engen med Sally?” Spurgte hun ”Vi kan gøre det senere, okay?” Hun nikkede kraftigt, hvilket fik drengene til at grine, Ashley løb ud i køkkenet til mor, som stod og lavede lidt mad til dem, jeg satte mig i den anden sofa og kiggede på dem.

”Hvem er hun?” Spurgte Zayn nysgerrigt og kiggede på mig, jeg smilte kort for mig selv og svarede ham så ”Det er Ashley, min lillesøster” Sagde jeg og smilte til ham og de andre drenge, som også sad og kiggede på mig. Creepy.

Jeg vendte blikket ned på mine negle, som jeg havde lakeret tidligere på dagen med pink og lilla neglelak. De drenge var da søde nok, men jeg ville nu allerhelst bare have at de forsvandt igen, jeg havde det ikke så godt med drenge eller mænd for den sags skyld, udover min far selvfølgelig. Og grunden til det, gider jeg ikke fortælle jer nu… det er en lang historie, men jeg kan da sige at mit liv ikke altid har været så ”Perfekt” som det er nu.

Det gav et sæt i mig da jeg mærkede en hånd på min skulder, jeg vendte hurtigt hovedet mod personen og mødte et par grønne funklende øjne, som kiggede dybt ind i mine øjne ”Faith?” ud fra hans tonefald kunne jeg høre at de havde prøvet at få fat på mig i noget tid nu. Jeg kunne langsomt mærke tårerne der kom frem i mine øjne, da jeg kom til at tænke tilbage på den aften.

 

 

Jeg slentrede ned af den mørke gyde med min håndtaske over armen da en mand kaldte på mig, jeg vendte mig om og så at han kom tættere på mig. Nu stod han helt tæt på mig og jeg kendte ham ikke, men hvor kender han mit navn fra? Jeg tror at han er cirka 20 år eller noget ”Hvem er du?” Spurgte jeg ham svagt om, han grinte lidt og smilede klamt til mig ”Du kender mig ikke” Sagde han bare og lagde sin hånd stramt om mit håndled, hvorefter han førte mig lidt væk og klemte mig op af væggen.

”Slip mig!” Skreg jeg af ham da han begyndte at kysse mig ned langs halsen. Han vendte sit hoved op og så på mig med sine lysende grønne øjne.

”Undskyld, jeg…” Mere nåede jeg ikke at sige før jeg rejste mig lyn hurtigt op, jeg kiggede kort på Harry og de andre drenge med mine våde øjne og satte så i løb hen mod døren og ned til bækken i skoven, hvor jeg satte mig. Jeg begyndte så småt at hulke og lidt efter var mine kinder helt våde, jeg lagde mig ned i skovbunden og lod tårerne og ikke mindst tankerne få frit løb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...