Nice guys don't lie ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 19 jan. 2014
  • Status: Igang
Laura og Niall er bedste venner. De fortæller hinanden alt, så da Niall pludselig begynder at skjule noget for hende omkring hendes kæreste Harry og ikke rigtig snakker til hende mere, bliver hun nervøs. Harry skjuler også noget for Laura, som han gerne vil fortælle hende, men han ved ikke, hvordan han skal få det sagt. Laura bliver trukket igennem et helvede af løgne og ikke mindst, bliver hun bedraget af hendes nærmeste. Hun ville ønske at alt bare ville blive som før.

7Likes
10Kommentarer
427Visninger
AA

4. Chapter 3.

Harrys synsvinkel.

Folk dansede, musikken dunkede, og de drinks, bartenderen langede over disken, var væk på 10 sekunder. Jeg ville have elsket at have Laura med mig, men hendes familie havde inviteret hende til barnedåb. Hendes mor havde fået en datter, og efter halvandet år mente hun, at det var på sin plads, at Laura kom. Jeg var ikke inviteret, men Niall derimod, han var. Det gav ham også en åbenlys mulighed for at se sin familie. For de var også inviterede. Jeg skyllede et pat shots ned. Jeg ville ikke tænke på det had, Lauras familie udstrålede mod mig. Bartenderen nikkede til mig, da jeg spurgte om et par shots til. De røg ned med det samme. Mit liv lige nu var kaos. Lauras familie ville aldrig tillade at vi blev gift.
Jeg bevægede mig ud på dansegulvet, folk genkendte mig og begyndte at snakke med mig. Jeg hørte ikke efter, nikkede bare. Jeg havde brug for at danse. Ikke tænke.

 

Da jeg vågnede næste morgen, stirrede jeg ind i et par dybblå øjne. Først troede jeg det var Laura, indtil jeg kom i tanke om, at hun var i Irland, og desuden ikke havde blå øjne. Shit. Jeg rejste mig op, og til mit held havde jeg undertøj på.
”Skete der noget i går?” spurgte jeg pigen, der lå på sengen og smilede til mig.
”Nej ikke andet end at vi kyssede. Meget. Du fortalte, at du ikke ville hjem, så du sov hos mig. Og så kyssede vi lidt mere.” hun smilede endnu mere. Jeg ville ikke vide hvad hun hed, jeg måtte bare væk. Hvad havde jeg dog gjort?
”Undskyld, men jeg skal giftes, og jeg kan virkelig ikke huske noget fra i går.” jeg trak mit tøj på og styrtede ud af lejligheden. Da jeg kom ud i den friske luft, mærkede jeg den dundrende hovedpine. Shit. Shit, shit, shit. Jeg orienterede mig, og prajede en taxi. Da jeg nåede min lejlighed, løb jeg op ad trapperne. Laura. Jeg tænkte ikke på andet end Laura. Jeg ville aldrig kunne fri til hende nu. Hendes familie ville få ret, jeg havde kvajet mig. Shit. Hvad skulle jeg sige til drengene? Jeg fortalte dem jo alt, så det her blev jeg også nødt til. Men Niall, han fortæller hende jo alt.

Jeg ringede til drengene, sagde til dem de skulle komme forbi – ikke Niall, han var jo i Irland endnu - og så fandt jeg et par colaer til at hjælpe på min dundrende hovedpine.

”Yo Harry! Hvordan går det dude?” Louis stormede ind gennem døren.
”Ikke så højt, mit hoved!” sagde jeg.
”Nå din dranker, var du i byen i går?” grinede Zayn.
”Stop, jeg har noget at fortælle. Det er vigtigt, og i må love mig ikke at sige noget til Laura, og jeg skal nok selv sige det til Niall…” jeg kunne mærke at jeg plaprede.
”Jaja Harry, hvad er det?” Spurgte Liam. Det slog mig, at hvis dette kom ud til pressen, så ville mit ry som player blive bekræftet.
”Jeg var jo i byen i går. Jeg fik måske lidt for meget at drikke, men sagen er,” jeg holdt en pause og kiggede rundt på drengene. ”At jeg vågnede i en fremmed piges seng. Vi havde kun kysset, men jeg sov hos hende. Jeg kan ikke huske noget som helst. Hvad gør jeg?”
Drengene måbede. Jeg vidste at de tænkte på pressen.

”Harry,” begyndte Louis. ”Jeg synes du skal fortælle det til Niall, og derefter fortælle det til Laura når du er parat til det.”
Jeg vidste han havde ret, men hvad med mit frieri?
”Men Louis, hvad hvis hun ikke tror på at jeg var fuld?” spurgte jeg.
”Ved du hvad pigen hedder?” Zayns stemme lød en smule skuffet.
”Nej og jeg vil heller ikke vide det.”
”Du var fuld så. Hun har sikkert sagt hendes navn tusind gange.” Zayns stemme lød ikke skuffet mere.
”Vil i ikke love mig, at i ikke siger det til Laura? Eller Niall? Jeg skal nok selv sige det.” jeg mærkede en tåre trille ned ad min kind, og Liam lagde armen om mig.
”Det skal nok gå Harry, vi finder ud af det, du gjorde det jo ikke med vilje.” trøstede han. Liam var altid som en far for mig.
”Tak drenge!” Jeg rejste mig og gav dem alle et kram.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...