Typical Teenager ❄ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jan. 2017
  • Status: Igang
Isabella Walker er en typisk teenager, som bor midt inde i Londons gader. Hun elsker fodbold, at feste, hænge ud med sine venner og bare at have det sjovt mens hun kan nyde det.

En dag inviterer Isabellas veninde, Abby, hende med til en koncert med One Direction. Isabella virker ikke just begejstret, men tager alligevel med; måske kan det vise sig at være sjovt.

Isabellas liv bliver vendt op og ned på hovedet, da hun nogle dage efter koncerten bliver inviteret med til et Meet & Greet, igen af hendes veninde Abby, der ikke lægger skjul på sin ophidselse, hvor hun for første gang står ansigt til ansigt med det største boyband p.t.

Hvad vil der ske under det kommende Meet & Greet?

68Likes
33Kommentarer
7407Visninger
AA

10. 8. "Ej øv, nu røg den ide jo ud af vinduet, altså."

Hvorfor er historie så kedeligt? Helt seriøst, man bør kalde det ‘kedsomheds-timen’ i stedet for! Det er en indbydelse til at indhente sin søvn, siger jeg jer. Vores lærer er Mrs. Winston og er den ældste lærer på hele skolen. Det undre mig at hun ikke er gået på pension endnu. Hun kan få en sten til at virke som verdens sjoveste ting. Hun taler så langsomt! Selv når hun blinker ligner det at hun er faldet i søvn, fordi hendes øjne er så længe om at åbne sig igen. Heldigvis er det sidste time, og så har jeg fri.

Abby har SMS’et mig siden fysiktimen. Jeg har bare ikke kigget på min mobil før jeg fik frikvarter, da jeg faktisk nød at tilbringe tid sammen med Aaron. Aaron er cool nok. Han er den der typiske punkttype. Han elsker tøj der har flænger, han går tit med jakker, der har nitter hist og her, han går i store, sorte støvler og i ny og næ har han sit hår sat i en hanekam, men han er pænest med en fringe.

Jeg sidder bagerst i lokalet, så at jeg er på mobilen er der ingen der lægger mærke til - specielt ikke Mrs. Winston. Abby har sendt tonsvis af beskeder jeg ikke aner hvad handler om, da jeg ikke har tjekket min mobil siden fysiktimen startede. Nu har jeg så muligheden.

Bella

Bellaaa

Isabellaaaa

Hvor eeeerrr duuu

Svar mig!

Jeg klipper dit tøj i stykker hvis ikke du svarer mig din bitch

klap lige hesten din lort, jeg havde time

Og det har du måske ikke nu?

jo men det er historie med mrs. winston, hva fanden havde du regnet med lol

Okay men mød mig ude foran skolen efter timen, vi skal lige snakke om det meet and greet!!!

-.-’ fiiiiint

Jeg lægger mobilen på bordet og sukker. Jeg magter virkelig ikke at snakke om det. Hvad er der overhovedet at snakke om? Vi skal møde nogle kendte mennesker, der får proppet guldskeer op i røven 24/7. Deres røvhul må være stort. Mere er der ikke i det. Jeg tror Abby torturerer mig med vilje. Hun ved jeg ikke kan lide One Direction, og derfor bruger hun det imod mig, den dumme so.

Mrs. Winston forklarer noget om striden mellem USA og Sovjetunionen, som det jo hed dengang tilbage i oldtiden. Vi havde det for i lektie, men som sædvanlig har jeg ikke læst det, da jeg ikke havde lyst. Længere er den faktisk ikke. Tit spørger mine lærere om, hvorfor jeg ikke har lavet lektier, når de nu gider at tjekke det, og jeg svarer altid at jeg ikke har gidet at lave dem. Hvorfor lyve, når de alligevel kender sandheden?

“Miss Walker?” Mrs. Winston stirrer strengt på mig. Hvad er jeg mon gået glip af?

“Hvad?”

“Kan du gentage det jeg lige sagde?”

“Næh, det kan jeg ikke,” svarer jeg, og nogle i klassen begynder at fnise.

“Hvorfor kan du ikke det?” Hun ser opgivende på mig.

Hun kender jo allerede svaret, men ja, ja da, så lad da bare mig svare alligevel: “Fordi jeg ikke hørte efter.”

“Følg nu med i timen, ellers går det ud over dine karakterer, unge dame,” sukker hun irriteret.

“Jamen det er så kedeligt!” sukker jeg, og flere i klassen bryder ud i grin.

“Vil du gerne ned på inspektørens kontor igen, Miss Walker?”

“Nej helst ikke, fordi jeg har en aftale efter skole.” Det fik endnu flere til at fnise. Jeg elsker at være fræk overfor lærerne. Det skaber lidt morskab i de lange, kedelige timer.

“Så vil jeg foreslå at du tier stille og følger med i timen.”

“Jeg skal prøve, Mrs. Winston,” smiler jeg sukkersødt.

Lige da hun skal til at fortsætte undervisningen ringer klokken. Jeg har aldrig været mere taknemmelig for skoleklokken. Sådan skal det være! Jeg skynder mig at pakke mit lort sammen og styrter ud af klasseværelset.

Lige da jeg er nået ud af lokalet, støder jeg ind i Charles.

“Shit, det må du sgu undskylde, Charles! Jeg så dig slet ikke,” undskylder jeg og retter min beanie ordentligt.

Han tager fat i fligen af sin skjorte og retter den ud. “Det skal du ikke undskylde for, Bella. Hvor skal du forresten hen i sådan en fart, om jeg må spørge?”

Han er så skide fisefornem. Jeg fucking elsker ham, mand.

“Jeg skal mødes med min bedsteveninde. Hun har SMS’et mig siden starten af første time, og hun siger det er vigtigt, selv om jeg har glemt, hvad det faktisk handler om,” griner jeg.

Charles smiler. “Jamen så lad mig da i det mindste eskortere dig ud af døren.” Han begynder at bevæge sig hen imod døren.

Jeg smiler fjoget. “Det behøver du altså ikke, Charles. Jeg kan godt selv gå ud af døren.”

“Vissevasse!” Charles tager fat i min arm og nogle folk stirrer lidt mærkeligt efter os.

Måske er Charles bøsse? Det ville give mening, ville det ikke? Hans navn, hans væremåde, hans tøjstil og hans fucking fisefornemme talemåde.

“Charles er du bøsse?” flyver det ud af mig, og straks klasker jeg en hånd for munden. Shit, shit, shit! Bella, din fucking lort, sådan noget spørger man ikke om!

“Øh, ikke så vidt jeg ved, nej. Hvorfor spørger du?” Han ser ikke ud til at være sur.

“Undskyld, det var ikke min mening at spørge om det. Du virker bare så feminin i det, og straks tænker jeg på en stereotypisk bøsse, du ved? Shit, det må du virkelig undskylde. Jeg skal lære at holde min kæft i visse situationer.” Jeg taler forholdsvis hurtigt, så jeg ved ikke om Charles fangede noget af det.

“Det er helt i orden. Det overraske mig bare, da dit spørgsmål kom ud af det blå,” ler han, og jeg kan ikke selv lade være med at smile. Charles er så nede på jorden, og jeg elsker ham for det.

“Nå, jeg er nødt til at løbe, Charles. Abby venter på mig.”

“Det er helt fint, vi er trods alt henne ved døren.”

Vi krammer hinanden farvel, siden Charles faktisk skal den modsatte vej, den ged. Han er en rigtig gentleman, en rigtig mors dreng. Han er min nye bedsteven, siger jeg jer.

Jeg går ud af dørene og ser, at Abby allerede står ude på parkeringspladsen med sin mobil i hånden og venter. Det er så typisk hende. Jeg tror hun lider af mobilmani.

“Yo, Abby!”

Hun kigger op og vinker ivrigt til mig. “Hej, Bella! Skynd dig, du skal hører det her!” Hun står og hopper op og ned som den idiot hun er. Men hun er min idiot.

“Jeg skynder mig så meget jeg kan, for fucks sake, altså.” Det er en løgn. Jeg tror ikke jeg kan gå langsommere end jeg gør nu. En snegl kan overhale mig, hvis den gider.

“Skynd dig!”

“Ja, ja!”

Jeg når hen til hende, og vi krammer hinanden hurtigt som vi altid gør. Abby ser fantastisk ud som altid. Hendes lange, mørke hår der falder ned over ryggen på hende, hendes lange, brune ben der aldrig mister deres smukke kulør og hendes øjne. Hendes krystalblå øjne, der kunne smelte Antarktis. Shit, giv mig 12 for poesi, mand.

“Okay, så planen på onsdag bliver således, at jeg henter dig klokken et præcis, så du har bare af at være klar, da meet and greet’et er klokken halv tre. Og før du begynder at kæfte op om “hvorfor så tidligt”, så er det fordi, at der er tre andre møgunger, som også skal møde dem, og vi har kun tyve minutter i alt, så jeg vil gerne være der i god tid,” siger Abby, og jeg sænker min finger igen, da hun har svaret på mit ikke stillede spørgsmål.

“Er der noget bestemt jeg skal tage på?” spørger jeg og genoplever scenariet med koncerten, hvor jeg fik skæld ud over mit tøjvalg.

Abby tænker sig om i et kort sekund og siger så: “Jeg er lidt ligeglad. Bare du ikke kommer i strippertøj, så er jeg tilfreds.”

“Ej øv, nu røg den ide jo ud af vinduet, altså,” joker jeg, og Abby puffer mig let på skulderen, et smil former sig på hendes læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...