Typical Teenager ❄ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jan. 2017
  • Status: Igang
Isabella Walker er en typisk teenager, som bor midt inde i Londons gader. Hun elsker fodbold, at feste, hænge ud med sine venner og bare at have det sjovt mens hun kan nyde det.

En dag inviterer Isabellas veninde, Abby, hende med til en koncert med One Direction. Isabella virker ikke just begejstret, men tager alligevel med; måske kan det vise sig at være sjovt.

Isabellas liv bliver vendt op og ned på hovedet, da hun nogle dage efter koncerten bliver inviteret med til et Meet & Greet, igen af hendes veninde Abby, der ikke lægger skjul på sin ophidselse, hvor hun for første gang står ansigt til ansigt med det største boyband p.t.

Hvad vil der ske under det kommende Meet & Greet?

68Likes
33Kommentarer
7389Visninger
AA

9. 7. "Tak for den ... unødvendig information, Miss Collinsworth."


Efter Charles og jeg har fået sagt farvel, vi ses og alt det pis der, som faktisk aldrig betyder en skid for nogen, går jeg ind på skolen for at møde Abby komme løbende i fuld fart nede for enden af den lange gang.

“Bella! Bella, gæt hvad! Gæt fucking hvad!” skriger hun, og folk vender hovederne, (jeg bebrejder dem ikke).

“Efter at dømme på din begejstring gætter jeg på, du og Josh har haft sex,” siger jeg uinteresseret.

Abby sukker irriteret. “Nej, din nød. Jeg har fucking skaffet os meet and greet billetter til at møde One fucking Direction!” skriger hun.

“Hvem?”

“Bella, vi har bogstavelig talt lige været til koncert med dem i fredags. Hvem fuck tror du?”

“Det ved jeg da ikke? Det sgu da derfor jeg fucking spørger!” siger jeg, som om det er åbenlyst, fordi det fucking er åbenlyst!

“Urgh, det er dem, der ville have dine kyllingvinger.” Hun kørte sin hånd igennem sit lange, tykke hår.

“Vent, Blondie og Krølle-Bølle?”gisper jeg.

“Mener du Niall og Harry?”

“Sikkert, men nu ved jeg i det mindste, hvem du snakker om. Hvorfor fuck sagde du ikke bare det til at starte med, altså …” sukker jeg og går hen til mit klasselokale, da klokken ringer ind.

“Vi snakkes ved efter skole, din lort,” griner Abby og løber ned for enden af gangen og rundt om hjørnet.

~~~~

Fysik. Hvorfor dræber Gud mig ikke bare allerede? Skyd mig forfanden i stedet for at torturere mig med fucking fysik! Hvem kan overhovedet lide det fag? Udover fysiklæreren, som må have røget en del for at tage den uddannelse. Jeg sværger, folk der elsker fysik er mærkelige. Det er næstværst efter matematik.

Jeg spejder rundt i fysiklokalet efter en ledig plads. Jeg ser, at der er en ledig en henne ved Aaron, som sidder og tegner på bordet. Ligesom jeg er på vej derover kommer Caitlin mig i forkøbet og snupper den ledige plads, som jeg lige skulle til at sætte mig på.

“Sorry, søde, men det her sæde er optaget,” smiler Caitlin sukkersødt.

Det bliver vi to om at bestemme. Jeg stirrer tomt på hende, sætter min taske ned og vipper stolen bagud, så Caitlin falder ned på gulvet. Hurtigt sætter jeg mig og klassen fniser af hendes vredesudbrud.

“Din fucking skank! Der sidder jeg!”

“Det gør du så sjovt nok ikke, når jeg sidder her, vel?” smiler jeg smørret og finder mine ting frem.

“Godmorgen klasse,” siger Mr. Jones, der har en stak papirer i sin favn.

“Godmorgen, Mr. Jones,” siger vi alle sammen.

“Miss Collinsworth, vær venlig at sætte Dem ned, tak,” siger Mr. Jones, og man kan høre på hans toneleje, at han ikke gider gentage det.

Caitlin rejser sig op, sender mig verdens største dræberblik og smutter over i den anden side af lokalet. Jeg smiler veltilfreds. Så kan hun fandeme lære det.

“I dag skal vi lave nogle forsøg parvis, så hvis I finder jer en makker, så slipper jeg for at folk bliver sure over mine valg,” siger Mr. Jones og fordeler papirerne i lige store stakke oppe ved bordet.

“Aaron, vil du være min partner i det forsøg vi ikke aner en skid om?” spørger jeg og kigger uinteresseret op på tavlen, hvor Mr. Jones står og skriver nogle formler ned.

Aaron kigger dovent hen på mig og nikker, han tegner stadig på bordet. “Klart, Isa, jeg skal nok være din partner, men jeg håber ikke du regner med topkarakterer,” griner han og lægger blyanten ned.

“Mig? Topkarakterer i fysik? Ha! Det må da være din spøg. Hvis jeg fik topkarakterer havde min far sendt mig hen på stationen og forhørt mig, fordi de ville mistænke mig for at have snydt. Næh, 02 det er helt fint for mig,” griner jeg højlydt, og Aaron nikker anerkendende.

Pludselig lyder en højlydt, irriterende stemme fra den anden ende af lokalet. “Mr. Jones? Mr. Jones!”

“Ja, Miss Collinsworth?” sukker Mr. Jones og vender sig om.

“Må jeg blive undskyldt?” smiler hun sødt, og hvis I hører nogle bræklyde, så er det mig.

“Hvorfor?”

“Jeg har min menstruation, og jeg er nødt til at stikke en tampon op i mit skede, eller også bliver jeg nok gravid!” Hvordan nogen kan være så ualmindelig dum er også mig en gåde.

“Ja, gør endelig det, Caitlin, der er ingen der vil have, at du bliver gravid!” griner jeg, og Aaron skriger af grin. Resten af klassen flækker også af grin, og jeg sværger jeg så Mr. Jones smile en lille bitte smule.

“Tak for den … unødvendig information, Miss Collinsworth. Du er undskyldt,” siger Mr. Jones og kigger rundt i lokalet, som Caitlin fordufter, men ikke uden at give mig fingeren. “Jeg går ud fra, at I alle sammen har fundet jer en makker, siden I alle sammen sidder to og to.” Han begynder at dele papirerne ud, som han har samlet oppe ved katederet.

Aaron og jeg sidder helt oppe foran, så vi er en af de første, der fik udleveret to papirark. Han rækker mig det ene og vi ser begge to, at det er noget omkring elektromagnetisme. Skønt, lige det man har lyst til at have om. Jeg vil hellere lave noget med kemikalier, så kan det være jeg kan lave noget sprængstof og sprænge Caitlin i luften.

“Okay, elektromagnetisme er jeg ikke helt idiot til,” siger Aaron og slår op i sine noter omkring magnetisme i sin fysikmappe. Han er min helt.

“Jeg er heller ikke helt dårlig til selve magnetisme, men når vi snakker elektronik, så er jeg ikke den skarpeste kniv i skuffen,” indrømmer jeg og trækker let på skulderen.

“Ingen er gode til alt, Isa. Jeg er sikker på vi nok skal klare os. I det mindste er vi ikke ligesom Caitlin, der dumper i næsten alle fag, udover drama.”

Jeg griner og finder min fysikbog frem og slår op i kapitlet omkring elektromagnetisme. Jeg har ikke taget notater ligesom Aaron har, men hvis han har sine notater, og jeg har min bog, så skal vi nok klare os, som han også selv sagde.

“Når I har læst arket igennem regner jeg med at I selv kan finde alle tingene frem. Nu vil jeg gå ned på kontoret og skænke mig selv en kop kaffe. God arbejdslyst!”

Da Mr. Jones er gået, begynder alle at rode lokalet igennem for alle de forskellige ting vi skal bruge. Nogle sidder stadig på deres pladser og SMS’er eller er på facebook eller andre sociale medier. Jeg gider ikke sidde og lave ingenting. Nok er fysik ikke mit yndlingsfag, men jeg har lovet mine forældre, at jeg gerne vil tage mig mere sammen, og jeg har ikke i sinde at bryde det løfte.

“Vi skal bruge en strømforsyning, to ledninger og Pohls gynge. Hvis du finder en strømforsyning og de to ledninger, så finder jeg Pohls gynge og sætter det hele op,” siger Aaron og har allerede rejst sig.

“Roger!” Jeg går hen til hylden med strømforsyningerne og leder efter en af de nyere modeller, da de er bedst. Derefter går jeg hen til tavlen, hvor ledningerne er placeret lige ved siden af. Jeg tager to lange, blå ledninger og går tilbage til min plads, hvor Aaron allerede sidder og fifler med Pohls gynge.

Da jeg kommer hen med tingene, giver Aaron sig straks til at sætte det hele sammen. Han ser virkelig ud, som om han ved hvad han laver, fordi han er lynhurtig til at opstille tingene korrekt efter hvad tegningen viser på papiret.

Da Aaron har sat det hele sammen, læner han sig tilbage med et dybt suk, samtidig med at Mr. Jones kommer ind ad døren med en kop kaffe i sin højre hånd, hvor Caitlin kommer ind lige bagefter ham.

“Hvordan går det så med forsøget? Er der nogle der har brug for hjælp, nogle der er færdige, som vil vise og forklare? Næh, se nu der! Det lader til at Miss Walker og Mr. Hernandez er færdige med opstillingen! Kan I forklare, hvad modellen går ud på?” spørger Mr. Jones, og resten af klassen kigger over på os, og jeg kan mærke mine håndflader blive svedige. Jeg aner ikke, hvad forsøget går ud på! Shit, hvad fuck skal jeg sige?

“Som figuren viser, er det her den såkaldte Pohls gynge. Vi har en leder anbragt i et magnetgab, holdt oppe af de to ledninger. Som I kan se er der ingen strøm igennem lederen, hvilket er derfor den hænger lige ned.”

Jeg kigger lamslået på Aaron, som er ved at tænde for strømforsyningen. Mr. Jones ser veltilfreds ud med starten på forklaringen. Jeg ved godt, at Aaron sagde, at han var okay god til elektromagnetisme, men at han var så god vidste jeg ikke. Han forklare tingene helt korrekt og bruger de terminologiske fagbegreber.

Da Aaron har tændt for strømmen, fortsætter han med at forklare: “Nu da strømmen er tændt, ser vi, at lederen bevæger sig et stykke ud fra gabet. Hvis I kommer tættere på kan I bedre se det.”

Mr. Jones vinker alle hen til gyngen og jeg bevæger mig lidt væk, sådan at folk får et bedre udsyn. Caitlin står i baggrunden med arme over kors. Hun finder det helt sikkert interesseløst.Da alle har set det, går Mr. Jones op til tavlen og beder om alles opmærksomhed. Han peger på den formel han har skrevet oppe på tavlen. Folk er allerede tilbage på deres pladser, da han begynder at snakke.

“Glimrende forklaring Mr. Hernandez! Fænomenet forklares ved, at der udover tyngdekraften og snorkraften opstår en kraft, der i dette tilfælde går vandret ud fra gabet.”

Han peger på formlen oppe på tavlen og fortsætter: “Formlen omtales nogle steder som Laplace' lov. Magnetfeltet B går fra den røde magnetiske nordpol N til den hvide magnetiske sydpol S. Strømmen går langs lederen ind i billedet. Derfor vil kraften gå ud af gabet mod venstre.”

Pludselig ringer klokken, og alle skynder sig at pakke sammen. Folk sætter de forskellige ting på plads, og det samme gør Aaron og jeg.

Inden vi når ud af lokalet, stopper Mr. Jones os. “Jeg ville bare lige sige, at jeg syntes det var en fantastisk forklaring, Mr. Hernandez! Jeg vidste godt, at De var gode til elektromagnetisme, men at De er så veltalende og gode til at forklare, havde jeg ikke set komme. Jeg håber at jeg vil høre mere til Dem i fremtiden. Hvad angår dig, Miss Walker, så ville jeg gerne have, at De også havde sagt noget. De ved, at det trækker ned i mundtlige karakter, når ikke De siger noget. Jeg er sikker på, at Mr. Hernandez kan hjælpe dig, I virker som et godt makkerpar. Havde I fået karakterer for denne opgave, ville I have fået 10 med pil op, hvis De også havde sagt noget, Miss Walker. Vi ses på onsdag!”

Aaron kigger hen på mig og smiler forlegent. “Hvis jeg havde vidst, at vi skulle fremlægge forsøget, havde jeg givet dig en forklaring, sådan at vi kunne have suppleret hinanden. Jeg vil med glæde være din partner igen, hvis du har lyst.” Han samler sine ting sammen og putter dem ned i sin skoletaske.

Jeg lægger ikke skjul på min taknemmelighed, da jeg virkelig er glad for, at jeg valgte Aaron som min partner. “Jeg vil elske at være din makker igen. Det ville også være rart, hvis du kan hjælpe med forklaringerne af de forskellige forsøg og hvad de forskellige ting gør, hvis ikke det er for meget at bede om,” smiler jeg sky og putter mine egne ting væk.

“Så er det sgu en aftale. Vi ses på onsdag, Isa!” siger han og er hurtigt ude af døren.

Jeg står tilbage og kan ikke skjule det store smil, der er på mine læber, og jeg ved, at det er Aaron, der er skyld i det.

 

~~~~

Shiiit, jeg er ked af, at det er så lang tid siden! Jeg har haft den største skriveblokade nogensinde, og da jeg så så Yu-Gi-Oh!, så fik jeg en genial ide og skyndte mig at skrive den ned, inden jeg glemmer den. Så her er vi!

Jeg ved godt, at kapitlet ikke er verdens mest spændende, men hvad fanden, sådan er det sgu med mange bøger. Anyway, så håber jeg, at I ikke har opgivet mig og selve historien, da jeg har planlagt den sådan ca., jeg skal bare have lortet skrevet ned. xD

P.S.: Jeg har ikke fået kapitlet rettet igennem, så jeg undskyler, hvis der er stavefejl eller noget andet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...