Typical Teenager ❄ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jan. 2017
  • Status: Igang
Isabella Walker er en typisk teenager, som bor midt inde i Londons gader. Hun elsker fodbold, at feste, hænge ud med sine venner og bare at have det sjovt mens hun kan nyde det.

En dag inviterer Isabellas veninde, Abby, hende med til en koncert med One Direction. Isabella virker ikke just begejstret, men tager alligevel med; måske kan det vise sig at være sjovt.

Isabellas liv bliver vendt op og ned på hovedet, da hun nogle dage efter koncerten bliver inviteret med til et Meet & Greet, igen af hendes veninde Abby, der ikke lægger skjul på sin ophidselse, hvor hun for første gang står ansigt til ansigt med det største boyband p.t.

Hvad vil der ske under det kommende Meet & Greet?

68Likes
33Kommentarer
7454Visninger
AA

7. 5 - "Hey, må jeg ikke smage en af dine vinger?"

“Næste!”

Abby og jeg er løbet over til dørene, hvor køerne bare hober sig mere og mere op, som tiden passere. Der står fem foran os, som skal tjekkes af nogle store muskuløse monstre, og så det faktum, at de er skaldet. Det er lidt synd for dem. Jeg har stadig posen med mine elskede kyllingevinger i den sorte plasticpose, som er gemt i en indkøbspose, som jeg holder på. Mine håndflader er mega svedige, så posens hank smutter af og til ud af mit greb.

“Næste!”

Åh Gud. Jeg er mega nervøs. Ikke fordi de der behårede mænd skal rage på mig, men fordi jeg er bange for, at de nakker mine kyllingevinger! Jeg strammer automatisk mit greb om posens hank. Abby skubber mig hurtigt fremad, da jeg ser, at køen har rykket sig hastigt. Wow, det går sgu da stærkt alligevel.

“Næste! Kom nu, skynd jer lidt!” råber Store Skalde. Det kalder jeg ham fra nu af - i hvert fald ham, som vi skal tjekkes af.

“Abby, hvad nu hvis han tager mine kyllingevinger? Hvad nu hvis han kan lugte deres saftige duft? Hvad nu hvis han får boner af deres elskede duft og sprødhed?” halv-råbe-hvisker jeg, panisk.

“Hvad snakker du dog om, din skovl? Jeg sprøjtede parfume ud over den sorte plasticpose, så han kan ikke lugte dine skide kyllingevinger,” svarer Abby surt, og tager et skridt mere frem. Fuck, der er kun to foran os nu.

“Næste!”

Dræb mig. Jeg ser, hvordan Store Skalde tjekker tøserne for, hvad de kan have på sig. Det ser ud som om at tøserne er heldige, da de gerne må passere. Fuck, nu er det snart os. Vi tager endnu et skridt frem. Pigerne foran løber skrigende ind ad dørene, og nu er det os. Fuck, fuck, fuckedi fuck.

“Hvad har I i posen, de damer?” spørger Store Skalde om. Fuck, hvad skal jeg svare? ‘Jamen jeg har bare en kæmpe bøtte kyllingevinger med, da jeres mad er lort.’

“Det er bare noget tøj, vi har med, hvis vi skulle komme til at fryse,” svarer Abby roligt. Store Skalde kigger, nej nedstirrer Abby mistroisk, og jeg tror seriøst jeg sked en neger lige dér.

“Lad mig se,” beordrede han, og tog posen ud af hænderne på mig. Fy Skalde! Fy! Slem Skalde! Han åbnede posen, og jeg kan straks se, at han væmmes ved synet, eller nærmere stanken. Jeg kan endda også lugte det. Puha.

“Hvorfor fanden er lortet bedækket i et tykt lag gift?” hoster han, og rækker mig posen igen. Jeg griner lidt for mig selv. High Five til Abby for at have oversprøjtet posen til.

“Jeg kom til at tabe min parfumeflaske ned på gulvet, så tøjet blev ramt, men jeg synes nu ikke, det er så slemt?” siger Abby uskyldigt. Hun er en god skuespiller.

“Bare giv mig jeres billetter, så kan I passere …” knurre Store Skalde. Jeg smiler smørret og strammer igen grebet om posen. Abby viser Skalde vores billetter, han scanner dem og nikker til at vi kan gå ind.

Jeg skriger indvendig for, at Store Skalde er så dum. “Ses Store Skalde!” råber jeg og trækker hurtigt Abby med mig, hvor Store Skalde bare stirrer vredt efter mig. Nu skal det sgu nok blive sjovt.

“Okay, vi skal stå i sektion W, første pladser. Denne vej!” råber Abby og løber, hvor jeg så løber lige efter hende. Slow the fuck down, woman!

“Jeg fucking dræber nogen, hvis de har nakket vores pladser,” knurrer Abby. Så dramatisk. Jeg elsker hende.

“Så længe jeg har mine kyllingevinger, så er jeg tilfreds!” siger jeg og klamre posen ind til mig. Abby ruller bare øjne og vi løber hurtigt over til vores frie pladser. Der er allerede kommet mange, men der er heldigvis ingen, der har taget vores pladser.

“Endelig!” stønner Abby og sætter sig ned i sædet. Jeg løfter et øjenbryn, men ryster bare på hovedet og sætter mig ned ved siden af hende. Det er virkelig et kaos. Alle løber bare ind og skubber og puffer til hinanden for at komme hen til deres pladser. Det må være nederen for dem som har ståpladser, da de bogstavelig talt skal kæmpe om retten til at stå helt oppe forrest. Så er jeg ærlig talt glad for at Abby skaffede os de der VIP-billetter eller hvad fanden hun nu gjorde. Anyway, nu da vi er kommet ind, kan jeg endelig nyde mine kyllingevinger. Halleluja!

“Bella, du skal ikke tage dine kyllingevinger frem nu! Der er stadig vagter. Vent til at koncerten rigtigt går i gang, fordi så kan vagterne ikke rigtigt holde styr på alt og alle. Desuden, så ville de bare konfiskerer dem, da man ikke kan købe kyllingevinger her,” siger Abby og river posen ud af mit greb. Jamen fuck da dig.

“Og hvornår starter den her koncert helt præcist?” spørger jeg irriteret. Jeg er sulten, træt og sulten! Fik jeg sagt jeg er sulten?

“Altså, der er jo rent kaos for at komme ind, som du selv kan se, og så går der normalt en time, før alle er på plads. Så efter en halv time starter opvarmningen, som er 5 Seconds Of Summer, virkelig fedt band, og så efter tyve minutter eller noget går One Direction på.”

Så indviklet. Jeg ved bare, at der var mange ord og hun nævnte et eller andet sommerband og så de der drenge som vi var kommet for at høre. Pft, opvarmningsband min bare røv. Jeg vil bare have mine kyllingevinger. Er det måske for meget at bede om?

“Man må altså ikke have mad med herind.” Jeg vender mig om, hvor den irriterende pivestemme kommer fra. Jeg ser en brunhåret pige stå sammen med en masse andre, som bare glor olmt på Abby og jeg. De må have lyttet med til vores samtale. Samtale-smuglyttere …

“Does it look like I give a flying fuck?” svarer jeg koldt, da jeg ærlig talt ikke kunne være med ligeglad.

“Jeg siger det bare. Du behøver ikke svare så flabet igen,” siger brunette-samtale-smuglytteren. Jeg ruller automatisk mine øjne, og Abby griner bare i baggrunden.

“Jeg er flabet, hvis jeg har lyst til at være det. Du er ikke min mor, så du skal bare lukke,” hvæser jeg og sender hende et dræberblik. Jeg kan ikke fordrage når folk siger, hvad jeg kan og ikke kan, og hvad jeg skal og ikke skal. Dem har jeg bare ingenting tilovers for.

“Hey, styr din veninde der. Hun skal fandeme ikke snakke sådan der til vores veninde!” siger en anden pige, som er blondine. Jamen det går jo strålende. En brunette og en blondine. Så kan jeg sgu da fyre nogle af min berømte jokes af!

“Hey, hvorfor har blondiner lys kønsbehåring?” spørger jeg grinende om. Bogstavelig talt, jeg er ved at flække af grin.

“Det ved jeg sgu da ikke, fordi det sådan deres hår bare ser ud?” svarer Blondie snerpet. Wow, nu skal det nok blive godt.

“Nej. Det er så de kan se om de har menstruation!” skriger jeg af grin. Abby griner med i baggrunden. Jeg kigger op og ser, at den dersens flok mennesker ikke griner. Nå. De har ingen humor, mand.

“Okay, okay. Hvad er forskellen på blondiner og høns?”

“Har du tænkt dig at fortsætte sådan der? Du er fucking dum at høre på,” brokker Brunettie sig.

“Blondiner skider ikke på gulvet!” siger jeg og bryder ud i grin sammen med Abby.

Nej okay. Heller ikke her griner de. Wow, deres humor er virkelig slem. Jeg ryster grinende på hovedet og gør tegn til Abby, at vi skal sætte os ned. Abby og jeg sætter os, og de der mennesker uden humor har også sættes sig ned på deres egne pladser. Godt de kender deres plads. Platte mennesker, mand.

~~~~

Efter de der 5 Mummies Of Sokker er gået væk fra scenen skriger pigerne stadig. Hvorfor, ved jeg ikke, men det gør de. Plus, så er jeg seriøst ved at gå ned med et nervesammenbrud, hvis de der One Direction drenge ikke snart kommer ud på scenen så jeg kan spise mine kyllingevinger. Jeg har glædet mig til de skide vinger i en halvanden fucking time! Jeg håber fandeme, at de snart kommer på scenen, ellers flegner jeg.

“Kommer de for fanden da ikke snart ud på scenen?” siger jeg, med armene over kors. Min tålmodighed er virkelig kort. Er det så tydeligt?

“Jeg troede ikke du kunne lide dem? Hvorfor så ivrig pludselig?” driller Abby mig og puffer en albue i siden på mig.

“Pft, det er sgu da mine kyllingevinger jeg bekymre mig om! De bliver jo frosne af at ligge i så lang tid,” siger jeg og begraver mig selv i det blå stofbeklædte sæde.

“Frosne ligefrem? Der er fucking varmt herinde! Desuden er de jo pakket ind i stanniol, så de holder nu nok varmen skal du se.” Faktisk er vi nødt til at råbe til hinanden, ellers kan vi ikke høre, hvad den ene siger, da skrigene overdøver alt.

“Hmph. Du svarede ikke på mit spørgsmål.”

“Hvad var spørgsmålet?”

“Hvornår kommer de ud på scenen!”

“Nåh, om femten til ti minutter tror jeg.”

Jeg stønner højt irriteret og lader mig selv dumpe ned i sædet igen. Det er hårdt at stå op. Jeg vil have mine kyllingevinger. Nu. Kylling gør alting bedre og bare mad generelt. Ingen mad, ingen mening med livet. Jeg forstår ikke folk, som ikke kan lide mad. Der må være noget galt med de mennesker. Jeg har faktisk fundet ud af, at hvis jeg spiser tilstrækkeligt nok med yoghurt, så bliver mine bryster større. Okay ubrugeligt viden, Bella.

Jeg glæder mig fandeme til at den her koncert er ovre. Jeg magter virkelig ikke at høre fem kliché drenge, som er i et lige så kliché boyband. Det jeg synes er mest latterligt, er, at nogle piger faktisk tror på, at de ligefrem har en fucking chance med en af dem. Hvor stor er chancen lige for, at en lille pige står i enerum med fem berømtheder? Det skal jeg sige jer. Lille! Meget, meget fucking ultra kodyl lille!

Så er der også de der perverse fans, som tror på, at de vil have sex med en af drengene. Okay, ved I hvornår I alle sammen får chancen for at stå i et rum med alle medlemmerne af One Direction, hvor de tager deres bukser af og knepper jer? Aldrig! Fordi, et, de vil ryge i fængsel, da de fleste af deres fans er under atten, to, de har sikkert hundrede millioner sikkerhedsvagter omkring dem 24/7, og tre, de har sikkert alle sammen kærester. Måske lyver nogle af dem, hvor de siger, de er helt sikkert er single. De lyver, de har alle sammen kærester.Helt ærligt, med så mange penge, er I klar over, hvor meget fisse de kan få?

Jeg er sikker på, at One Direction elsker deres fans. De er sikkert taknemmelige overfor alt det, de gør og at de støtter dem, og de kommer heller ikke til at møde jer alle sammen, fordi det ville være umuligt. Men de vil aldrig nogensinde gifte sig med nogle af jer. Prøv at sætte jer selv i deres situation. I er i et band og der var en pige som sagde: “Jeg elsker dig! Jeg vil have dine børn, bygge et hus med dig, gifte mig med dig og leve sammen for evigt og altid!” Ville I gifte jer med sådan en person? Sikkert ikke. Og hvis en dreng kom hen til jer og sagde: “Jeg fucking elsker dig!” ville I sikkert heller ikke gifte jer med ham, da I nok ville sprøjte peberspray efter svinet.

Jeg blev revet ud af min tankegang, da pigerne skreg så højt, at jeg tror min trommehinde er sprunget. Hvad fanden skriger de sådan for? Man skulle tro, at en havde skudt Obama. Jeg er lidt racist, det ligger jeg ikke skjul på, undskyld.

“Bella kig, kig! Der er de! Åh Gud, det er virkelig dem! Niall jeg elsker dig!” skriger Abby, og jeg bliver seriøst nødt til at holde mig selv for ørerne. Jesus Kristus. Wow, ti til tyve minutter kan gå ekstremt hurtigt når man har en samtale inde i sit hoved. Jeg kiggede op mod scenen, som bogstavelig talt kun var to meter væk fra Abby og jeg. Det er faktisk dem - tror jeg. Der går nogle tæppe lignende dimser op og bagved dem står drengene. Pludselig begynder musikken at buldre i hele arenaen. Nu synger de så også. Jamen dræb mig.

“Her er dine kyllingevinger, din taber,” siger Abby og giver mig posen med den anden pose i, hvor mine elskede vinger er i.

“Kom til mor!” siger jeg og flår den sorte plasticpose ud af den hvide pose, hvorefter jeg river den sorte pose op med de bare næver. Jeg tager papspanden op, og ser, at selve kyllingevingerne faktisk er pakket ind i stanniol. Og stanniolen var stadig varmt, hvilket vil sige mine kyllingevinger også stadig er varme - selv efter al den tid. Bonus!

“Åh Gud, hvor har jeg dog glædet mig til jer, mine små skattebasser,” siger jeg, pakker stanniolen op og ser ned på de sprøde, gyldenbrune kyllingevinger, smurt ind i barbecuesovs. Det betalte jeg faktisk ekstra for at få, men det var så meget det hele værd!

Jeg smed poserne ned på gulvet, satte mig ned i sædet og tog en vinge op. Jeg kigger, nærmest nærstuderer den, inden jeg sætter tænderne i dens sprøde skind. Det er som at glide ned ad en regnbue og ende i et chokoladespringvand. Med andre ord: Paradis! Mens alle andre står op og danser, skriger, synger med eller græder, så sidder jeg her i mit sæde og æder mig tyk i kylling og barbecue. Livet er herligt.

Mens de der drenge synger, spiser jeg. Abby står og danser og skråler med på den sang, de nu synger. Jeg har sgu ikke styr på deres sange, men den her er en lidt fesen wannabe rock-agtig sang. De nævner i hvert fald ordene “Midnight Memories” en del gange, så jeg går ud fra, at det er dét sangen hedder, eller noget lignende.

“Bella, kom nu. Dans med mig!” råber Abby og hiver mig med op. Jeg nægter. Jeg har fucking ventet i snart to fucking timer på, at jeg fucking kan æde mine fucking kyllingevinger i fucking fucker fred, mand!

“Glem det, Abby. Jeg har glædet mig til mine vinger. Dans du bare, men jeg springer over,” siger jeg og slår hendes hånd væk fra mit håndled. Hun slipper ikke.

“Kom nu. Jeg har glædet mig til den her koncert, fordi du også er her. Jeg kørte dig hen til en grillbar for at du kunne købe din kyllingevinger. Så please, gør mig nu den tjeneste at danse med mig?” Hun lyder helt ynkelig, men hun er min bedste veninde så lang tid jeg kan huske, så for fanden da, én dans med hende skader sgu nok ikke.

Pludselig lyder en irsk stemme ud over publikum: “Hey, må jeg ikke smage en af dine vinger?”

 

~~~~

Sup? Kan I huske mig? Fordi det kan jeg ikke ... Anyway, hvad synes I så?

Jeg undskylder for den afsindige lange ventetid, men se på den lyse side; I har lige fået et dobbelt så langt kapitel! Normalt skriver jeg kun fire sider på Word, men nu har jeg så skrevet otte. Vær beæret.

Nå, jeg håber det går godt med jeres eksamener. Mine går okay, tak fordi I spørger.

Men anyways, igen, så efter mine mundtlige eksamener er overstået, kan jeg sætte mere fokus på mine historier, så I ikke skal vente i lige så lang tid igen - igen, det undskylder jeg virkelig for.

God forlænget weekend - hvis I også har det, lol! .x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...