Typical Teenager ❄ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jan. 2017
  • Status: Igang
Isabella Walker er en typisk teenager, som bor midt inde i Londons gader. Hun elsker fodbold, at feste, hænge ud med sine venner og bare at have det sjovt mens hun kan nyde det.

En dag inviterer Isabellas veninde, Abby, hende med til en koncert med One Direction. Isabella virker ikke just begejstret, men tager alligevel med; måske kan det vise sig at være sjovt.

Isabellas liv bliver vendt op og ned på hovedet, da hun nogle dage efter koncerten bliver inviteret med til et Meet & Greet, igen af hendes veninde Abby, der ikke lægger skjul på sin ophidselse, hvor hun for første gang står ansigt til ansigt med det største boyband p.t.

Hvad vil der ske under det kommende Meet & Greet?

68Likes
33Kommentarer
7402Visninger
AA

6. 4 - "Du ta’r bare ik’ dét dér på! Det er off limits, søster!"

Det er egentlig utroligt, hvor mange fans, der gider dulle sig op med så meget makeup, at deres ansigter lignede ét stort kloveneansigt, som har dyppet sit hoved ned i maling, når de tager til en koncert. Okay, jeg går også med meget makeup, men seriøst, jeg er i det mindste professionel til at lægge det. Hvis man ser på mange af de piger, Abby lige har vist mig, så kan man let se, at over halvdelen af de piger ikke har haft fat i læbestiften før. Det er faktisk ret synd for dem. Eller ikke. Det er faktisk mere komisk. Hylende morsomt.

Hvorfor overhovedet have så meget makeup på, når det bare er en åndssvag koncert? Jeg kunne forstå det, hvis det havde været en Black Veil Bride koncert, fordi der har alle sort makeup på, og ikke den milde form for sort makeup, nej, den ekstreme form. Der er det lige meget om det så er din første gang med makeuptasken, da makeuppen bare skal se uhyggelig ud.

Hvorfor kunne Abby ikke have billetter til en Black Veil Brides koncert i stedet? Så ville mine piercinger passe godt dertil. Ja, jeg har faktisk en del piercinger for det ikke skal være løgn. Jeg har engang haft otte millimeter stretch i ørerne, men tog dem så ud og lod min hud vokse sammen igen. Jeg har to tungepiercinger, en næsepiercing, hvor jeg skifter mellem en ring og en septum, og så har jeg også piercinger i mine brystvorter - spørg ikke hvorfor. Jeg tror, jeg må have været stangbacardi den dag, jeg ved det ærlig talt ikke, men jeg er faktisk glad for dem, selv om jeg vågnede med voldsomme tømmermænd og smerte i mine brystvorter, og så skreg jeg for resten også, da jeg kiggede ned i min BH og så piercingerne. Gode tider.

“Skal jeg lægge din makeup eller vil du selv?” spørger Abby og river mig ud af min tankegang om makeup, koncerter og piercinger.

“Det vil jeg gerne selv, tak,” siger jeg og tager Abbys makeuptaske og roder de forskellige ting igennem. Ikke fordi, jeg ikke stoler på Abbys magiske makeup-tricks, men jeg foretrækker selv at lægge min egen makeup, da jeg selv ved, hvor meget min grænse med makeup er.

“Nå, okay,” siger hun bare og begynder at lægge sin egen makeup.

“Er der egentlig mad til den koncert? Like, en buffet eller noget?” spørger jeg og smøre foundation i i ansigtet på mig selv, og ned på halsen.

Se, det er her mange de misforstår noget med foundation. Du skal ikke kun smøre det i dit ansigt; du skal også huske halsen. Ellers ligner du virkelig en, som bare har brug for hjælp. Og for Guds skyld ikke barber dine øjenbryn af og så tegne dem fem centimeter højere oppe.

“Mad? Buffet? Bella, din lort, det er en koncert, ikke en restaurant. Selvfølgelig er der ikke mad!”

“Nå, så tager jeg bare på grillbar og køber en bøtte kyllingevinger og tager med ind,” mumler jeg, og Abby fnyser.

“Du må sgu da ikke tage mad med ind, og da slet ikke kyllingevinger! Er du fuldkommen gak i låget, eller hvad sker der?” griner hun og jeg trækker bare let på skulderen.

“Jeg er sulten! Og koncerter er alt for lange. Jeg skal have føde i sækken, ellers bliver sækken sur, og så får du en sur og knurrende tøs på nakken hele aftenen!” siger jeg og klapper hende let på skulderen. Hun stønner irriteret, men jeg kan nemt høre, at hun giver op.

“Okay, men hvordan vil du tage dem med ind? Du kan være stensikker på, at der vil være vagter,” siger hun og tegner hendes eyeliner op.

“Det finder jeg ud af. Ingen skal komme i vejen for mig og mine kyllingevinger!”

~❄~❄~❄~

“Du ta’r bare ik’ dét dér på! Det er off limits, søster!” formaner en sur Abby mig om, da jeg viser hende det tøj, jeg, (ikke), skal have på til koncerten.

Abby og jeg er nu taget hjem til mig, da vi skal have bestemt vores tøj. Jeg har allerede bestemt mig, da jeg som sagt  ville have min guldjakke på, en sort top, rød pelsbelagt nederdel, nylonstrømper, mine sorte Vans og min guldkæde.

Men nej. Abby skal selvfølgelig lige lege Modepolitiet og sige, at det må jeg ikke. Jeg sværger, Abby kan være en lille led pestilens, med falsk hår! Ja, jeg sagde det; hun har extensions i sit hår - selvom det nu er åbenlyst.

“Hvad er der galt med det?” spørger jeg dumt, og kigger mig selv i spejlet. Helt seriøst, jeg kan ikke se, hvad der er galt i mit tøj? Fordi jeg tager ikke noget med One Direction på - det er Abbys domæne.

“Tager du pis på mig? Se dog på det! Du ligner en dårlig kopi af en gangster-tøs,” fnyser Abby og slår ivrigt ud med armene. Jeg ruller bare øjne af hende.

“Det er det her, eller intet,” siger jeg stædigt, og krydser mine arme over kors. Abby hæver et øjenbryn og ser spørgende på mig.

“Og hvad skal dét så betyde?”

“Det skal betyde, at hvis jeg ikke må tage det her på ind til koncerten, tager jeg slet ikke noget på, ergo, jeg kommer nøgen.” Abby stirrer rædselsslagen på mig, som om jeg er komplet fra den, hvilket jeg også er.

Hun sukker og slår ud med hånden, som for at sige ‘gør hvad du vil’, og dét vil jeg så sandelig også gøre. Jeg smiler smørret og kaster mit hår over skulderen. Oh yeah.

Abby begynder at tage sit eget tøj af, og tager så noget andet tøj op fra en rød plastikpose. Jeg kan se hende i spejlet, da jeg står og roder i mit afblegede hår. Hun tager en skrigende orange top op, en kort, sort nederdel og … En kæde? Hvad?!

“Hvorfor må du have kæde på, når jeg ikke må, var din dobbeltmoralske strigle!” snerrer jeg, for sjov selvfølgelig, og Abby smiler bare fåret og småler. Den lille lede …

“Fordi min kæde klæ’r mig og din er bare … Stor.” Jeg ruller igen mine øjne og dasker hende for sjov på overarmen. Hun griner og slår igen, og det udvikler sig så til en lille fight, hvor Abby kæmper i undertøj - så sexet.

“Få nu tøj på, din ged, så vi kan komme afsted!” siger jeg og rejser mig op fra gulvet, siden Abby og jeg var væltet omkuld på gulvet.

“Jeg troede ikke, du gad med til koncerten? Så hvorfor så ivrig?” spørger Abby chokerende.

“Lol, det er sgu da kyllingevingerne jeg snakker om, mand!” Abby slår jeg selv i ansigtet, sukker højlydt og tager så hendes tøj på.

~❄~❄~❄~

Da Abby og jeg fandt en grillbar, fik jeg som sagt købt mine kyllingevinger - ekstra stor bøtte - og nu er vi på vej hen til koncertarenaen. Jeg spurgte egentlig Abby om, hvorfor vi ikke mødte op syv eller otte timer før, da jeg ved, hvor mange fans, der vil stå ude foran arenaen - nogen overnatter der endda også. Svaret jeg fik var egentlig meget simpelt: Hun har fået faste pladser til oppe foran, altså ved scenen, og hvis nogen havde nakket vores pladser, ville Abby gå amok, så vi havde intet at bekymre os om, tror jeg …

Apropos kyllingevinger, så har jeg dem gemt i en plastikpose, som jeg måske kan få smuglet med ind, hvis jeg er heldig. Abby har sagt, at de dersens sikkerheds dimsedutter tjekker en grundigt, men fordi jeg er så genial, så har jeg dem ekstra godt gemt; de ligger nemlig indbundet i endnu en plastikpose, som er sort, så du kan ikke se, hvad det er - medmindre de kan lugte det … Fuck.

Pludselig kan man høre en masse skrig, og jeg mener ikke bare et par hundred, nej, jeg mener tusinde, måske titusinde! Så har man hørt det med. Abby og jeg går stille og roligt hen til den kæmpe flok skrigende og grædefærdige piger. Der er mange døre, så der er nok at gå hen til. Abby har medbragt hendes iPhone, så hun kan optage koncerten og tage billeder. Jeg har bare taget kyllingevinger med. Gad vide om de har noget at drikke derinde?

Pludselig blev skrigende endnu højere end før, og jeg blev nødt til at tage mig selv til ørerne. Åh for helvede! De smadre jo min høresans totalt.

“Oh my God! Bella, skynd dig. De har åbnet dørene!” skriger Abby ophidset og hiver mig med over til en dør, hvor der er knapt så mange, men der er stadig mere end hundred.

Lad torturen begynde ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...