Typical Teenager ❄ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jan. 2017
  • Status: Igang
Isabella Walker er en typisk teenager, som bor midt inde i Londons gader. Hun elsker fodbold, at feste, hænge ud med sine venner og bare at have det sjovt mens hun kan nyde det.

En dag inviterer Isabellas veninde, Abby, hende med til en koncert med One Direction. Isabella virker ikke just begejstret, men tager alligevel med; måske kan det vise sig at være sjovt.

Isabellas liv bliver vendt op og ned på hovedet, da hun nogle dage efter koncerten bliver inviteret med til et Meet & Greet, igen af hendes veninde Abby, der ikke lægger skjul på sin ophidselse, hvor hun for første gang står ansigt til ansigt med det største boyband p.t.

Hvad vil der ske under det kommende Meet & Greet?

68Likes
33Kommentarer
7401Visninger
AA

5. 3 - "Men ... Men!"

I did my time and I want out, so effusive

Fate, it doesn't cut, the soul is not so vibrant

The reckoning, the sickeni-

Jeg lader en hånd slå mit vækkeur fra, som spillede Psychosocial af bandet Slipknot. Jeg gaber og svøber dynen tættere ind til min varme krop, der desperat vil have mere varme. Jeg hader morgener, men heldigvis er det fredag i dag, så jeg skal bare igennem fire timer og en frokostpause.

Vent lige lidt. Fredag? Åh Gud, nej. Det er jo i dag, Abby og jeg skal til den koncert. Pik og lort. Jeg magter det ikke. Og jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal tage på. Tja, måske kan Abby hjælpe, hvis hun altså ikke skal følges med Josh igen. De to har gået i røven af hinanden hele ugen, og for en gangs skyld følte jeg mig som det tredje hjul.

Jeg gaber endnu en gang, strækker mig, sparker dynen ned i enden af sengen og rejser mig op. Jeg vakler hen til min kommode og finder min leopardkjole frem. Jeg elsker den kjole, fordi jeg fik den af min ekskæreste, da vi stadig var sammen selvfølgelig, men vi er stadig venner. Jeg ville ønske, jeg var sammen med ham igen, men vores forhold holdt desværre ikke.

Jeg ryster på hovedet, hvilket får mig ud af min tankegang. Jeg skal nå at komme i bad, lægge makeup og spise morgenmad, hvilket skal klares på femogfyrre minutter. Det når jeg jo aldrig! Så må jeg bare springe morgenmaden over.

Jeg tager min kjole, et par hvide sokker og min makeup taske med mig ud på badeværelset. Okay, jeg har cirka en halv time til at bade i, hvilket lige giver mig tid nok til også at lægge en smule makeup. Normalt tager det mig en halv time at lægge makeup, men når jeg nu også skal i bad, er jeg nødt til at korte femten minutter fra.

Jeg sætter min makeup på den lille bordplads ved siden af håndvasken, og mit tøj hen på toiletbrættet. Hurtigt smider jeg mit beskidte tøj i vasketøjskurven, som min mor har stillet frem  hun hader når beskidt tøj ligger på gulvet.

Jeg kan huske, jeg engang smed en beskidt strømpe på gulvet inde på mit værelse, og min mor flippede fuldstændig ud. Hun begyndte at råbe af mig. Jeg sagde hun skulle slappe af, og, ja … Jeg skulle sove oppe på loftet - ikke fordi det er noget nyt.

Jeg skynder mig ind i brusekabinen og tænder for vandet.

~❄~❄~❄~

Jeg løber hen til skolen - bogstavelig talt - jeg nåede desværre ikke den lorte skolebus, som skulle have hentet mig for ti minutter siden, fordi jeg kom to fucking minutter for sent. To fucking minutter? Det kan de seriøst ikke mene, seriøst!

Jeg pruster som en gammel dame, der prøver at nå sveskejuicen oppe på øverste hylde i skabet. Jeg hader motion, det er en Bitch. Jeg er et sofa-menneske. Jeg elsker dovenskab - se bare på amerikanerne. De klarer sig jo fænomenalt.

“Hey, Bella!”

Jeg snurrer rundt og spotter Abby og Josh, som går over på den anden side af vejen. Jeg smiler og løber over til dem, som omfavner mig i et gruppekram.

“Hej Abby og hej Josh, godt at se jer,” siger jeg forpustet. De giver slip og smiler sødt til mig, mens vi begynder at gå videre, sammen.

“Hvorfor du så forpustet? Og plejer du ikke også at køre med skolebussen?” spørger Abby, og jeg nikker, tager en dyb indånding og puster ud.

“Jo, men jeg nåede ikke bussen. Jeg var fucking kun to minutter forsinket, og så kører ham lorte buschaufføren bare! Lede røvhul, det er, hvad, han er!” mukker jeg, og Abby bryder ud i grin, “hva’ griner du af?”

“Blev du fanget i makeuppen?” griner hun og Josh små fniser bagved. Røvslikker …

“Jeg er nødt til at se godt ud, nok!” siger jeg og smiler stolt, slår min hår tilbage og går foran dem begge med selvsikre skridt.

“Du bruger alt for meget makeup, Bella. Det er meningen, at makeup bare skal fremhæve din skønhed; det er ikke meningen, du skal ligne en klovn, vel?” hun hiver efter vejret og jeg ruller med øjnene. Så meget bruger jeg altså heller ikke.

“Jeg visualisere allerede gaffatapen rundt om munden på dig.”

“Hvor er du led, Bella-ah!”

~❄~❄~❄~

Klokken ringer ved tretiden, hvilket betyder frihed! Sådan, Gud må have hørt min bøn eller også er det bare fordi, jeg sov i matematiktimen. Matematik er så kedeligt, at selv Mr. Harringtons timer, er mere interessante. Hvem har opfundet matematik? Jeg vil meget gerne tale med den person.

“Kom Bella!” Abby river mig ud af mine tanker, da hun river mig i armen og slæber mig afsted hen til busstoppestedet. Hvad skal vi nu? Åh Gud. Nej. Nej, nej, nej, nej og atter nej! Koncerten! Dans tango med min tante Elizabeth og slå mig ned med en kævle! Jeg magter det ikke. Seriøst. Så kører vi igen med det der ‘seriøst’, seriøst.

“Hvor skal vi hen?”

“Hjem til mig og gøre os klar, og bagefter smutter vi hurtigt hjem til dig og får dig ordentlig klædt på!” siger hun og stiger ind i bussen med mig i hælene på hende.

“Men … Men!”

“Ingen men, Bella! Kom nu, det bliver sjovt!” griner Abby og vi sætter os bagerst i bussen, hvor Laura og Caitlin, to fra vores fysik-klasse, sidder. Hvorfor Abby vælger at sidde ved siden af dem, ved jeg ikke, da vi begge to ikke kan lide dem.

Laura og Caitlin ødelagde engang Abby og mit projekt i fysik, hvor de fik vores kemikalie til at eksplodere ved at putte noget mærkeligt i. Godt jeg havde sikkerhedsbriller på, ellers var mine øjne sikkert smeltet. Abby stod heldigvis i den anden ende af rummet, så hun anede ikke en skid alligevel.

Af en eller anden grund har alle skoler en til fem lede Bitches. Jeg ved ikke hvorfor, men det har de bare. Vi har Laura og Caitlin, som begge to er blondiner. Alt ved dem er nærmest falsk. Deres udseende, deres venner og veninder, deres personlighed og deres kærester. Jeg har engang haft et stort crush på Lauras kæreste, Damian, men det vidste Caitlin på en eller anden mistænksom måde, og hun sladrede selvfølgelig til Laura, og hun spolerede praktisk talt mit liv derfra.

Abby har haft bedre held med sig. Hun har udseendet, den skøre, dejlige personlighed, hun er udadvendt og så er hun bare verdens bedste veninde. Ikke engang Laura eller Caitlin har noget snus på hende. Hvis Abby har haft en eller anden lumsk hemmelighed, har hun altid fortalt den. Engang prøvede Laura at fortælle hele skolen, at Abby var lesbisk, men så smart, som min bedste veninde nu var, spillede hun bare med på den, som så fik Laura til at udstå som en totalt fiasko.

Man kan sige, hvad man vil om Abby, men klog, det er hun sgu alligevel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...